GISSELFELD-STRIDEN
 
"IDIOTISK OG ANSVARSLØS OVERHUGST"

Startside og menu									
Bombe i Gisselfeldstriden: 
Tidligere Gisselfeldskovfoged bryder syv års taleforbud 
og affyrer bredside mod godsledelsens skovdrift 
fra 1996 til 2002.

 

af Jesper Petersen

Forhenværende skovfoged på Gisselfeld igennem 12 år, Svend Paulsen, lagde ikke fingrene imellem, da han for første gang i syv år frit kunne fortælle hvad han, af frygt for retsforfølgelse, ikke førhen har kunnet fortælle offentligt.

Hans vidneudsagn i Københavns byret i juli var en sønderlemmende kritik af Gisselfelds skovdrift i årene efter 1996.

Ifølge Svend Paulsen, overhuggede den stærkt omdiskuterede Gisselfeldbestyrelse fra 1996-2002 store mængder træ i de vedrige Sydsjællandske skove, som den tidligere skovfoged beskrev som et af Danmarks 10 bedste skovdistrikter - bygget op igennem lang tid af Erik Danneskiold-Samsøe og hans skovfolk.

Den udbredte opfattelse af at Koed/Hillingsø-bestyrelsen reddede Gisselfeld på målstregen fra økonomisk ruin og dårlig ledelse lagde Svend Paulsen kraftig afstand til.

"Hvis Gisselfeld havde økonomiske problemer i midten af 1990'erne så var det i hvert fald pebbernødder i forhold til godsets store værdi. Og Gisselfelds skovbrug har, på trods af tidligere påstande, givet overskud - 1-3 millioner kr. - hvert år mens jeg har været skovfoged. Og det endda til trods for at der blev investeret meget store summer i skoven, der led under en række forstlige problemer i 1970'erne og 80'erne"

 

Klog, langsigtet strategi ødelagt

"Vores mål under Erik Danneskiold var at bygge en større vedmasse op i skoven til svære tider. Vi foretog en større vedmasseopbygning i vores tid. Der var således - jeg siger bevidst var, for det tror jeg ikke der er længere - store opsparede værdier i skovene."

Hovedrystende fortalte den forhenværende Gisselfeld-skovfoged om bestyrelsens annullering af en fagligt højt kvalificeret 10-årsplan udarbejdet i 1995 for Gisselfelds 25 km2 skove. En plan, der efter Paulsens mening ville have efterladt Gisselfeld meget rigere, både økonomisk og naturmæssigt.

"Når der ligger en gennemarbejdet skovplan, blåstemplet af så dygtige og anerkendte forstfolk som de to skovridere, Thorkild Nielsen og Keld Velling, så er det efter min faglige vurdering ansvarsløt og komplet idiotisk at se bort fra den - som bestyrelsen med Koed-Jørgensen, Hillingsø m.fl. gjorde."

"Eksempelvis blev der på "min" skovpart i Denderup Vænge", som jeg kender som min egen bukselomme, på tre eller fire år, fra 1996 af, skovet hele den mængde træ den fremsynede skovplan fra 1995 havde afsat 10 år til at fælde. Dét kalder jeg overhugst."

Kritikken fik bestyrelsesadvokat Nemetht til at protestere: "Vidnet fratrådte to måneder efter bestyrelsen tiltrådte - han kan slet ikke udtale sig i denne sag."

"Skovene er gennemskåret af et offentligt tilgængeligt vejsystem", replicerede Svend Paulsen. Fra skovvejene havde Paulsen interesseret og undrende fulgt fældningen af skoven.

Ud over problemerne med overhugsten i sig selv, var den ifølge Svend Paulsen også inddirekte årsag til en væsentlig del af det store stormfald under Adam-orkanen, og de økonomiske tab de mange vindfældede træer betød for Gisselfeld. Ca. 60.000 m3 træ væltede i Gisselfelds hårdt gennemhuggede skove den 3. december 1999, ifølge Svend Paulsen, fordi man yderst uklogt havde eksponeret store områder skov rundt om de mange renafdrivninger, der med rekordhast var gennemført.

