GISSELFELD-STRIDEN

Startside og menu

 

STÆVNING

(21. august 2007)

 

 

Københavns Byret

Domhuset, Nytorv

1450 København K

J.nr. 100951

 

Som advokat for       1. Overdirektør Erik greve Danneskiold-Samsøe

Gisselfeld  Slot

Gisselfeldvej 5

4690 Haslev

 

2. Christian greve Danneskiold-Samsøe

c/o Helene Danneskiold-Samsøe

Gisselfeldvej 20

4690 Haslev

 

 

indstævnes hermed:    

1. Civilstyrelsen, Gyldenløvesgade 11 , 1600 København V

2. Bestyrelsesformand, advokat Anker Laden-Andersen, Havnepladsen 7, 9900 Frederikshavn

3. Næstformand, advokat Henrik Wedell- Wedellsborg, c/o sagsøgte 2

4. Bestyrelsesformand, godsejer Knud Hjort Rasmussen, c/o sagsøgte 2     

5. Bestyrelsesformand, direktør Teddy Jacobsen,c/o sagsøgte 2

6. Bestyrelsesformand, direktør Jon Aasted, c/o sagsøgte 2

7. ”Midlertidig Overdirektør”, godsejer Christian Lassen, c/o sagsøgte 2

  til som sagsøgte at give møde i retten, der holdes på det af retten anførte sted og på den af retten ved påtegning på denne stævning berammede dag og tid, hvor de sagsøgte skal svare i sagen og medbringe de dokumenter, som de vil påberåbe sig.

 

-­ - - - ­ -

 

Indholdsfortegnelse

 

1.      Påstande                 

2.      Resumé

3.      Sagsfremstilling

3.1.           Fundatsgrundlag. Sagsøgerne og deres familiegren. Højesterets dom af 1924.

3.2.           Lensafløsningen

3.3.           Fondslovene af 1984

3.3.1             Generelt

3.3.2            Bestående grundlovsbeskyttede rettigheder

3.3.2.1   Justitsministeriets principielle betænkelighed vedr. bestående private

rettigheder

3.3.3                         Grundlovsharmoni ved dispensationsparagraf

3.3.4     Fondsmyndighedens afslag

3.3.5     Fejl og indikation på magtfordrejning

3.4              Tillægsfundatsen

3.4.1            Tillægsfundatsens indhold

3.4.2            Overdirektørens forbehold

3.5             Bestyrelsessammensætning og dispositioner 1996 og 1997

3.5.1     ”Suspension”

             3.5.2  Tillægsfundats

3.6              Udpegningen af en ny bestyrelse for Gisselfeld Kloster i 2002

3.7              Korrespondance mellem de sagsøgte vedrørende udpegning af ny bestyrelse m.v.

3.8              Sagsøgte 1 afgørelse vedrørende lovligheden af den nyvalgte bestyrelse

4.      Kammerherreinde Elisabeth Lassen, født Danneskiold-Samsøe, m.fl.’s bestræbelser

4.1              Baggrund og bestræbelser

4.2              Bevisførelse

5. Hovedanbringender

6. Henvisningsbegæring

7. Afhøringer

8. hjemfaldsforbehold

9. Retsafgørelser vedr. Gisselfeld Kloster

- - - - -

 

  1.  PÅSTANDE

 

Principale påstande

 

De sagsøgte tilpligtes at anerkende følgende:

 

1.     Retten til at udøve den øverste ledelse af Gisselfeld Kloster indehaves af  den ifølge arvegangsreglerne berettigede Overdirektør, jf. grundlovens §73.

 

2.               Industriministeriets dispensationsafslag af 30. januar 1987 er ugyldigt jf. lov om erhvervsdrivende fonde §67, stk. 2 og grundlovens §73.

 

3.               Lovligheden af rettighedsindgreb, der foretages af statsmagten overfor Overdirektøren kan Overdirektøren indbringe til pådømmelse ved domstolene.

 

  Subsidiære påstande

 

1.     Sagsøgte 1, Civilstyrelsen, tilpligtes at anerkende, at valget af bestyrelsesmedlemmer for Gisselfeld Kloster i februar 2002 ikke er lovligt, og at sagsøgte 1’s afgørelse af 13. juni 2002 dermed er ugyldig.

 

2.     Sagsøgte 2 – 7 tilpligtes at anerkende, at disse ikke er lovligt valgte bestyrelsesmedlemmer.

 

3.     Sagsøgte 7 tilpligtes at anerkende, at han ikke er lovligt udpeget ”midlertidig overdirektør”.

 

  2.  RESUMÉ

Gisselfeld Kloster er en selvejende institution, der er stiftet på grundlag af Christian Gyldenløves testamenter med en Overdirektør som ”øverste chef”, der som efterkommer erhverver ret til stillingen i henhold til fastsatte arvegangsregler. I forbindelse med lensafløsningen blev det omkring 1920 fastslået, at ordningen ikke efter grundloven skulle opløses som len. Højesteret fastslog i 1924, at der er tale om en privat rettighed, der nedarves, men som følge af, at rettigheden indebærer arbejdsforpligtelse svares der ikke arveafgift.

 

Fondslovene af 1984 fastlagde pligt for nyoprettede fonde til at oprette bestyrelse. For bestående fonde indførtes en adgang til dispensation under hensyn til en gammel institutions anden styreform og evt. private rettigheder, der ifølge lovens forarbejder anses for beskyttet af grundlovens §73. Alligevel nægtede fondsmyndigheden i 1987 at give Gisselfeld dispensation, og der oprettedes en tillægsfundats, hvori der dels skete en bekræftelse af samtlige overdirektørembedets overordnede beføjelser, og dels indførtes en bestyrelse med respekt af Overdirektørens beføjelser. I 1996 indtog en nyvalgt bestyrelse det standspunkt, at Overdirektøren alene var at betragte som en almindelig §12, stk. 2-direktør der er underordnet bestyrelsen, og Overdirektøren suspenderedes og ønskedes afsat.

Kammerherreinde Elisabeth Lassen er datter af Overdirektør Aage Danneskiold-Samsøe, og ved dennes død i 1945 måtte hun fraflytte Gisselfeld.

Udover fejlagtig anvendelse af erhvervsfondsloven og grundloven gøres det under sagen gældende, at familien Lassens bestræbelser på at svække og miskreditere sagsøgernes familie har fundet sted i samarbejde mellem familien Lassen og fondsmyndigheden, Justitsministeriet m.v., og med det formål at skaffe Lassen-familien en position på Gisselfeld Kloster uanset fundats og arverettigheder.

Forud for udtagelsen af nærværende stævning har sagsøgerne (sagsøgte 2 er ifølge arvegangsreglerne næstberettiget) nyligt modtaget en stor mængde dokumenter, der afspejler samvirket mellem familien Lassen og fondsmyndigheden i ulovlig grad. Resultatet heraf er blevet, at Elisabeth Lassens søn, Christian Lassen, med fondsmyndighedens samtykke i 2002 er udnævnt til ”midlertidig Overdirektør” i stedet for sagsøger 1.

Udover de dokumenter, der fremlægges sammen med stævningen, forventer sagsøgerne, at der, efter fondsmyndighedens besvarelse af begæringer om edition og aktindsigt, senere under retssagens forberedelse fremkommer yderligere dokumenter, der kan belyse sagen.

Sagsøgernes bevisførelse vil i øvrigt foregå i forbindelse med afhøringer af en række embedsmænd og andre personer, der formodes at have viden om det passerede.

3.  SAGSFREMSTILLING

3.1  Fundatsgrundlag. Sagsøgerne og deres familiegren. Højesterets dom af 1924

Som sagens bilag 1 fremlægges samlet i kopi ”Fundatsmæssigt retsgrundlag for Gisselfeld kloster og overdirektørembedet fra og med den tyske oversættelse af  Christian Gyldenløves testamente af 19. september 1701 og af 18. september 1702 til og med tillæg af 14. maj 1993. Originaler beror på Gisselfeld slot hos sagsøger 1. Ved sin fars (H. Christian. E.V. Danneskiold-Samsøe) død i 1975 overtog sagsøger 1 overdirektørembedet i overensstemmelse med successionsreglerne i bilag 1 og jf. bilag 2, kopi af skrivelse fra Justitsministeriet til dommer i Ringsted af den 30. juni 1975 underskrevet af departementschef Niels Madsen.

