GISSELFELD-STRIDEN

LOKALE PROTESTER OVER HÅRD OG GIFTIG DRIFT

Startside og menu

I 1994 udgav Miljøstyrelsen og Landbrugets Rådgivningscenter i fælleskab en pjece om sprøjtefri randzoner. Her opfordres landmænd til at undlade sprøjtning og gødning minimum 6 meter fra f.eks. levende hegn og lignende småbiotoper. I landsretten i september 2001 beskrev Koed-Jørgensen sin stik modsatte dyrkningspolitik: "Helt ud i kanterne!", fremhævede Koed som et centralt driftsprincip og en væsentlig forklaring på den øgede indtjening i Gisselfelds landbrug  siden 1996.

Nabokritik af  industri-landbrug

I december 1997 skrev en gruppe stærkt bekymrede beboere på egnen et åbent brev til Gisselfelds ledelse. Og samtidig startede naboerne til det kemiske og supereffektive industrilandbrug en underskriftsindsamling i protest mod den hårde drift.

I brevet hedder det: "Indtil 1996 dyrkedes flere marker økologisk, men dette giftfrie landbrug er nu afløst af intensiv sprøjtning og spredning af kunstgødning. Helt generelt oplever vi at, at der er sket en stærk intensivering af driften. En kloragtig lugt siver året igennem ind af åbne vinduer og det hagler med kunstgødning i vore haver. Hverken afstand til levende hegn, haver og hække respekteres. Det gør, at vi føler os utrygge ved at bo her, særlig på grund af at mange af os har små børn. Derfor støtter vi overdirektør Erik greve Danneskiold-Samsøes ønsker om økologisk dyrkning af Gisselfelds jorde."

Både ledelses- og driftsmæssigt kom der andre boller på suppen da den jyske godsejer Johan Koed-Jørgsensen i juli 1996 tog magten på Gisselfeld.

På en besigtigelse på markerne i forsommeren 96 kritiserede Koed-Jørgensen resultatet. Han vurderede afgrøderne til at været mere end en tredjedel tilbage i vækst og beordrede mere kunstgødning på markerne.

Efter høsten såedes rug og hvede på samtlige 1.100 hektar. Det økologiske landbrug, der var planlagt udvidet til 100 hektar blev skrottet. Fra marts til og med august kørte godsets store traktorer nærmest i døgndrift og spredte gift og kunstgødning i godsets over 10 km2 (1.000 hektar) store kornørken.

Så meget korn var der, at da det i over en måned i sensommeren blev høstet med en udvidet mejetærskerpark, høstedes ulovligt flere hundrede tønder rug, der 2-3 dage forinden var blevet sprøjtet med Roundup.

Både landbrugsinspektør Peter Trolle og landbrugskonsulent Torben Møller afviste i 1998 at der sprøjtes og kunstgødes mere end førhen. "Ligesom alt andet landbrug har vi et faldende forbrug pr. arealenhed", siger Peter Trolle.

For at sammenligne forbruget af gift og gødning i de senere år blev Peter Trolle spurgt om tallene for de sidste to år. Han mente i første omgang, at han kunne finde dem frem på en uge, men da ugen var gået kunne han pludselig ikke overskue hvor lang tid han endnu skulle bruge.

"Der bliver ihvertfald ikke sprøjtet mere end på andre godser", lød det fra Torben Møller: "Jeg har tjekket hvad der blev gjort før og jeg er garant for at det der bliver gjort gøres med et minimum af midler."

Danneskiold-Samsøe har et andet indtryk: "Det tror jeg ikke på før jeg ser det bevist. Under min ledelse begrænsede vi både sprøjtning og gødning væsentligt, blandt andet fordi vi kalkede markerne. Det gør man ikke mere - nu kunstgødes der i stedet for."

Også mange lokale beboere tvivler på bæredygtigheden i Koed-Jørgensens superlandbrug. Beboere ved Søtorup Sø registrerede i vækstsæsonen 96/97 gift og kunstgødning blive spredt mindst 11 gange rundt om søen. Selv på landevejen lå kunstgødningsgranulatet spredt i farvestrålende lag. Sæsonen før gødedes og sprøjtedes kun en tredjedel så ofte. 

Til egnens bekymrede beboere siger Peter Trolle: "Forestiller man sig, at de lover og regler, der gælder for brug af kemikalier og gødning, er rimelige, så er der bestemt ikke grund til bekymring. Vi giver markerne det gødningsloven tillader."

I fald det virkelig forholder sig således, kan det dog af flere grunde vise sig utilstrækkeligt. Eksempelvis ligger Gisselfelds jorde ovenpå et af Sjællands vigtigste drikkevandsområder og regeringens drikkevandsudvalg anbefalede i en redegørelse fr slutningen af 1997 øget beskyttelse af disse sårbare og vitale områder. Drikkevandsudvalget foreslår stop for brug af kunstgødning og pesticider. Om nødvendig ekspropriering af forurenende landbrug.

Også driften af klosterets store skovbrug blev radikalt ændret efter Koed-Jørgensens entre. I 1996 skovedes træer for 1 million kr mere end året før. I 1997, 1998 og 1999 var hugsten endnu voldsommere, men Gisselfelds eneste skovfoged efter sidste fyringsrunde, Jens Risom, afviser pure at udtale sig om skovdriften. Bestyrelsens næstformand, Kjeld Hillingsø, lægger ikke skjul på at driften overalt er intensiveret. I 1997 sagde han: "Den øgede hugst skyldes, at man førhen ikke har hugget det der skulle og burde. Samt sygdom, især i bøgene, fordi de har stået for længe."

Den berømte Gisselfeld-parks sidste gartner blev fyret i sommeren 96, hvorefter Koed-Jørgensen valgte den billigst mulige vedligeholdelse: flis i de bede man valgte at bevare og resten tilsået med græs.

"Trist at der skal føres en så radikal og følelseskold politik", lyder det fra gartner Christian Thomsen, der i en menneskealder fra 1939-80 var med til at skabe og vedligeholde den smukke park.

Grev Eriks advokat, Christian Harlang, angriber bestyrelsens naturforvaltning udfra Gisselfelds fundats fra 1700-tallet.

Han siger: "Fundatsens hensigt er at bevare Gisselfeld, hvilket er det modsatte af at ødelægge. Hvis man driver landbrug så intensivt som man nu er i gang med, så ødelægger man det - man udpiner jorden, beskadiger grundvandet, søerne, fortrænger vilde dyr og planter m.m. At bevare Gisselfeld går ikke bare på at bygningerne og voldgraven er i orden, men også naturværdierne."

Den lille dreng er ked af det. Hans høne "Pylle-pylle" og hendes rede med 10 æg er netop blevet pulveriseret af Koed-Jørgsensens hensynsløst hårde landbrugsdrift. "Pylle-pylle" begik den fejl at bygge rede og ruge nogle få centimeter uden for havehegnet. Førhen var der flere meter ud til marken, men år for år, siden 1996, har Gisselfeld pløjet, sprøjtet, slået, skåret og flået sig længere og længere ud fra markkanterne og ind i havehegn, markhegn, solitærtræer, grøftekanter m.m.