GISSELFELD-STRIDEN

God nyhed: Landbrugsdrift bliver grønnere

Startside og menu

Gisselfelds brug af stråforkortere og Round Up til nedvisning stoppet af hensyn til forbrugere og miljø.

af Jesper Petersen 

Alle med interesse i naturen og miljøets ve og vel har grund til at juble en smule. På Gisselfeld blæser nemlig mere miljøvenlige vinde, der betyder mindre gift og kemikalier på godsets over 1.000 hektar marker.

Den forrige bestyrelse med Koed-Jørgensen i spidsen drev superrationelt kornlandbrug med et stort forbrug af kunstgødning og sprøjtegifte.

Naturvenner og lokale beboere med huse og haver op til de rationelt drevne godsmarker beklagede sig ved flere lejligheder over godsets særdeles kemiske landbrugsdrift.

I mindst ét tilfælde overtrådtes loven beviseligt, idet der høstedes giftigt korn, som få dage forinden var blevet sprøjtet med Round Up.

Men nu er sprøjtepiben stukket noget ind. Piben har så at sige fået end anden, mere naturvenlig lyd.

Umiddelbart efter sin tiltræden i 2002 besluttede den nye bestyrelse, at der fremover skulle tages større hensyn til natur, miljø og forbrugernes ønsker.

Eller som det hedder i godsets årsrapport for 2002:

"Dyrkningsstrategien er ændret således, at der ikke vækstreguleres og nedvisnes med

Round Up. Dette er med henblik på at kunne producere efter de krav der stilles af aftagere og således optimere landbrugsdriften under nøje hensyn til også de natur- og miljømæssige aspekter."

Vækstregulerere er lig med stråforkortere, der er under mistanke for at være Kræftfremkaldende, og disse kemiske stoffer har i årevis har været upopulære hos forbrugere og i fødevareindustrien. Nedvisning er en giftbaseret metode til umiddelbart efter høst at oversprøjte stubmarkerne, og på den måde fremskynde nedbrydningen af ukrudtsplanter, rødder og stubbe.

Nedvisning efterlader markerne med en speciel gul farve, en anelse mere orange end den naturlige vissengule farve på efterårsmarkerne. Den kemiske og hurtigtvirkende formuldningsmetode har været populær i landbruget i flere år, men kategoriseres som usund og unaturlig i miljøbevidste kredse.

Og er nu også vejet og fundet for let i Gisselfelds landbrugssektor.

Aldeles uproblematisk er landbrugsdriften på Gisselfeld dog ikke endnu. Beboere på Søtorupvej sparede sidste år klipningen af et par hundrede meter havehegn af bornholmsk røn, der under forårssprøjtningen i for stærk vestenvind fik blæst så meget gift på sig, at hækkene næsten gik ud.

Den forrige Gisselfeldbestyrelsen kasserede i 1997 godsets hidtidige landbrugspolitik, der under økologi-interesserede grev Erik Danneskiold-Samsøes øverste ledelse blev drevet særlig hensynsfuldt overfor miljøet, med frivillig reduktion i forbruget af gift og kunstgødning i forhold til de tilladte grænser.

Al økologisk landbrug og godsets omlægningsplaner til økologisk drift blev ligeledes kasseret af Koed-Jørgensen og Co. Produktionen af foderkorn steg til rekordstore mængder i 1997, 1998, 1999, 2000 og 2001. Uheldigvis for den ensidigt hvededyrkende og indtjeningsivrige ledelse faldt kornpriserne drastisk netop, da Koed-Jørgensen/Hillingsø- bestyrelsen tog magten på Gisselfeld i 1996 og afsatte overdirektøren, der ønskede en miljøvenlig udvikling.

I august 1996 styrtdykkede verdensmarkedprisen på hvede således fra 120 kr. per tønde til godt og vel det halve. En historisk lav pris, der i det store hele har holdt sig siden.

Eksempelvis var Danmarks samlede kornhøst i 1998 på 9,9 millioner tons, en stigning på tre procent i forhold til den hidtidige rekordhøst i 1990. Alligevel blev landbrugets økonomiske udbyttet i 1998 det laveste i 20 år.

 

                       (20. september 2005)