GISSELFELD-STRIDEN

   

Herremands-metoder på Gisselfeld

 

En tur på træhesten synes at være det eneste en lejer i et Gisselfeldhus har til gode. I over seks år har lejeren og hans familie måttet lægge ryg og hjem til middelalderligt tyranni fra udlejerens side.

Startside og menu

af Lars Maach

 

* Gisselfeld manipulerer retsag

* En mini- Gisselfeldsag - kommentar af Lars Maach

 

 

Det ligner til forveksling en scene fra før stavnsbåndets ophævelse: Den brutale herremanden truer med træhesten overfor en livegen bonde, der har sat sig op imod tyranniet. Blot skriver vi ikke år 1700, men 2004.

Herremanden er Gisselfelds bestyrelsesledelse og bonden, der har påkaldt sig herremandens vrede, er freelance-journalist Jesper Petersen, der på 9. år bor til leje i et Gisselfeldhus.

I årevis har Jesper Petersen og hans familie lagt ryg og hjem til hvad han og hans tidligere samlever, Anna, betegner "middelalderlig personforfølgelse og chikane".

Metoderne er udmattende retssager, grov bagvaskelse, systematisk misligeholdelse af lejemålet med mere.

Selv i hvilken kommunal institution som Jesper Petersen og Anna's barn skal gå i har Gisselfelds herremænd grebet ind i. For nogle år siden forlangte godset således, at den halvkommunale institution Troelstrupgård garanterede at Jesper Petersen og hans familie ikke var tilknyttet institutionen - ellers ville man ikke leje skov ud til Troelstrupsgårds naturbørnehave. Troelstrupgårds ledelse bøjede sig for herremandens krav.

Det seneste stridspunkt i en lang krig er godskontorets plan om totalt at ændre Jesper Petersens og hans nabos smukke naturhave. Blandt andet ønsker man at fælde havens største træer, for eksempel to kæmpestore, gamle lindetræer. Desuden vil man skære 150 meter skærmende havehegn af bornholmsk røn ned fra seks meters højde til 1 meter, med generende blæst og mindre idyl og natur i haven samt omgivelser til følge.

Jesper Petersen forklarer:

"Godsforvalter Risom siger, at fældningsplanen udelukkende skyldes godsets ønske om at beskytte det nye stråtag som jeg via Huslejenævnet har tvunget godset til at lægge på  mit lejede hus, Toruphus - med mindst tre års forsinkelse, i øvrigt. Men jeg er ikke i tvivl om at den reelle hensigt er endnu et forsøg på at gøre mig så led og ked ved at bo her at jeg flytter. Risom og Co. kan nemlig ikke med lovlige midler få mig bort herfra. Man véd hvor meget jeg elsker naturen her hvor jeg bor, derfor er også træfældningsplanerne chikane, i lighed med alt det andet Gisselfeld har generet mig med." 

De store smukke træer vest og øst for huset vil Gisselfeld nu fælde, hvorved den nye ledelse bryder med mange års praksis, til skade for havemiljø og den bemærkelsesværdige naturrigdom.

I september tabte godset for 2. gang i træk på 7 år i retten det krampagtige forsøg på at opsige Jesper Petersens lejemål. Da sagens 2. domsforhandlingsdag blev afviklet i retten i Haslev overværedes den i øvrigt både af en amerikansk og svensk dommer.

Godsforvalter Jens Risom og godsets tredje advokat på sagen, M.R. Steenstrup, meddelte allerede på en Huslejenævns-besigtigelse d.11. august at sagen, i fald man tabte, ville blive anket til Landsretten.

"Man nærer ikke en slange ved sit bryst"

Ifølge Jesper Petersen og hans advokat handler den giftige lejestrid om noget helt andet end lejeretten til et lille idyllisk bindingsværkshus, et udhus og en 1.500 m2 stor og en skøn naturhave på en af egnens smukkeste adresser.

Som kyndig lokal naturkender, ornitolog og journalist har Jesper Petersen i 20 år, eller mere, skrevet om truede lokale naturværdier - et engagement, der flere gange har bragt ham på kollisionskurs med det magtfulde gods - med sine 38 km2 Danmarks 5. største jordgods.

