- endelig dom i den knapt 7 år lange strid forventes afsagt om et år
af Jesper Petersen
Gisselfeldstridens
lange vej mod Højesteret er kommet et vigtigt skridt videre sin
afslutning. I tirsdags fastsatte Højesteret på et møde med
Gisselfelds 10. overdirektør, Gisselfeld-bestyrelsens advokat samt
kammeradvokaten, at retssagen om Gisselfelds ledelsesforhold skal
domsforhandles sidst på året, nærmere bestemt den 30. november, 1. og
2. december 2005. Erik
Danneskiold-Samsøe og grevens mandatar, Lars Maach fra Gisselfelds
Venner havde ønsket fire dage, men Højesteret valgte at afsætte i alt
tre dage til at domsforhandle en af tidens største juridiske fejder. I alt syv højesteretsdommere
vil om knapt ni måneder behandle sagen. Dommen falder formentlig den 2.
marts 2006 ”Jeg er
meget glad for udsættelsen af sagen, der giver mig en chance for at få
en advokat til at føre sagen. Jeg håber, at det via ombudsmanden
udtalelse i fri proces-sagen bliver Chr. Harlang; ellers en anden
anerkendt advokat”, lyder det fra en lettet Erik Danneskiold-Samsøe. Den
verserende retssag er i sin tid anlagt af Erik Danneskiold-Samsøe den
16. april 1998 og behandlet af landsretten i efteråret 2001. Landsretten
dom faldt 8. januar 2002. Samtidig med
en klar sejr i landsretten var Gisselfeldbestyrelsen paradoksalt nok
tvunget til at forlade Gisselfeld tre dage senere, den 11. februar 2002
på grund et krav fra godsets medarbejdere, der i lang tid havde været
udsat for grov psykisk terror fra bestyrelsens øverste leder, godsejer
Johan Koed-Jørgensen. Sagen skulle
oprindeligt have været for højesteret i forrige måned, men i november
sidste år forlod Gisselfeldgrevens advokat, Chr. Harlang, sagen i
protest over de meget vanskelige arbejdsvilkår. Erik
Danneskiold-Samsøe er således to gange blevet nægtet fri proces af
Indenrigsministeren. Desuden har bestyrelsen inddraget halvdelen af
grevens løn, hans firmabil, telefon m.m., hvorved han ikke har været i
stand til at betale sin advokat. Samtidig vil
Gisselfeldbestyrelsen ikke åbne godskassen for andre end bestyrelsens
egne advokater, selv om Erik Danneskiold-Samsøe argumenterer, at
retssagen er principiel i forhold til Gisselfelds over 300 år gamle
testamente – fundatsen – og derfor ikke burde være afhængig af en
suspenderet overdirektørs privatøkonomi. På et
tidspunkt havde bestyrelsen reduceret lønnen yderligere, og opkrævede
også husleje for grevens livslange privatbolig på slottet, men hævede
dog hurtigt lønnen igen til lidt over indkomstgrænsen for fri proces.
I en artikel i Politiken tidligere på året indrømmer K.G.H. Hillingsø,
at fastsættelsen af EDS’ løn lige over fri poces-grænsen skete helt
bevidst fra bestyrelsens side, for at undgå at EDS fik midler til at føre
sin sag. Da den tabte
landsretssag i for tre år siden blev anket til Højesteret måtte
Gisselfelds suspenderede overdirektør skaffe 310.000 i retsgebyr for at
få sagen optaget til behandling ved landets højeste domstol. I
november sidste år afkrævede højesteret sagsøgeren yderligere 63.700
kr i retsgebyr. Gisselfeldgrevens
mandatar, Lars Maach siger: ”Erik kæmper
mod overmagten, blandt andet i form af Justitsministeriet, og i en sådan
strid er man glad for alle sejre, store som små. For eksempel den
aktuelle, hvor Højester først har udsat, og nu har genberammet sagen.
En anden vigtig sejr er Højesterets beslutning om specifikt at tage
dispensationsmuligheds-paragraffen i erhvervsfondsloven op. Endnu en
vigtig sejr er ombudsmandens beslutning om at vurdere Eriks ansøgning
om fri proces, som Indenrigsministeren to gange har afvist. Vi tror på,
at ombudsmanden er enig med os i, at det er uacceptabelt, at statens
selv afgør om en sagsøger mod staten ikke skal bevilges fri proces.
Indenrigsministeren er efter vores opfattelse inhabil til at afgøre om
Grev Erik skal have økonomisk hjælp til at føre sin, eller rettere, Gisselfelds
retssag mod bl.a. justitsministeriet. Lad mig indskyde, at Gisselfelds
fundats indiskutabelt giver Grev Erik lov til at bestyre Gisselfeld så
længe han lever. Det kan ingen ændre, heller ikke Justitsministeriet.
Samtidig kræver testamentet, at Erik skal forsvare det, hvis nogle forsøger
at eliminere det. Grev Erik er dermed i den værst tænkelige situation,
om end det værste er ved at være ovre: Han er forpligtet til at
forsvare testamentet, men de kræfter, der forsøger at undergrave
Gisselfelds testamente, kæmper med næb og kløer for at afskære hans
mulighed for at forsvare Gisselfelds fundats, skrevet i 1700-tallet af
kong Christian V’s uægte søn, Christian Gyldenløve og hans børn.” Om
ombudsmanden er enig med Erik Danneskiold-Samsøe og Gisselfelds Venner
vil den nærmeste fremtid vise. Ifald
ombudsmanden skulle vise sig at dele opfattelse med Indenrigsministeren,
vil det dog ikke stoppe Gisselfeldstridens vej til Højesteret. ”Vi
har både en plan B og C klar” lyder det samstemmende fra Erik
Danneskiold-Samsøe og mandatar Lars Maach fra Gisselfelds Venner. (10 marts
2005)
SLUT
|