Sagsøger 2 er i den nævnte rækkefølge successionsberettigde til embedet i henhold til de ovennævnte arvegangsregler.

Som bilag 3 vedlægges Højesterets dom af 10. november 1924 i Ugeskrift for Retsvæsen 1924 s. 12.

Af fundatsen fremgår det, at embedet som overdirektør nedarves i familien, der nu i ti generationer har passet institutionen, der dels består af Peder Oxe’s slotsbygning fra 1500-tallet og af skovbrugs- og landbrugsarealer på omkring 7000 tønder land, hvoraf hovedparten er skov, samt af ca. 100 gårde og huse. I fundatsen er det direkte nævnt, at det, der anføres som institutionens ”Bestyrelse”, udgøres af overdirektørembedet, der således er den fundatsbestemte styreformen jfr. fundatsen af 1799 ”5.te post”, hvori blandt andet følgende er anført.


Endvidere bliver det Pligt for vor Overdirecteuren af Gisselfelde Kloster, ved en fornuftig Bestyrelse (understreget her) og Oeconomi, om muligen at bringe det derhen, at …”

Fundatsen tillægger overdirektørembedet samtlige en ejers beføjelse, idet dog overdirektøren ikke kan sælge institutionen eller råde over denne arveretligt. Der er endvidere tillagt overdirektørembedet boligret til slottet, løn og andre ydelser. I 1924 har Højesteret i sagen vedrørende Gisselfeld (Ugeskrift for Retsvæsen, år 1925, s. 12) på grundlag af, at overdirektørembedet ikke skulle betragtes som et fideikommis, fastslået, at der i stedet er tale om en familiemæssig rettighed, der arves, men som forudsætter en betydelig arbejdsydelse, det vil sige en arvebaseret ret til at indtage en bestemt stilling med deraf følgende kompetencer og forpligtelser.

I forbindelse med overvejelser om indførelse af kvindelig arvefølge til overdirektørembedet indhentede bestyrelsen for Gisselfeld Kloster ved daværende bestyrelsesformand HK.G.H. Hillingsøe en udtalelse fra professor dr. jur. et phil. Ditlev Tamm. Hans responsum af 20 maj 1996 fremlægges til orientering og ikke med henblik på fremlæggelse under domsforhandlingen, som sagens bilag 160,  og  heri hedder det bl.a. om overdirektørens stilling i henhold til fundsatsgrundlaget: 

”Det bemærkes, at overdirektørstillingen er en for Gisselfeld særegen konstruktion. Om overdirektørstillingen hedder det i fundatsen, at han alene forestår den daglige ledelse af Gisselfeld Kloster og derunder driften af klosterets ejendomme, ansættelse og afskedigelse af medarbejdere m.v. Overdirektøren er medlem af klosterets bestyrelse op vil normalt være bestyrelsens formand. Overdirektøren modtager et vederlag mindst svarende til en  tjenestemand i statens 40 lønramme . Til stillingen er knyttet yderligere rettigheder. Om overdirektørstillingens indhold er oplyst, at overdirektøren deltager i klosterets daglige drift, har daglige møder med godsets ansatte og varetager opgaver i forbindelse med adgangen til parken.

[...]

Det er en grundsætning i dansk stiftelsesret, at fundatser respekteres, medmindre en ændring er nødvendig af forhold, som gør det umuligt at opnå det tilsigtede formål eller i øvrigt respekterer fundatsen.

[...]

 

3.2  Lensafløsningen

  Ernst Kauffmann anfører i ”Erhvervsdrivende Selvejende Institutioner”, 2. udvidede udgave, 1968, side 174 om arvelige hverv bl.a. følgende:

  ”En illustration heraf foreligger i Gisselfeld adelige Jomfrukloster, der i sin tid af Justitsministeriet (Lenskontrollen) blev antaget ikke at være omfattet af Lens­afløsningsloven.”

  Sagsøgte 1 opfordres (nr. 3)  til at fremlægge lensafløsningens skriftlige overvejelser forud for afgørelsen med den tilhørende begrundelse. Appellanten ønsker dette fremlagt med henblik på at dokumentere Justitsministeriets (daværende) opfattelse af retsgrundlaget for Gisselfeld Kloster, herunder på hvilket tidspunkt i tidsrummet fra det første testamente af 1701 og frem til og med fundatsen af 1799, at fondsmyndigheden har betragtet fonden som stiftet og derved som bragt til eksistens som juridisk person med tilhørende pligt-, interesse-, rettigheds- og rådighedssubjektivitet.

  3.3  Fondslovene af 1984

 

3.3.1  Generelt

I 1984 vedtog Folketinget pr. 1. januar 1985 fondslovene, herunder om erhvervsdrivende fonde, som myndighederne fandt omfattede klosteret.

  3.3.2  Bestående grundlovsbeskyttede rettigheder

Der er i fondsudvalgets betænkning (nr. 970, 1982) på side 17 nederst og på side 18 øverst, udtrykkeligt henvist til Gisselfeld Kloster som een af de gamle selvejende institutioner, som lovgivningen kunne få virkning overfor. Samme sted er henvist til værket E. Kaufmann: Erhvervsdrivende selvejende institutioner, side 174 ff, hvor Gisselfelds særlige styreform er beskrevet og til Højesterets dom fra 1924, hvorved det er lagt til grund, at der er tale om en privat, arvelig rettighed til at indtage et bestemt privat embede. Udtalelsen fra Ernst Kaufmann har en særlig status derved, at Fondsudvalget i sin betænkning fra 1982, s. 25, udtrykkeligt henviser dertil.

Lovteknisk blev modsætningen mellem af opretholde rettighederne til at indtage en bestemt stilling for bestående fonde på den ene side og på den anden side kravene om bestyrelse, løst derved, at der i Erhvervsfondslovens § 67, stk. 2, 1. punktum er indsat en udtrykkelig dispensationsadgang.

I bemærkningerne til lovforslaget (daværende § 64 betænkningens side 128) hedder det:

 ”Da man – selv på baggrund af fondsregistreringen, jfr. de almindelige bemærkninger – ikke på forhånd kan danne sig et fuldstændigt overblik over lovforslagets konsekvenser for alle eksisterende fonde, og det derfor ikke kan udelukkes, at der er bestående fonde, hvorpå en anvendelse af loven ikke i alle henseender er rimelig (understreget her), foreslås, at industriministeren efter forhandling med justitsministeren helt eller delvis kan undtage fra kravet om vedtægtens fulde tilpasning til lovforslagets krav for enkelte fonde eller grupper af fonde.”

Den manglende rimelighed må selvsagt i allerhøjeste grad være tilfældet, dersom to lovbestemmelser er på kollisionskurs indbyrdes og muligt i forhold til Grundlovens § 73, der beskytter private rettigheder.

3.3.2.1  Justitsministeriets principielle betænkelighed vedr. bestående private rettigheder

Under lovforslagets behandling i Folketinget i 1984 blev Justitsministeriet spurgt om mulighederne for at afskaffe denne type af rettigheder (Erhvervsfondslovens § 8) også for bestående fonde, hvortil ministeriet svarede, at dette kunne indebære en konflikt med Grundlovens § 73.

  3.3.3  Grundlovsharmoni ved dispensationsparagraf

Sagsøgerne påberåber sig under sagen Grundlovens § 73.

Det indgår som et led herunder, at Gisselfeld Kloster havde og har krav på at modtage dispensation og der henvises herunder til ovenstående grundlovsbestemmelse, lovens forarbejder og de dertil knyttede retstekniske forhold jf. ovenfor, som faciliterer en retlig harmoni, dvs. juridisk sameksistens.

Sagsøgerne vil under sagen gøre gældende, at fondsmyndighedens anvendelse af dispensationsadgangen generelt og konkret ikke har opfyldt lovgivningsmagtens udtrykkelige intentioner med denne mulighed for at skabe harmoni mellem ældre, bestående rettigheder og nutidens behov for mainstreaming, navnlig for så vidt angår fonde, der oprettes fra og med 1985. I den forbindelse agter sagsøgerne at fremlægge bilag og at begære aktindsigt/edition vedrørende fondsmyndighedens forvandling af dispensationsbestemmelsen, som sagsøgte 1 opfordres til at dokumentere i forbindelse med afgivelse af svarskrift i nærværende sag.