Jesper Petersen har mest grundigt af nogen beskrevet de voldsomme driftsændringer, der til stor skade for naturen blev introduceret da en ny bestyrelse i sommeren 1996 overtog styringen med Gisselfeld. En række grundige artikler samt et 164 sider stor rapport udgivet på eget forlag gjorde bestyrelsen, bestående af blandt andre godsejer Johan Koed-Jørgensen og K.G.H. Hillingsø, stik tosset.

Jesper Petersen fortæller:

" I marts 1998 blev med en måneds varsel opsagt af bestyrelsen. Godset hævdede at vores hus skulle bruges til en landbrugsmedarbejder. I uoverensstemmelse med sandheden hævdede man, at ingen andre af Gisselfelds i alt 127 lejemål kunne benyttes til den påståede medarbejder. Ved et rent tilfælde fik jeg indblik i hvad der var foregået bag lukkede døre. En bekendt, der var god ven med landbrugsinspektør Peter Trolle, fortalte mig chokeret, at Trolle havde fortalt hende, at bestyrelse og driftsledere under overskriften "man nærer ikke en slange ved sit bryst" havde besluttet at smide mig ud af mit lejemål som hævn for mine kritiske skriverier.

Ledelsen havde endda stemt om sagen, oven i købet hele to gange.Ved den første afstemning var der stemmelighed. Fløjen imod mig argumenterede efterfølgende yderligere for sine synspunkter, fortalte landbrugsinspektøren, og krævede endnu en afstemning, der faldt ud imod undertegnede kritiske journalist og huslejer."

Til bestyrelsen store ærgrelse gik Jesper Petersen efter lejeopsigelsen til Gisselfelds overdirektør, der selv lå i strid med Gisselfelds bestyrelse.

"Erik Danneskiold-Samsøe udfærdigede den 2. april 1998 en lejekontraktforlængelse i et år og lovede mig, at jeg efterfølgende ville få en ny lejekontrakt, når godsets ledelsesstrid til den tid var afsluttet. Danneskiold-Samsøe forventede på daværende tidspunkt at ledelsesstriden ville være ovre indenfor et år, men sådan kom det jo desværre ikke til at gå", fortæller Jesper Petersen.

Den 29. april anlagde bestyrelsesledelsen fogedretssag som man tabte i juni 1998.

Den 2. december skrev Gisselfelds advokat til Jesper Petersen for at få ham til at bekræfte at han ville fraflytte sit lejemål senest 30. april 1999. Det ville Jesper Petersen og hans familie ikke. I december præsenterede Gisselfeld de uønskede lejere for et udkast til en boligrets-stævning. Ifølge godset var årsagen til opsigelsen pr. 1. maj 1999 at lejemålet nu skulle gennemgribende istandsættes og ombygges for at blive sammenlagt med nabolejemålet. En plan lejeren i naboejendommen den dag i dag endnu ikke er blevet informeret om.

"Desværre kunne godset ikke tilbyde os et andet lejemål i et af de 127 lejemål man råder over. Lidt mærkeligt, ikke?! Da min familie og jeg var ved at planlægge en længerevarende rejse til Australien og Ny Guinea besluttede vi os for at tilbyde at fraflytte Toruphus i op til 6 måneder mens man istandsatte huset - uden at godset - som lejeloven ellers foreskriver - skulle stille en anden bolig til rådighed. Men man gad ikke engang besvare vores generøse og imødekommende tilbud. I stedet stævnede man os d. 19. januar, 3½ måned før lejekontraktforlængelsen udløb."

Umiddelbart efter Erik Danneskiold-Samsøes kontraktforlængelse den 2. april 1998 blev han suspenderet som overdirektør af Justitsminister Frank Jensen. Derfor kunne Gisselfeldgreven ikke udfærdige en ny lejeforlængelse i foråret 1999.

Jesper Petersen fortæller:

"Men vi nægtede kort og godt at flytte pr.1/5-99. Da girokortene ophørte med at komme hver måned udfyldte vi bare selv et med de rigtige oplysninger på postkontoret og betalte hver den 1. i måneden. Vi havde jo af Gisselfelds overdirektør dels fået lovning på at vi kunne blive boende også efter 1. maj 1999, dels siger lejeloven at en midlertidig lejekontrakt, der forlænges, gælder som permanent og uopsigelig."