"Man bad simpelthen om øretæver", konstaterede Svend Paulsen, som samtidig oplyste, at hugsten i hans tid årligt var ca. 13-15.000 m3. Uden at kunne sætte præcise tal på lod skovfogeden forstå, at bestyrelsen havde ladet hugsten øge voldsomt siden efteråret 1996.

Mindst 25 større (1-5 hektar) renafdrevne områder skabtes i skovene fra efteråret 1996 og to sæsoner frem. Knapt 1½ fældningssæson senere gav endnu flere store træløse skovarealer orkanen frit spil til at vælte hvad der ikke allerede var hugget om af den indtjeningsivrige ledelse.

"Jeg ringede dagen efter orkanen til Bregentveds skovfoged, der oplyste, at det kun var småting, der var væltet hos dem", fortalte Svend Paulsen.

Endda til trods for at nabogodsets samlede skovareal er på 3300 hektar mod Gisselfelds 2500.

Årsagen til det katastrofalt store stormfald var den den forhenværende Gisselfeld-skovfoged ikke et sekund i tviv om: Elendig skovdrift under ledelse af den indtjeningsivrige - nu afgåede - Koed/Hillingsø-bestyrelse.

 

Mundkurv til skovfoged

Afhøringen af Svend Paulsen i Københavns Byret afslørede også en tidligere gods-funktionær, som på det personlige plan drog et lettelsens suk over endelig frit at kunne fortælle hvad der i virkeligheden skete, da Gisselfeldskovene fra 1996 til 2000 bogstaveligt blev hugget om fra en ende af.

Den 51-årige skovfoged bemærkede indledningsvis da han tog plads i vidnestolen:

"Jeg kunne godt tidligere have gennemhullet mange af de løjnagtigheder, der har været fremme i Gisselfeldsagen, og oplyst mange faktuelle ting i det hele taget. Men i 1996 var jeg tvunget til at underskrive en erklæring om at jeg ikke måtte udtale mig om Gisselfelds interne forhold. Derfor vil jeg allerførst gerne vide om jeg skal tale sandt her i retten, uanset denne tavshedspligt? Jeg skal nemlig ikke have Koed-Jørgensen og hans bestyrelse på nakken senere!"

Gisselfeldbestyrelsens advokat Karoly Nemeth kæmpede bravt for at Svend Paulsens taleforbud også skulle gælde i den aktuelle injuriesag, anlagt af bestyrelsen mod Grev Eriks advokat, Chr. Harlang, der har betegnet Koed og Co.'s godsdrift efter 1996 som natur- og miljøødelæggende rovdrift.

Men Karoly Nemeth havde en hård dag i retten og også hans protester over annulleringen af Svend Paulsens taleforbud blev efter nogen diskussion afvist af byretsdommer Marianne L. Larsen.

Herefter talte en personligt indigneret og indsigtsfuld Svend Paulsen frit - og længe - fra leveren. En tale, der ville have frydet afdøde læserbrevsskribent Walther Nielsen, der i foråret 2000 tabte en injuriesag som den aktuelle mod Chr. Harlang. Med Svend Paulsen som vidne var Walther Nielsen næppe blevet dømt for ærekrænkende beskyldninger ved i læserbreve i dagspressen i 1999 at have betegnet bl.a. skovdriften som rovdrift, samt anklaget bestyrelsen for at chikanere den suspenderede overdirektør.

 

Blandt DKs 10 bedste skove - i 1995

"Gisselfeld er en af Danmarks store perler. Og perler skal man som bekendt passe på!", lød det formanende fra Svend Paulsen mens han lod blikket dvæle ved advokat Karoly Nemeth, der ovenpå rettens afvisning af hans krav om håndhævelse af Svend Paulsens taleforbud, havde valgt at lægge ansigtet i blaserte folder. Tilsyneladende håbede Nemeth på at dét ville få den forhenværende skovfoged til at blive hurtigere færdig med sin beskrivelse af skovdriften før og efter 1996. Sådan gik det ikke.