  3.3.4  Fondsmyndighedens afslag

Efter erhvervsfondsloven er udgangspunktet for nystiftede fonde (dvs. fra og med 1985), at der skal være en bestyrelse, som er fondens øverste myndighed.

  Samtidig er der i fondslovens § 8 indsat følgende bestemmelse:

  ”§8. Bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsvis til uddeling fra en fond, har ikke retsvirkning efter deres indhold, i det omfang fortrinsretten rækker videre end til personer, der lever på stiftelsestidspunktet, og til én i forhold til disse ufødt generation.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt stilling eller til på anden måde, herunder i form at arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en bestemmende indflydelse. Dette gælder dog ikke som hverv som medlem af bestyrelsen.” (fremhævet her)

I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget blev Justitsministeren spurgt, om bestemmelsen kunne tillægges virkning også for bestående fonde, hvortil Justitsministeriet svarede, at dette kunne indebære et problem i forhold til Grundlovens § 73 om ejendomsrettens beskyttelse. Derfor er lovens ikrafttrædelsesbestemmelse i § 67, stk. 2, 1. udformet således, at ovenstående § 8 ikke er gældende for bestående fonde.

Sagsøgerne gør under sagen gældende, at retten til stillingen indebærer ret til at besidde  denne ikke alene af navn, men også af gavn, det vil sige kompetencemæssigt, som forudsat af Højesteret i 1924 og som forudsat ved folketingets vedtagelse af fondslovene pr. 1. januar 1985

Lovteknisk kunne det spørges, hvorledes den fortsat gældende ret til at indtage stillinger i pr. 1. januar 1985 bestående fonde kan forenes med fondslovens krav om, at der i fonde skal være en bestyrelse med den øverste kompetence.

Denne som udgangspunkt indbyggede konflikt i erhvervsfondsloven lykkedes det imidlertid Folketinget ved dispensationsbestemmelsen i §67, stk. 2, at løse, idet man i forarbejderne har anført, at bestemmelsen muliggør dispensation ved ”gamle” institutioner, hvor lovens forskellige krav ikke er ”rimelige”.

Det fremgår af fondsudvalgets betænkning af 1982, at man vedrørende de ”gamle” institutioner har haft blandt andet Gisselfeld i tankerne.

  Da landsretssagfører R. Sand efter lovens ikrafttræden på embedets vegne søgte om dispensation for kravet om bestyrelse, jf. ovenstående grundlag, blev der givet afslag, som det fremgår af skrivelse fra den daværende fondsmyndighed, Industriministeriet af 4. februar 1987 (bilag 5), der i sin fulde udstrækning var sålydende:

”Industriministeriet har den 30. januar skrevet således til Landsretssagfører Rudolf Sand, Nørre Søgade (ved Søtorvet), 1370 København K:

”I skrivelse af 25. januar 1987 har De på Gisselfeld Klosters vegne anmodet om at klosteret i medfør af § 67, stk. 2, 1. pkt. i lov om erhvervsdrivende fonde undtages fra kravet om at opfylde bestemmelserne i loven.

De henviser i Deres skrivelse til den helt specielle stilling som Gisselfeld Kloster indtager i forhold til praktisk taget samtlige erhvervsdrivende fonde, dels i henseende til sin oprindelse til sin snart trehundredeårige eksistens, dels i henseende til de ganske særlige bestemmelser i fundatsen vedrørende fundatsens uforanderlighed og den i fundatsen indeholdte bestemmelse om, at godset ved offentlige krav om ændring af fundatsen skal overgå til privat ejendom for den efterkommer af opretteren, der på det pågældende tidspunkt er overdirektør. Endvidere henviser De til, at den hidtidige fundats og den hidtidige administrationsform har vist sin styrke ved at kunne opretholde klosteret og den derfra drevne landbrugsbrugs- og skovbrugsvirksomhed på en i enhver henseende økonomisk god og forsvarlig måde.

  I tilslutning hertil anfører De, at navnlig § 12 i lov i erhvervsdrivende fonde er uforeneligt med stifterens vilje, idet det af konventionen af 26. juni 1725 fremgår, at ledelsen af stiftelsen skal ligge hos overdirektøren og hos ham alene.

  I denne anledning skal Industriministeriet – efter forhandling med Justitsministeriet (understreget her)  – meddele, at man ikke kan imødekomme den ønskede dispensation. Industriministeriet kan i den forbindelse henvise til, at det fremgår af bemærkningerne til dispensationsbestemmelsen (Folketidende 1983-84, 2. saml., tillæg A, 2901), at bestemmelserne er foreslået, ” da man  … ikke på forhånd kan danne sig et fuldstændigt overblik over lovforslagets konsekvenser for alle eksisterende fonde, og det derfor ikke kan udelukkes, at der er bestående fonde, hvorpå en anvendelse af loven ikke i alle henseender er rimelig…”

  Industriministeriet finder ikke, at de af Dem nævnte grunde gør det urimeligt at Gisselfeld Kloster – på linie med andre fonde, der driver landbrug m.v. – er omfattet af loven.” (understreget her)

  Det er dette afslag, der har båret kimen til samtlige senere problemstillinger vedrørende institutionens ledelsesmæssige tvister.

  Efter såvel professor Poul Andersen som professor Bent Christensens opfattelser, er en dispensationsadgang for en forvaltningsmyndighed aldrig retligt ubundet.

  Sagsøgerne gør under sagen gældende, at Gisselfeld Kloster havde og har krav på at modtage dispensation, jf. lovens forarbejder, dens retstekniske problem og Grundlovens § 73.

  Det gøres således gældende, at der hos fondsmyndigheden er foretaget en forkert regelanvendelse, idet man generelt ikke har ønsket at udnytte lovens dispensationsadgang. 

-------

  Det kan ikke med rette antages, at institutionen ved sagsøger 1s underskrivelse i 1993 af tillægsfundatsen skulle være påtvunget en fundatsstridig styreform, der i så fald ville være stridig mod såvel fundatsgrundlaget, Grundlovens §73 og en grundlovskonform anvendelse af erhvervsfondsloven, jf. sammenhængen mellem lovens § 8, § 12 og lovens § 67, stk. 2.

  Betænkningen om fonde, der blev afgivet af Justitsministeriet d. 14. juli 1978 nedsatte udvalg (betænkningen nr. 979/1982), anfører på side 17 følgende:

 ”Gisselfeld jomfrukloster var oprettet ved dispositioner af Christian den V´s uægte søn Christian Gyldenløve 1701 og 1702, der dog først fik virkning ved fundats 1799. Her er ordningen den særlige, at de indskrevne klosterfrøkener alene kan oppebære hævinger, mens selve slottet og driften deraf er overladt indehaveren af stillingen (understreget her) som overdirektør, 42) der er knyttet til familien Danneskiold-Samsøe eller subsidiært to bestemte andre adelige familier.”

I lighed med den almindelige fondslov § 7, stk. 1 og stk. 2, er der i erhvervsfondsloven optaget identiske bestemmelser (§ 8, stk. 1 og stk. 2), der angår familiemæssige rettigheder i forhold til fonde.

  § 8, stk. 1 omhandler ”…fortrinsret til uddeling…” , hvorom der jf. denne bestemmelse sammenholdt med § 67, stk. 2, 2. punktum, ikke i fonde, der stiftes efter 1. januar 1985 kan gives ret perpetuelt.

  Modsætningsvis har bestemmelsen ikke betydning for eksisterende rettigheder, jf. Justitsministeriets besvarelse i 1984 til Folketinget om forholdet til grundlovens §73.

  § 8, stk. 2 har følgende indhold 

”Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for bestemmelser i en vedtægt, der tillægger medlemmer af en bestemt familie eller visse familier fortrinsret til at indtage en bestemt stilling (understreget her) eller til på anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden har en bestemmende indflydelse. Dette gælder dog ikke hverv som medlem af bestyrelsen.”