"Fundamentalistisk nidkærhed og psykisk vold"

Den 16. juli 1999 fremsender Gisselfelds advokat, Peter Lundemark Jensen,  sin 19 sider lange replik til den forestående boligretssag. For første gang vedgår godsledelsen at man er stærkt utilfreds med Jesper Petersens journalistiske arbejde og naturbeskyttelses-engagement. Jesper Petersen har ifølge godsledelsen forbrudt sig mod den paragraf i lejeloven, der taler om "god skik og orden" ved at skrive som han har gjort, taget billeder af sprøjtende traktorer på marken samt i enkelte tilfælde politianmeldt godset.

Lundemark skriver:

"Sagsøger har opsagt lejemålet med den begrundelse, at sagsøgte har tilsidesat god skik og orden. Baggrunden herfor er, at sagsøgte under påskud af journalistisk aktivitet, miljøbevidsthed og kærlighed til truede dyrearter har udvist en sådan adfærd overfor såvel gældende retningslinier for færdsel på Gisselfelds jorder som overfor det på klosteret ansatte personale, at sagsøger er berettiget til at bringe lejeforholdet til ophør.

Med en til det fundamentalistiske grænsende nidkærhed har sagsøgte imidlertid vedvarende fundet sig kaldet til at påtale en snart sagt hvilken som helst sædvanlig driftsmæssig disposition, der er foretaget vedrørende godsets drift. Sagsøgte har således gentagne gange foretaget politianmeldelser vedrørende de ansattes arbejde, ligesom sagsøgte vedvarende og nærmest konsekvent udtaler sig negativt og ukorrekt om driften i de lokale medier.

Det må understreges, at ingen af de af sagsøgte fremsatte indsigelser har været berettiget, hverken for så vidt angår sprøjte- og gødningsplaner, anvendelse af kunstgødning, fældelse af vejtræer eller anden træfældning, nedlæggelse af forladte grævlingegrave eller lignende.

Af særlig krænkende dispositioner kan fremhæves, at sagsøgte uden forudgående samtykke har foretaget fotografering af det ansatte personale i forbindelse med dettes udøvelse af arbejde, ligesom sagsøgte har nægtet at forlade områder, hvortil han ikke har nogen færdselsret.

Sagsøgte har endvidere og igennem et af ham kontrolleret netværk fremsendt trusler mod godsforvalter Jens Risom i hvilken forbindelse sagsøgte har vedlagt en videokassette som - når den afspilles på TV - alene viser en sort skærm!

Med henvisning til Lejelovens § 83, stk.a litra e vil sagsøger gøre gældende, at sagsøgte har udvist psykisk vold både overfor godsforvalter Jens Risom og godsets øvrige personale, ligesom sagsøger vil gøre gældende, at sagsøgtes adfærd i det hele taget er af en sådan karakter, at det indebærer en tilsidesættelse af den skik og orden, der ikke blot bør herske i et lejeforhold, men i det hele taget bør kendetegne god opførsel mellem mennesker."

Til de alvorlige anklager siger Jesper Petersen:

"Jeg blev kort og godt rigtig chokeret da jeg så Lundemarks replik af 19/7-99. Jeg vidste jo godt at godsledelsen ville have mig smidt ud af min bolig af personlige grunde, men jeg havde aldrig forestillet mig det bombardement af usandheder og fordrejninger, der væltede ud af repliksiderne. Et sted troede jeg simpelthen ikke på at man ville lyver så hæmningsløst. Jeg var rystet - og vred. Det sidste bilag i sagen var 2½ side udarbejdet af godsforvalter Jens Risom. Han kaldte det "Chikaneliste Jesper Petersen 1996-1999". Risom mente, at jeg chikanerede, men sandheden var den omvendte: det var mig der blev chikaneret.

Risoms liste var særlig grov (se andetsteds på hjemmesiden. Red.): Trods mine særlige anstrengelser for at være professionel og formel blev mit journalistiske arbejde udlagt som chikane. Jeg anklagedes af Risom for at genere medarbejdere på job, ulovligt at fotografere dem, ulovligt at færdes på Gisselfelds jorder, at forsøge at rejse andre Gisselfeldlejere til opstand mod gods-ledelsen, at bruge stråmænd, der havde fremsendt trusler mod Jens Risom, at skrive "artikler og læserbreve med bevidst fejlagtigt indhold og grove beskyldninger" m.m.

Godsforvalteren satte trumf på ved til sidst at skrive: "Chikanen påvirker også medarbejdernes familier, koner og børn, idet man på store godser som regel har en tjenestebolig, hvilket gør at hele familien bliver inddraget."

