Gisselfeldstridens lange vej mod Højesteret er kommet et vigtigt skridt videre sin afslutning. I tirsdags fastsatte Højesteret på et møde med Gisselfelds 10. overdirektør, Gisselfeld-bestyrelsens advokat samt kammeradvokaten, at retssagen om Gisselfelds ledelsesforhold skal domsforhandles sidst på året, nærmere bestemt den 30. november, 1. og 2. december 2005.

Erik Danneskiold-Samsøe og grevens mandatar, Lars Maach fra Gisselfelds Venner havde ønsket fire dage, men Højesteret valgte at afsætte i alt tre dage til at domsforhandle en af tidens største juridiske fejder.

I alt syv højesteretsdommere vil om knapt ni måneder behandle sagen. Dommen falder formentlig den 2. marts 2006

”Jeg er meget glad for udsættelsen af sagen, der giver mig en chance for at få en advokat til at føre sagen. Jeg håber, at det via ombudsmanden udtalelse i fri proces-sagen bliver Chr. Harlang; ellers en anden anerkendt advokat”, lyder det fra en lettet Erik Danneskiold-Samsøe.

Den verserende retssag er i sin tid anlagt af Erik Danneskiold-Samsøe den 16. april 1998 og behandlet af landsretten i efteråret 2001.

Landsretten dom faldt 8. januar 2002.

Samtidig med en klar sejr i landsretten var Gisselfeldbestyrelsen paradoksalt nok tvunget til at forlade Gisselfeld tre dage senere, den 11. februar 2002 på grund et krav fra godsets medarbejdere, der i lang tid havde været udsat for grov psykisk terror fra bestyrelsens øverste leder, godsejer Johan Koed-Jørgensen.

Sagen skulle oprindeligt have været for højesteret i forrige måned, men i november sidste år forlod Gisselfeldgrevens advokat, Chr. Harlang, sagen i protest over de meget vanskelige arbejdsvilkår.

Erik Danneskiold-Samsøe er således to gange blevet nægtet fri proces af Indenrigsministeren. Desuden har bestyrelsen inddraget halvdelen af grevens løn, hans firmabil, telefon m.m., hvorved han ikke har været i stand til at betale sin advokat.

Samtidig vil Gisselfeldbestyrelsen ikke åbne godskassen for andre end bestyrelsens egne advokater, selv om Erik Danneskiold-Samsøe argumenterer, at retssagen er principiel i forhold til Gisselfelds over 300 år gamle testamente – fundatsen – og derfor ikke burde være afhængig af en suspenderet overdirektørs privatøkonomi.

På et tidspunkt havde bestyrelsen reduceret lønnen yderligere, og opkrævede også husleje for grevens livslange privatbolig på slottet, men hævede dog hurtigt lønnen igen til lidt over indkomstgrænsen for fri proces. I en artikel i Politiken tidligere på året indrømmer K.G.H. Hillingsø, at fastsættelsen af EDS’ løn lige over fri poces-grænsen skete helt bevidst fra bestyrelsens side, for at undgå at EDS fik midler til at føre sin sag.

Da den tabte landsretssag i for tre år siden blev anket til Højesteret måtte Gisselfelds suspenderede overdirektør skaffe 310.000 i retsgebyr for at få sagen optaget til behandling ved landets højeste domstol. I november sidste år afkrævede højesteret sagsøgeren yderligere 63.700 kr i retsgebyr.

Gisselfeldgrevens mandatar, Lars Maach siger:

”Erik kæmper mod overmagten, blandt andet i form af Justitsministeriet, og i en sådan strid er man glad for alle sejre, store som små. For eksempel den aktuelle, hvor Højester først har udsat, og nu har genberammet sagen. En anden vigtig sejr er Højesterets beslutning om specifikt at tage dispensationsmuligheds-paragraffen i erhvervsfondsloven op. Endnu en vigtig sejr er ombudsmandens beslutning om at vurdere Eriks ansøgning om fri proces, som Indenrigsministeren to gange har afvist. Vi tror på, at ombudsmanden er enig med os i, at det er uacceptabelt, at statens selv afgør om en sagsøger mod staten ikke skal bevilges fri proces. Indenrigsministeren er efter vores opfattelse inhabil til at afgøre om Grev Erik skal have økonomisk hjælp til at føre sin, eller rettere, Gisselfelds retssag mod bl.a. justitsministeriet. Lad mig indskyde, at Gisselfelds fundats indiskutabelt giver Grev Erik lov til at bestyre Gisselfeld så længe han lever. Det kan ingen ændre, heller ikke Justitsministeriet. Samtidig kræver testamentet, at Erik skal forsvare det, hvis nogle forsøger at eliminere det. Grev Erik er dermed i den værst tænkelige situation, om end det værste er ved at være ovre: Han er forpligtet til at forsvare testamentet, men de kræfter, der forsøger at undergrave Gisselfelds testamente, kæmper med næb og kløer for at afskære hans mulighed for at forsvare Gisselfelds fundats, skrevet i 1700-tallet af kong Christian V’s uægte søn, Christian Gyldenløve og hans børn.”

Om ombudsmanden er enig med Erik Danneskiold-Samsøe og Gisselfelds Venner vil den nærmeste fremtid vise.

Ifald ombudsmanden skulle vise sig at dele opfattelse med Indenrigsministeren, vil det dog ikke stoppe Gisselfeldstridens vej til Højesteret. ”Vi har både en plan B og C klar” lyder det samstemmende fra Erik Danneskiold-Samsøe og mandatar Lars Maach fra Gisselfelds Venner.

(10 marts 2005)

                      SLUT