  Det er således evident, at bestemmelsen ikke alene tager sigte på retten til at opbære økonomiske ydelser i form af arbejdsvederlag ved indtagelse af en bestemt stilling, m.v., men selvsagt visse særlige rettigheder i det hele taget. Bestemmelsens baggrund jf. bemærkningerne i betænkningen viser således også klart, at lovgiver har villet tage de særlige forhold hos visse ældre institutioner i betragtning ved lovregulering.

  Ved § 67, stk. 2, 1. punktum tillagdes den pr. 1. januar 1985 ikrafttrådte lov virkning også for bestående fonde, herunder bestemmelsen i lovens § 12, stk. 1, 1. punktum, men som det fremgår af lovbestemmelsen i § 67, stk. 1, 1. punktum er dette ikke ufravigeligt.

 Således er der i lovteksten udtrykkeligt åbnet op for etablering af harmoni mellem lovens krav og fundatsen for Gisselfeld Kloster og de dertil hørende rettigheder. Virkemidlet består af:

  Dispensationsadgangen som foreskrevet i loven.

 

- - - - -

 

I lyset af forskriften i erhvervsfondsloven § 67, stk. 2, og ovenstående opfordres (nr. 5) sagsøgte nr. 1, til at fremlægge samtlige dokumenter vedrørende Industri- og Justitsministeriets og andre myndigheders behandling af dispensationsansøgningen.

 

3.3.5  Fejl og indikation på magtfordrejning

Den oprindelige fejl hos fondsmyndighederne er således, at der er foretaget en forkert regelanvendelse, idet man generelt  - formentlig under hensyn til magtfordrejning og/eller administrativ konveniens -  ikke har ønsket at skulle administrere privates henvendelser om dispensation fra kravene i fondslovens § 12, stk. 1. Dette er besværligt, og konkret kunne et afslag til Gisselfeld endvidere svække den særegne styreform med et overdirektørembede. Endvidere har fondsmyndigheden i årevis involveret sig med familien Lassens bestræbelser, jf. nedenfor under 4. afsnit.

3.4  Tillægsfundatsen

Som følge af den manglende dispensation forlangte fondsmyndigheden, at der blev tilvejebragt en ”løsning”, hvorved der på en gang skulle forenes hensynet til overdirektørembedets arvemæssige rettigheder og et krav om bestyrelse. Der oprettedes en tillægsfundats, jf. bilag 1.

3.4.1  Tillægsfundatsens indhold

Tillægsfundatsen henviser udtrykkeligt til det hidtidige fundatsgrundlag og tillægsfundatsens egen ordlyd (dommen af 3. marts 2000, side 10) ad 7: 

”Disse regler skal i et og alt opretholdes uden forandring, ophævelse eller tilsidesættelse – hvilket overdirektøren, som det fremgår af dokumenternes tekst, er uden ret til – men alene suppleres med de nedennævnte ad 8) anførte regler om bestyrelsesmedlemmer.”

Det er et af sagens centrale led, at der netop ikke anvendes udtrykket ”erstattes af”, men netop ovenfor nævnte ordvalg, der var baggrunden for, at sagsøger 1 efter omstændighederne – for sit vedkommende – tiltrådte tillægsfundatsen.

  Den logiske modstrid mellem beføjelserne blev søgt løst ved indsættelsen af bestemmelsen i punkt II, Ad 7, tillægsfundatsens side 6, sidste afsnit), hvori det er anfør:

  Ad 7) Eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre

Der henvises herom til fornævnte testamenter af 19. september 1701 og 18. september 1702 samt fornævnte convention af 26 juni og 16. juli 1723, med de deri indeholdte rettigheder for den til enhver tid værende overdirektør samt den deri indeholdte arvefølge til overdirektørembedet. Disse regler skal i et og alt opretholdes uden forandring, ophævelse eller tilsidesættelse – hvilket overdirektøren, som det fremgår af dokumentets tekst, er uden ret til – men alene suppleres med nedennævnte ad 8) anførte regler om bestyrelsesmedlemmer.” (understreget her)

  Dette dokument er set ud fra en juridisk tankegang ikke nogen logisk skønhed, men i de første år frem til og med 1996 gav det ikke anledning til problemer, idet  de daværende bestyrelsesmedlemmer accepterede overdirektørembedets overordnede placering.

  3.4.2  Overdirektørens forbehold

I tillægsfundatsen af 14. maj 1993 er fra Overdirektørens side indføjet følgende bemærkninger:

  ”Ved skrivelse af 23. juni 1987 blev begge de anførte ministre på vegne den siddende overdirektør, Erik greve Danneskiold-Samsøe, anmodet om at besvare en række konkrete spørgsmål vedrørende navnlig forholdet mellem en eventuel kommende bestyrelse og den til enhver tid værende overdirektør. Overdirektøren ønskede disse spørgsmål besvaret til brug for sine overvejelser om, hvorvidt erhvervsfondslovens grundlovsmæssighed i relation til Gisselfeld Kloster burde forelægges domstolene med særlig henvisning til grundlovens §73, eller om overdirektøren uanset stiftelsesdokumenternes stærkt understregende forbud kunne anse sig forpligtet samt legitimeret og bemyndiget til at foretage de til opfyldelse af erhvervsfondsloven nødvendige tilføjelser til de hidtil gældende regler.

  Ved skrivelse af 8. marts 1988 fra justitsministeren fremsendtes et af Justitsministeriet udarbejdet notat af 8. februar 1988 (4. kontor j.nr. 1985-4510-24) om de rejste spørgsmål, og under henvisning til de heri indeholdte svar er nærværende tillæg til nedennævnte fundatsmæssige bestemmelser udarbejdet.

  Det fremhæves dog stærkt, at udarbejdelsen af nærværende tillæg og den siddende overdirektørs underskrift heraf er sket under det udtrykkelige forbehold, at der ikke herved er sket nogen ændring i det principielle synspunkt, at Gisselfeld Kloster ikke burde underkastes erhvervsfondsloven. Nærværende tillæg er derfor i enhver henseende uden præjudice, hvis der senere skulle ske yderligere indgreb eller rejses yderligere krav, være sig fra lovgivningsmagten eller enhver anden side, idet man i så fald betragter sig som frit stillet til at lade prøve grundlovsmæssigheden i relation til Gisselfeld Kloster af både den nuværende erhvervsfondslov og eventuelt senere foretagne indgreb fra lovgivningsmagten.

  Det fremhæves ligeledes, at den siddende overdirektør ved udarbejdelsen af nærværende tillæg lægger til grund, at Justitsministeriets krav om tilpasning af fundatsen til erhvervsfondsloven er udtryk for, at disse tilpasninger efter Justitsministeriets opfattelse er forenelige med stifternes klare tilkendegivelser.”

 

3.5  Bestyrelsens sammensætning og dispositioner i 1996 og 1997

  Tvist om Overdirektørens beføjelser under de i arvefølgen indeholdte rettigheder suppleret med reglerne om den en bestyrelse opstod i 1996, hvor godsejer J. Koed Jørgensen og forhenværende generalløjtnant K.G.H. Hillingsø kom ind i bestyrelsen. Disse har reelt set taget magten fra Overdirektør, desværre med Civildirektoratets nølende og successive tilslutning.

  3.5.1  Suspension

Sideløbende med den gradvise udhuling af overdirektørens kompetence har der i pressen været først en kampagne mod ham, hvor en lang række grundløse beskyldninger er ført til torvs. For det første er overdirektøren beskyldt for at køre klosteret i økonomisk sænk, hvilket er objektivt forkert:

Da bestyrelsesflertallet overtog magten fra Overdirektøren i 1996, var belåningsgraden på klosteret – på trods af nogle gode forudseende investeringer, som Klosteret havde foretaget – på under 15 %. Danske godser har i gennemsnit en belåningsgrad på omkring 50 %.

Sagsøger 1 har allerede tilbage i 1980’erne vist sig som forgangsmand vedrørende økologisk landbrug. Således har han i landbrugsfaglige tidsskrifter behandlet emnet og lagt en plan for Gisselfelds gradvise overgang til som et af landets største godser at blive drevet økologisk. Arbejdet hermed blev bl.a. foretaget i forbindelse med forsøg på udvalgte arealer, der imidlertid af bestyrelsesflertallet med J. Koed-Jørgensen i spidsen nærmest rituelt blev pløjet op i 1996 efter magtovertagelsen. I stedet blev overalt indført kemisk giftsprøjte-intensivt landbrug svarende til den form for naturmæssigst håndhændet bedrift, som J. Koed-Jørgensen er berygtet for i Jylland, hvor han i en årrække har drevet ren kemisk landbrugsdrift.