Efter Svend Pavlsens opfattelse ikke var blevet passet på perlen Gisselfeld fra 1996-2002.

"Da jeg blev ansat i 1984 lød opgaven fra Erik Danneskiold-Samsøe på at vi kort og godt skulle lave et af Danmarks bedste skovdistrikter. Og det lykkedes; Gisselfeldskovene var da jeg i 1996 forlod min arbejdsplads i mellemtiden drevet frem til at være et af Danmarks 10 førende skovdistrikter."

Svend Paulsen tilskrev Erik Danneskiold-Samsøe en stor del af æren for denne præstation. Den suspenderede, og af bestyrelsen udskældte, overdirektør blev flere gange rost som en fremsynet leder, der havde disponeret rigtigt og frem for alt givet skovfogeder og andre medarbejdere en høj grad af frihed under ansvar til selv at disponere. Et særdeles godt skovteam havde år for år forbedre skovdriften.

"I 1984 led skoven under aldersomsproblemer. Omdriftstiden var for lang. Tømmeret skal hugges ellers rådner det med alderen. Bøg får fregner og rødmarv, ask får sortkerne osv. Men denne problemstilling var indarbejdet i vores skovplan, der løb fra 1995 til 2006. Vi havde en helt klar plan for at afvikle de gamle bevoksninger uden at udsætte de omkringliggende bevoksninger for unødig risiko for at blive ødelagt. Det er uhyre vigtigt, at man fælder på den rigtige måde."

 

Fremsynet skovplan

"Skovplanen opdelte skoven i to slags skov: Produktionsskov samt æstetiske naturværdier, såsom solitærtræer, besvoksninger omkring søer, naturskov m.m. I produktionsskoven skulle der laves træ, mens op mod 500 hektar af de mest naturrige skovpartier, og anden bevaringsværdig natur, skulle fredes mod hugst. Områder, der i forvejen ikke gav et passende dækningsbidrag

Skovplanen indbefattede også øget produktion af pyntegrønt og juletræer, samt en opprioritering af jagten.

Vi headhuntede skovfoged Jan Olsen til at etablere og lede en planteskole, for at spare penge ved nytilplantning i produktionsskoven. Planen var på alle måder offensiv: Strategien var at producere sig ud af den daværende krise i skovbruget, hvor branchen ellers valgte at neddrosle.

Fredningsdelen i 10-årsplanen var på forkant med tidens mest visionære tænkning og havde vidtrækkende positive konsekvenser for flere hundrede hektar sjælden natur. Op mod 500 hektar skulle fredes; naturskov (Gisselfelds birke- og ellemoser), Svenskekløften, Hovmosen m.m. Efter talrige møder med Skov- og Naturstyrelsen, meddelte skovrider Keld Velling, at vi kunne forvente at få omkring 20 millioner kr i cool cash for fredningsdelen. 20 mil. kr til at nedbringe gælden! Ikke småpenge. Det havde været på tale at frasælge skov for at forbedre økonomien, men det var jeg personligt imod, for man slagter jo ikke hønen, der lægger æg."

Advokat Nemeth brød ind: "Men de 500 hektar blev ikke fredet; ikke sandt?"

Paulsen: "Nej, og det kan vi takke Koed-Jørgensen for!"

Da det til sidst blev Karoly Nemeth's tur til at stille Paulsen spørgsmål var eneste kommentar fra bestyrelsens advokat: "Vidnet har diskvalificeret sig selv, jeg har ikke flere spørgsmål."

Om få dage, den 4. september, falder dommen i injuriesagen mellem grev Erik Danneskiolds advokat Chr. Harlang og Koed/Hillingsø-bestyrelsen. Dermed nærmer man sig retssag nr. 20 i den seks år gamle strid om magten over Danmarks 5. største jordgods. Hovedretssagen fra 16 april 1998 har været på vej i Højestret siden greven i januar 2001 tabte i landsretten. Måske går der endnu 1-2 år før hovedsagen kommer for Højesteret.

 

(31. august 2003)