Jesper Petersen siger videre: "Man havde tegnet et forvrænget billede af mig som en ond ånd, der tyranniserede en hel egn, forsvarsløse godsmedarbejdere inklusive deres stakkels familier. Det var helt grotesk og jeg kontaktede min advokat og mit fagforbund og drøftede mulighederne for at anlægge injuriesag. Jeg blev dog frarådet at gå rettens vej, ikke fordi der var tvivl om min uskyld, men fordi injuriesager er svære at vinde. I stedet besluttede jeg at forsvare mig i den retssag som Gisselfeld havde anlagt."

  Herremandens magtmisbrug

Jesper Petersen skulle få flere chok og beviser på at herremandsånden endnu spøger i mørke afkroge af Sydsjælland. I 1997 var han hoveddrivkraften i etableringen af en arbejdsgruppe under Danmarks Naturfredningsforening, hvis mål var at forbedre naturforvaltningen i Sjællands største mose, 19 km2 mellem Næstved og Haslev, som han er landets bedste kender af. Siden 1973 har han foretaget i alt 1.350 systematiske fugleoptællingsbesøg her, årligt gennemfotograferet naturen, samt skrevet talrige artikler og rapporter om mosens fugleliv m.m. Hans arbejde betød, at området i 1983 blev udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde.

I foråret 2000 besluttede Danmarks Naturfredningsforeningen imidlertid på højt plan at Jesper Petersen skulle fjernes fra al ledende indflydelse. Gisselfeld havde krævet det og naturfredningsforeningen gav efter for presset. "Vi må være realistiske, Jesper", lød foreningens mundtlige forklaring den 14. april 2000. Man nægtede i øvrigt at snakke om sagen.

Men herremands skjulte og effektive magtmisbrug stoppede dog ikke her. Samtidig med eksklusionen fra naturbeskyttelsesarbejdet greb Gisselfeld yderligere ind i Jesper Petersens personlige liv og atter stod hans familie for skud. Haslev kommunes første og eneste naturbørnehave have i nogle år forsøgt at leje lidt skov til børnehaven. I slutningen af 1999 forhandlede den halvoffentlige institution Troelstrupgård med Gisselfeld om leje af lidt af godsets skov tæt ved Haslev. Et af institutionens bestyrelsesmedlemmerne fortalte i begyndelsen af januar Jesper Petersen og Anna at man på sit sidste bestyrelsesmøde havde drøftet et krav fra Gisselfeld om kun at leje skov til Troelstrupgård, hvis institutionen garanterede, at Jesper og Anna ikke havde deres barn i børnehaven, eller på anden måde var tilknyttet.

Jesper Petersens barn kom ikke til at gå på Troelstrupgård.

Kærlighed til naturen har sin pris

I flere år har det regnet igennem Toruphus' hullede stråtag. Efter snesevis af ubesvarede henvendelser til godskontoret om manglende vedligeholdelse indbragte Jesper Petersen i februar Gisselfeld for Huslejenævnet. Det tvang godsledelsen til at gennemføre et af de årlige hussyn godset hvert år gennemfører i Gisselfelds øvrige 126 lejemål. I seks år havde godsledelsen at gennemføre hussyn i Toruphus.

Trods Jesper Petersens sejr i boligretten for 2½ måned siden er striden dermed ikke slut. Dels bekendtgjorde Gisselfeld inden byretsdommen at man i tilfælde af nederlag ville anke til landsretten. Dels truede Gisselfeld i slutningen af september med at anlægge en tredje retssag. Samtidig er Toruphus og dets beboere fortsat generet af vedligeholdelses-svigt fra Gisselfelds side.

Hvorfor bliver man ved med at kæmpe under så urimelige forhold?

"Af to grunde. Dels elsker jeg det naturskønne sted jeg bor. Dels føler jeg et moralsk ansvar for at stå fast overfor det tyranni Gisselfeld praktiserer. En repræsentant fra Danmarks Lejerforening jeg talte med sagde, at hun kom til at tænke på en graffiti-tekst hun havde set i København engang, da hun hørte min sag her. Teksten lød: "Når uret bliver ret bliver modstand en pligt." "

 

 

To fyldte trailerlæs med ødelagte ejendele måtte Jesper Petersen i 2000 køre på genbrugspladsen og smide i affaldscontainere her som følge af Gisselfelds grove misligeholdelse af Toruphus.

(2. december 2004)                                                          

 

                                                    S L U T