Bestyrelsen har offentligt fremhævet, at den, fra og med året efter, at den kom til, økonomisk har ”vendt skuden”.

Sandheden er, at i den årrække sagsøger 1 har haft embedet som overdirektør har Gisselfeld givet i gennemsnit store million-overskud. Enkelte år i midten af 1990’erne har der været underskud, det skyldtes sammenfald af langtidsvirkningen af stormen i 1967 på salget af træ (stormen ramte som bekendt dengang den del af Sjælland meget hårdt), investeringer i istandsættelse af Gisselfelds ca. 110 gårde og huse (der nu er velbeliggende i det kuperede terræn nær syd-motorvejen og kan udlejes til høje priser), tilbagetagelse af udløbne bortforpagtninger af landbrugsjord (boniteten af landbrugsjorden skulle genoprettes, idet jordene i udpræget grad led af såkaldt ”forpagtersyge”, svarende til lav kvalitet, når et lejemål tilbagetages fra udlejeren). Endvidere havde min klient i de pågældende år investeret langsigtet i udskiftning af maskinpark m.v., hvilket bl.a. efterfølgende har bidraget til at sikre Gisselfeld en godt økonomi.

Samtlige disse tiltag fra sagsøger 1s side har vist sig at være særdeles fremsynede og er netop grunden til, at Gisselfeld i de senere år har givet store overskud igen.

Enhver der har kendskab til landbrugsvirksomhed ved naturligvis også, at en ny bestyrelses, der kommer til i en landbrugsvirksomhed, ikke blot i løbet af eet eller to år kan tilvejebringe så store forskelle i driftsresultaterne, uden at det netop skyldes investeringer eller andet, der er foretaget adskillige år forinden.

Men tal-magien har været egnet til at miskreditere sagsøger 1 fuldstændigt i offentligheden og i virkeligheden gjort ham temmelig værgeløs overfor bestyrelsesflertallets og fondsmyndighedens samlede overgreb således, at han nu kun har domstolene som sin beskyttelse

  Samtidig udelades i pressens omtale af sagen f.eks., uanset de alvorlige beskyldninger om underslæb (der giver store overskrifter) fuldstændigt, at såvel politimester  som statsadvokat pure har afvist at sagsøger 1 skulle have foretaget sig noget strafbart.

  Oplysningerne om, at de tidligere af pressen kolporterede oplysninger var forkert, gengives  overhovedet ikke.

  Som et led i kampagnen mod Overdirektøren har bestyrelsen truffet bestemmelse om, at man ønsker at afsætte ham som overdirektør og har i den forbindelse truffet bestemmelse om ”suspension”.

  I forbindelse med ”suspensionen” har bestyrelsesflertallet også truffet bestemmelse om at sagsøger 1s løn skulle ca. halveres. I dansk ret findes der ingen hjemmel til i en suspensionsperiode at halvere lønnen, men dette civilretsdirektoratet desuagtet uhjemlet tiltrådt.

Ved skrivelse af 6. november 1997, der vedlægges som bilag 6, meddelte flertallet af Gisselfeld Klosters daværende bestyrelse, at man så sig nødsaget til at suspendere sagsøgeren fra hans stilling som overdirektør for Gisselfeld Kloster.

  Den 13. og 18. november 1997, jf. bilag 7, udtalte sagsøgte 1 sin tilslutning til, at den daværende bestyrelse kunne have kompetence til at træffe afgørelser om afsættelse af sagsøgeren. Den 7. april 1998 tilbagekaldte sagsøgte 1 sit samtykke med øjeblikkelig virkning til, at sagsøgeren var formand for bestyrelsen for Gisselfeld Kloster, jf. bilag 4.

  Sagsøgeren anlagde den 16. april 1998 sag mod Justitsministeriet, sagsøgte 1, den daværende bestyrelse for Gisselfeld Kloster samt de enkelte daværende bestyrelsesmedlemmer ved Østre Landsret.

  Ved meddelelse af 20. juli 1998, vedlagt som bilag 8 modtog sagsøgeren besked fra advokat K.L. Németh om, at bestyrelsen på et bestyrelsesmøde den 17. juli 1998 havde truffet bestemmelse om at afsætte sagsøgeren som overdirektør for Gisselfeld Kloster.  Sagsøgeren anfægtede denne beslutning, og bestyrelsens afgørelse blev den 8. oktober 1998 indbragt for voldgiftsret, der afventer domstolsmæssig afgørelse af de grundlæggende kompetenceforhold.

 

 

3.6  Udpegningen af en ny bestyrelse for Gisselfeld Kloster i 2002

  Under telefonsamtale af 8. februar 2002 mellem den daværende formand for Gisselfeld Kloster bestyrelse, J. Koed-Jørgensen og sagsøgerens advokat, Christian Harlang meddelte J. Koed-Jørgensen, at den daværende bestyrelse med fondsmyndighedens accept påtænkte at iværksætte valg af suppleanter under et møde den 11. februar 2002.

  Det fremgik af dagspressen for 12. februar 2002, at den daværende bestyrelse under formand J. Koed-Jørgensen var fratrådt, og at bestyrelsen havde foretaget selvsupplering og valg af en midlertidig overdirektør for Gisselfeld Kloster.

  Sagen vedrørende bestyrelsens kompetence til at afsætte sagsøgeren som overdirektør og gyldigheden af afsættelsen af sagsøgeren var på dette tidspunkt ikke afgjort endeligt. Samme situation foreligger pr. tidspunktet for nærværende stævning.

  Ved skrivelse af 12. februar 2002, der vedlægges som bilag 9, rettede sagsøgeren henvendelse til sagsøgte 1 og Justitsministeriet i deres egenskab som fondsmyndighed og anmodede om bekræftelse af, at de gældende regler for valg af ny overdirektør og selvsupplering af bestyrelsen for Gisselfeld Kloster ikke kunne anses for overholdt, og at valget derfor klart er ulovligt og som følge deraf ugyldigt.

  Sagsøgeren henvendte sig ved skrivelse af 22. februar 2002, vedlagt som bilag 10, til sagsøgte 2, advokat Anker Laden-Andersen med orientering om sagsøgerens skrivelse af 12. februar 2002 til sagsøgte 1. Samtidig gjorde sagsøgeren opmærksom på, at den nyvalgte bestyrelse ikke opfyldte kvalifikationskravene som foreskrevet i tillægsfundatsen af 1997.

  Sagsøgte 1 meddelte ved skrivelse af 20. februar 2002 sagsøgeren, at den nye formand for bestyrelsen for Gisselfeld Kloster, sagsøgte 2 advokat Anker Laden-Andersen var blevet anmodet om at fremkomme med en udtalelse i anledning af sagsøgerens henvendelse af 12. februar 2002, jf. bilag 11.

  3.7  Korrespondance mellem de sagsøgte vedrørende udpegning af ny bestyrelse m.v.

  Samtidig med fremsendelsen af sagsøgte 1’s skrivelse af 20. februar 2002 modtog sagsøgeren aktindsigt i den korrespondance, som sagsøgte 1 havde ført med sagsøgte 2 siden 1. januar 2002.

  Det fremgår af telefonnotits fra december 2001, vedlagt som bilag 12, at den daværende bestyrelsesformand, J. Koed-Jørgensen kontaktede sagsøgte 1 allerede i begyndelsen af december 2001 og orienterede om ”at bestyrelsen overvejer at gå af og lade andre tage over i forbindelse med, at Østre Landsret afsiger dom den 8. januar 2002….Man har haft kontakt til flere personer med henblik på at høre, om de er villige til at blive valgt som suppleanter til bestyrelsen, således at de kan indtræde, når den nuværende bestyrelse vælger at trække sig tilbage. Som eventuelt interesserede nævnte Koed-Jørgensen Knud Hjorth Rasmussen, Anker Laden Andersen, John Christian Aasted og Teddy Jacobsen.”

  Sagsøgte 1 blev den 14. januar 2002 kontaktet af den daværende bestyrelsesformand for Gisselfeld Kloster J. Koed-Jørgensen. Det fremgår af telefonnotits for den pågældende dag, der vedlægges som bilag 13, at J. Koed-Jørgensen ”..oplyste, at der skulle være bestyrelsesmøde om aftenen, hvor man ville vælge nye suppleanter ind i bestyrelsen. Knud Hjorth Rasmussen, Teddy Jacobsen, John Christian Aasted og Anker Laden Andersen var alle villige til at lade sig vælge med henblik på senere at indtræde i bestyrelsen…”

  Det fremgår desuden af sagsøgte 1’s telefonnotits af 14. januar 2002, jf. bilag 10, at ”… JKJ [J. Koed-Jørgensen] fortalte, at bestyrelsen havde drøftet, om man nu – i forbindelse med bestyrelsens afgang – burde vælge en midlertidigt fungerende overdirektør af slægten Danneskiold-Samsøe…”

Sagsøgte 1 ”tilkendegav, at det umiddelbart kunne give mig anledning til en vis tvivl, da vedtægten ikke ses direkte at indeholde bestemmelse om denne situation. Senere samme dag kontaktede jeg JKJ og oplyste, at det af de grunde, han havde nævnt, kunne være den rigtigste løsning i den foreliggende situation. Selvom tillægsfundatsen måske ikke direkte regulerede dette tilfælde, ville det dog stemme overens med dens bestemmelse om valg af en midlertidigt fungerede overdirektør, som så også kunne indstille suppleanterne til bestyrelsen.” (min understregning)

  Den 22. januar 2002 kontaktede sagsøgte 3, advokat Henrik Wedell-Wedellsborg sagsøgte 1 v/Dorrit Sylvest Nielsen. Det fremgår af telefonnotits af 22. januar 2002, der vedlægges som bilag 14, at sagsøgte 5, advokat Henrik Wedell-Wedellsborg oplyste, ”… at Christian (understreget her) Danneskiold-Samsøe (CDS) havde kontaktet ham, idet Johan Koed Jørgensen (JKJ) havde rettet henvendelse til CDS og spurgt om, denne ville være villig til midlertidigt at påtage sig opgaven som midlertidigt fungerende overdirektør…”

  Denne person er ikke den successionsberettigede sagsøger 2, men sagsøgte 7, hvis egentlige navn er: Christian Lassen, der er søn af Elisabeth Lassen.

  Det fremgår desuden af telefonnotitsen af 22. januar 2002, at sagsøgte 1 bemærkede, at ”Jeg oplyste, at jeg overfor JKJ havde tilkendegivet, at selv om fundatsen måske ikke udtrykkelig omfattende den foreliggende situation, kunne det alligevel være den rigtigste løsning på nuværende tidspunkt  at indsætte en midlertidigt fungerende overdirektør, som så også kunne indstille (eller ”godkende” de allerede foreslåede) suppleanter til bestyrelsen.” (min understregning)

  Sagsøgte 3, advokat Henrik Wedell-Wedellsborg kontaktede endnu en gang sagsøgte 1 telefonisk den 29. januar 2002, jf. telefonnotits vedlagt som bilag 15, og oplyste, at ”… han og Christian Danneskiold-Samsøe (CDS) (altså Christian Lassen) positivt overvejede at deltage i en ny bestyrelse for Gisselfeld Kloster, herunder at CDS midlertidigt påtog sig opgaven som overdirektør. Endeligt tilsagn ville der først kunne gives, når de havde haft møde med de øvrige, som forventedes at ville indtræde i bestyrelsen.”

  Godsejer J. Koed Jørgensen oplyste sagsøgte 1 ved telefonsamtale af 8. februar 2002, jf. telefonnotits vedlagt som bilag 16, at ”..Tidsfristen var imidlertid snæver, da der var bestyrelsesmøde mandag den 11. februar 2002 på Gisselfeld, hvor det var meningen at vælge Christian Danneskiold-Samsøe som midlertidigt fungerende overdirektør og nye suppleanter, således at den gamle bestyrelse gik af, og en ny tiltrådte..”

  Den 12. februar 2002 blev det oplyst overfor sagsøgte 1, at sagsøgte 2, advokat Anker Laden-Andersen var blevet valgt som ny formand for bestyrelsen for Gisselfeld Kloster, jf. telefonnotits for den pågældende sag vedlagt som bilag 17.

 

3.8  Sagsøgte 1’s afgørelse vedrørende lovligheden af den nyvalgte bestyrelse

  Sagsøgeren rettede henvendelse til sagsøgte 1 og Justitsministeriet ved skrivelse af 19. marts 2002, der vedlægges som bilag 18, og anmodede om fondsmyndighedens hurtige stillingtagen til lovligheden af den nye bestyrelse for Gisselfeld Kloster.

  Ved afgørelse af 13. juni 2002, der vedlægges som bilag 19, afgjorde sagsøgte 1, at valgene af en midlertidig overdirektør, og den nye bestyrelse ikke var ulovlig og dermed ej heller ugyldig.

  Sagsøgte 1 bemærkede i sin afgørelse af 13. juni 2002, at ”… Fundatsen for Gisselfeld Kloster tager næppe udtrykkeligt stilling til en situation som den foreliggende, hvor overdirektøren af bestyrelsen er afsat og suspenderet og dermed ikke fungerer i stillingen.”

  Desuden lagde sagsøger 1 til grund for afgørelsen af 13. juni 2002, ”… at bestyrelsens beslutning om at udpege en midlertidigt fungerende overdirektør, som også kan indstille suppleanter til bestyrelsen, bl.a. er truffet på baggrund af, at slægten Danneskiold-Samsøe på nuværende tidspunkt er uden indflydelse på klosterets drift og udvikling, og at slægten – i modsætning til, hvad der er forudsat i fundatsen for Gisselfeld Kloster – i yderligere nogle år vi være uden sådan indflydelse, hvis bestyrelsen ikke havde truffet en sådan beslutning. Direktoratet lægger endvidere til grund, at bestyrelsen i forbindelse med udpegningen af den midlertidigt fungerende overdirektør har valgt at følge fremgangsmåden i tillægsfundatsens afsnit II, punkt C, ad. 8, litra b, pkt. 2.” (min fremhævning)

  Ved skrivelse af 5. december 2002, jf. vedlagte bilag 20, oplyste sagsøgeren overfor sagsøgte 1, at det måtte påregnes, at der ville blive indbragt en sag for domstolene vedrørende spørgsmålet om lovligheden af valget af den nye bestyrelse, såfremt det ikke måtte være muligt at tilvejebringe en udenretlig løsning.

  Dette er ligeledes blevet tilkendegivet over sagsøgte 2, /advokat Anker Laden-Andersen ved skrivelser af henholdsvis 5. december 2002 (bilag 21), 26. februar 2003 (bilag 22), 9. april 2003 (bilag 23), 11. april 2003 (bilag 24) og 19. maj 2003 (bilag 25).

 

Bilag 1    Samlet i kopi ”Fundatsmæssigt retsgrundlag for Gisselfeld kloster og overdirektørembedet fra og med den tyske oversættelse af  Christian Gyldenløves testamente af 19. september 1701 og af 18. september 1702 til og med tillæg af 14. maj 1993.

Bilag 2   Kopi af skrivelse fra Justitsministeriet til dommer i Ringsted af den 30. juni 1975 underskrevet af departementschef Niels Madsen

Bilag 3    Højesterets dom af 10. november 1924 i ugeskrift for Retsvæsen 1924 s. 12

Bilag 4    Tilbagekaldelse den 7. april 1998  fra sagsøgte 1 af samtykke til, at sagsøgeren var formand for bestyrelsen for Gisselfeld Kloster, jf..

Bilag 5   Industriministeriets skrivelse af 4. februar 1987

Bilag 6    Gisselfeld Klosters bestyrelses skrivelse af 6. november 1997 til sagsøger 1

Bilag 7    Udtalelser af 13. og 18. november 1997 fra sagsøgte 1

Bilag 8                       Meddelelse af 20. juli 1998 fra advokat K.L. Németh til sagsøgeren

Bilag 9                      Sagsøgerens skrivelse af 12. februar 2002 til sagsøgte 1 og Justitsministeriet

Bilag 10                      Sagsøgerens skrivelse af 22. februar 2002 til sagsøgte 2, advokat Anker Laden-Andersen

Bilag 11                      Sagsøgte 1’s skrivelse af 20. februar 2002 til sagsøgeren

Bilag 12                      Civilretsdirektoratets telefonnotits af december 2001

 

Bilag 13                      Civilretsdirektoratets telefonnotits af 14. januar 2002

Bilag 14                      Civilretsdirektoratets telefonnotits af 22. januar 2002

Bilag 15                      Civilretsdirektoratets telefonnotits af 29. januar 2002

Bilag 16                      Civilretsdirektoratets telefonnotits af 8. februar 2002

Bilag 17                      Civilretsdirektoratets telefonnotits af 12. februar 2002

Bilag 18                      Sagsøgerens skrivelse af 19. marts 2002 til sagsøgte 1 og Justitsministeriet

Bilag 19                      Sagsøgte 1s afgørelse af 13. juni 2002

Bilag 20                      Sagsøgerens skrivelse af 5. december 2002 til sagsøgte 1

Bilag 21                      Sagsøgerens skrivelse af 5. december 2002 til sagsøgte 2

Bilag 22                      Sagsøgerens skrivelse af 23. februar 2003 til sagsøgte 2

Bilag 23                       Sagsøgerens skrivelse af 9. april 2003 til sagsøgte 2

Bilag 24                      Sagsøgerens skrivelse af 11. april 2003 til sagsøgte 2

Bilag 25                      Sagsøgerens skrivelse af 19. maj 2003 til sagsøgte 2

 

- - - - -

  4.  Kammerherreinde Elisabeth Lassen, født Danneskiold-Samsøe, m.fl.’s bestræbelser

 

4.1  Baggrund og bestræbelser

 

I 1945 afgik den daværende Overdirektør Aage Danneskiold-Samsøe ved døden.

 

Arvegangsreglerne i det som bilag 1 fremlagte retsgrundlag indebærer agnatisk-kognatisk succession, det vil sige, at der som udgangspunkt ikke er kvindeligt arvefølge, jf. ovenfor.

 

Idet Aage Danneskiold-Samsøe ikke efterlod sig nogen søn, overgik den arveretlige rettighed til embedet til en anden gren af efterkommerne af Christian Gyldenløve i overensstemmelse med arvebestemmelserne herom.

 

Aage Danneskiold-Samsøes datter, Elizabeth Lassen, var i 1924 født på Gisselfeld, hvor hun boede i 1945 og hvorfra hun – som følge af disse regler – måtte flytte idet hun ikke var berettiget til at opretholde sin bolig på stedet og idet hun  - uanset om hun var ældste barn af Aage Danneskiold-Samsøe – ikke kunne gøre krav på rettighederne.

 

Desuagtet har denne person igennem adskillige årtier konsekvent og systematisk forsøgt at fortrænge sagsøgernes familiegren fra dens ubestridelige rettigheder. Hun blev gift med senere kammerherre Frants Lassen og arvede efter sin far Gisselfelds naboejendom, Holmegård.

 

Desuagtet har begge ægtefællerne Lassen i den lange årrække benyttet sig af deres socialt høje positioner til at opnå indflydelse på Gisselfelds forhold til fondsmyndighederne og anvendt magtens såkaldte korridorer dertil..

 

Centralt for sagsøgernes bevisførelse er udover der grundlovsmæssige vedrørende Grundlovens §73, også – til overflod – at påvise, at det er lykkedes disse to personer at afstedkomme uberettigede vanskeligheder for sagsøgernes familie, og navnlig sagsøger 1 og dennes far.

 

Kammerherreinde og kammerherre Lassens langvarige indsats har således også båret frugt: Da Koed-Jørgensen-bestyrelsen selv afgik i februar 2002 og selv udpegede sine efterfølgere, udpegedes blandt andet ægtefællernes søn, Christian Lassen, som endda kort tid herefter blev antaget som ”midlertidig overdirektør” i strid med retsgrundlaget og med accept fra sagsøgte 1, jf. pkt. 3.7 ovenfor.

 

Elizabeth Lassens søn er – i hvert fald midlertidigt – magtmæssigt blevet ”Overdirektør” i strid med arvegangsreglerne, men i fuld overensstemmelse med ambitionen hos moderen, der måtte fraflytte Gisselfeld i 1945.

 

Sagsøgerne, deres familiegren og fundatsgrundlaget har således haft – og har stadig – magtfulde modparter, hvilket under sagen vil blive dokumenteret af sagsøgerne. Magtfulde fjender af de samme foreligger også ved den justitsministerielle forvaltning, hvor der i mange år har været en betydelig irritation over det ganske særegne vedrørende Gisselfeld. Irritationen har foreligget allerede tilbage i tiden inden indførelsen af fondslovgivningen. Således foreligger der i ministeriets arkiver adskillige sager vedrørende uenigheder med diverse siddende overdirektører vedrørende en lang række forhold.

 

Grundlæggende kan det konstateres, at ovennævnte ministerium har fundet det vanskeligt at fungere som tilsynsmyndighed overfor institutionen, der af historiske grunde er overordentlig atypisk, og dermed udfra en bureaukratisk tankegang vanskelig og uønskelig.

 

Medlemmer af det ovennævnte lovforberedende fondsudvalg, der blev nedsat i 1978,  fortæller, at man under forhandlingerne i udvalget fra advokatside – dels spøgefuldt og dels i alvor – betegnede det således, at Justitsministeriet havde et såkaldt ”Gisselfeld-kompleks”.

 

Enhver må selvsagt have forståelse for, at det set fra et ministeriums side er  ønskeligt, at det er så enkelt og ensartet som muligt det, der skal forvaltes.  Men det hører med til en forvaltning af også særegne områder, at der kan opstå vanskeligheder, og dette bør ikke føre til, at der viges fra lov og ret.

 

Under nærværende sag gøres det gældende, at der til grund for de afgørelser fra fondsmyndighedens side, der knytter sig til sagsøger 1s kompetenceforhold, forligger magtfordrejning.

 

Under hensyn til de sagsøgtes svarskrifter i sagen vil sagsøgerne senere, under sagens forberedelse, yderligere specificere dette.

 

4.2    Bevisførelse

 

På nuværende stadie af sagen ønskes besvaret nedennævnte opfordring jf. nedennævnte formulering: ”…nogle medlemmer af familien Danneskiold-Samsøe havde henvendt sig til højesteretssagfører Bent Jacobsen for at få indført en bestyrelse…”

 

Sagsøgte 1 opfordres (nr. 1) til at oplyse følgende:

 

A.          Modtog Justitsministeriet som daværende fondsmyndighed (1970/71) en sådan henvendelse ?

 

B.          Fremkom henvendelsen fra fru kammerherreinde Elizabeth Lassen, født Danneskiold-Samsøe (datter af overdirektør Aage Danneskiold-Samsøe, der afgik ved døden i 1945) ? og/eller dennes ægtefælle kammerherre Frants Lassen, der var ejer af Gisselfeld naboejendom, Holmegaard ?

 

C. 1)    Har fondsmyndighederne i tidsrummet fra og med 1972 til og med 2002 modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra begge de ovennævnte og /eller een af disse vedrørende Gisselfeld Kloster?

 

I bekræftende fald ønskes fuldstændig aktindsigt vedrørende dette i form af følgende:

 

2)  Kopier af skriftlige henvendelser og fondsmyndighedernes besvarelse heraf.

 

3)          Notater vedrørende telefoniske og andre evt. ikke-skriftlige henvendelser.

 

4)  Notat eller lign. vedrørende et møde, der sagsøgerne bekendt skulle være blevet afholdt i 1995 og muligvis også i 1996 mellem de to ovennævnte personer og den daværende direktør for Civilretsdirektoratet, William Rentzmann.

 

D.          Endvidere ønskes oplyst dels baggrunden for, at fondsmyndigheden har afholdt møde med fjerne slægtninge til Overdirektøren og dels baggrunden for, hvorfor afholdelsen af et sådant møde ikke har givet anledning til forudgående eller efterfølgende høring og/eller orientering af Overdirektøren.

- - - - -

 

Der ønskes foretaget vidneafhøring af følgende:  

Kammerherreinde Elizabeth Lassen, Holmegaard, 4700 Næstved med følgende tema:  

Vidnets erindring for så vidt angår dettes henvendelser til fondsmyndighederne siden 1970 angående ændring af ledelsesforhold på Gisselfeld Kloster samt erindring om andre evt. tiltag fra vidnets side angående ændring af disse ledelsesforhold. 

”Midlertidig overdirektør” godsejer Christian Lassen, søn af de ovennævnte, der ved fondsbestyrelsens selvsupplering (lovligheden heraf bestrides af sagsøgerne) og med Civilretsdirektoratets godkendelse af 13. juni 2002 er indtrådt i bestyrelsen for Gisselfeld Kloster og udnævnt til ”midlertidig overdirektør”, vedrørende følgende tema: 

Vidnets erindring med hensyn til vidnets evt. egne og navnlig vidnets forældres  bestræbelser for ændringer af ledelsesforhold og andre forhold vedrørende Gisselfeld i tidsrummet frem til og med 2002. 

Endvidere ønskes dette vidne afhørt om en evt. viden vedrørende vidnets forældres samarbejde med fondsmyndighederne angående hel eller delvis kompetencemæssig fjernelse af sagsøger nr. 1 fra dennes arveberettigede post som overdirektør.

 

Departementschef Michael Lunn, med følgende tema:  

Vidnets erindring som ansat i Justitsmionisteriet vedrørende kammerherre Frants Lassen og kammerherreinde Elizabeth Lassens henvendelser til Justitsministeriet vedrørende ledelsesforhold på Gisselfeld i tidsrummet fra 1970 til og med 2002. 

Direktør William Rentzmann, med følgende tema: 

Vidnets erindring vedrørende kammerherre Frants Lassen og kammerherreinde Elizabeth Lassens henvendelser til Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet vedrørende ledelsesforhold på Gisselfeld i tidsrummet fra 1970 til og med 1998. 

Direktør Dorrit Sylvest Nielsen, med følgende tema:  

Vidnets erindring vedrørende kammerherre Frants Lassen og kammerherreinde Elizabeth Lassens henvendelser til Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet vedrørende ledelsesforhold på Gisselfeld i tidsrummet fra 1998 til og med 2002.

 

Landsdommer Bloch Andersen, der sammen med den daværende Justitsminister Erik Ninn-Hansen  underskrev justitsministerens brev af 12. august 1986 til Industriministeriet, bilag 161, som daværende embedsmand i Justitsministeriet, med følgende tema:

 

For så vidt angår ministeriets overvejelser om dispensationsspørgsmålet, der i bilag 162 af ressort-ministeriet var anført som et ”…sådant særtilfælde, at en dispensation vil kunne overvejes.”:

 

I den forbindelse ønskes dette vidne tillige afhørt om sin erindring vedrørende eksistensen af henvendelse(r) fra kammerherre Frants Lassen og kammerherreinde Elisabeth Lassen og om sit kendskab til Justitsminister Erik Ninn-Hansens personlige relationer til disse og betydningen heraf for sagligheden af ministeriets stillingtagen i dispensationssagen.

 

Endvidere ønskes dette vidne afhørt om evt. overvejelser i Justitsministeriet vedrørende hovedbegrundelsen: ”Justitsministeriet finder det ikke urimeligt, at Gisselfeld Kloster  – på linie med andre fonde, der driver landbrug, m.v. –  omfattet af loven” sammenholdt med Justitsministeriets besvarelse i 1984 af spørgsmål fra Folketingsudvalget. Herom er det i Fondslovskommentaren I, 4. reviderede udgave, side 92, anført:

 

”Fonde, der er oprettet inden lovens ikrafttræden, er ikke omfattet af bestemmelserne, jf. § 57, stk. 3. Et forslag herom blev stillet under behandlingen i folketinget, men udgik efter at Justitsministeren havde oplyst, at et sådant indgreb i aktuelle fortrinsrettigheder efter de nærmere omstændigheder kunne være omfattet af grundlovens § 73.(understreget her)

 

Kontorchef Merete Rasmussen, med tema i vidnets behandling af dispensationsansøgningen som embedsmand i Industriministeriet.  i skrivelse til justitsministeriet af 11. april 1985 søgte udtalelse fra justitsministeriet om de permutationsretlige aspekter i sagen, bilag 162, idet man fandt, at der i sagen Gisselfeld  ”foreligger sådant særtilfælde, at en dispensation vil kunne overvejes. Afhøringens tema er vidnets medvirken i belysningen af skrivelsens indhold og baggrund.

 

Der foreligger manglende saglighed og herunder magtfordrejning derved, at fondsmyndigheden bl.a. har varetaget retligt uvedkommende hensyn dels til sig selv og dels i forhold til Overdirektørens fjerne slægtninge fru kammerherreinde Elizabeth Lassen, født Danneskiold-Samsøe, dennes ægtefælle kammerherre Frans Lassen og deres fælles søn Christian Lassen, der af fondsmyndigheden den 13. juni 2002 blev anerkendt som såkaldt ”midlertidig overdirektør”.

 

Det gøres gældende, at den usaglige forvaltning og herunder magtfordrejning bevismæssigt (og herunder baggrundsmæssigt) knytter sig til i hvert fald tidsrummet fra 1970/1971 (jf. opfordring 1.A) og helt frem til foreløbigt den 13. juni 2002, hvor Civilretsdirektoratet godkendte, at Christian Lassen var udnævnt til ”midlertidig overdirektør”.

-­­ - - - -­­

 

Der er igennem de senere år lykkedes sagsøgerne at indsamle en hel del dokumentationsmateriale vedrørende fondsmyndighedens ganske markante involvering med navnlig ægtefællerne Lassens bestræbelser for at miskreditere og destabilisere sagsøgernes familie, og dermed overdirektørembedet. Materialet angår navnlig tiden for sagsøger 1s periode fra 1975 og dennes far Christian Danneskiold-Samsøes tid fra 1969 og tidligere. Det fremgår af materialet, at det såkaldte ”familieråd” i hvert fald tilbage fra 1960’erne ikke alene privat har holdt møder, men er indgået i deciderede forhandlinger vedrørende Gisselfeld Kloster med den daværende tilsynsmyndighed, Justitsministeriet.

 

Det såkaldte ”familieråd” er ingen juridisk person og ingen instans institueret i fundatsgrundlaget eller i et andet retsgrundlag.

 

Samvirket ”familieråd” eksisterer ikke i juridisk forstand. Men det har fungeret og med ægtefællerne Lassen som hovedaktører har det igennem årtierne gjort sig gældende i forhold til Justitsministeriet som en part, som Justitsministeriet  – i særdeles overraskende vidt omfang –  har overladt oplysninger og lagt planer sammen med.

 

Sagsøgte 1 opfordres (nr. 2) til at oplyse, hvad der siden 1965 har været retsgrundlaget for denne særligt begunstigede position for ”familieråd” og for ægtefællerne Lassen. I den forbindelse henvises til følgende bilag , der fremlægges:

 

Bilag 26:   Skrivelse af  7. januar 1961 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 27:  Referat af mødet i Nyhavn nr. 8 den  4. januar 1961 kl. 16.30

Bilag 28:   Skrivelse af  19. marts 1961 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 29:  Skrivelse af  4. april 1961 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 30:  Referat af mødet i Nyhavn nr. 8 den 27. marts 1961 kl. 12.30

Bilag 31:   Skrivelse af 8. april 1961 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 32:  Skrivelse af 8. april 1961 fra Frants Lassen til ”alle” 

Bilag 33:   Skrivelse af 16. januar 1965 fra Frants Lassen til Hofjægermester, Greve Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 34:   Skrivelse om oprettelse af en sagkyndig ordning, påtegnet den 22. april 1965

Bilag 35:                     Skrivelse  af 22. april 1965 fra hrs. Bent Jacobsen

Bilag 36:  Skrivelse af 16. september 1965 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 37:  Referat af familierådsmøde den 8. september 1965

Bilag 38:  Skrivelse af 4. april 1966 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 39:                    Referat af møde på hrs. Bent Jacobsens kontor, den 11. februar 1966

Bilag 40:  Skrivelse af 17. april 1966 fra Frants Lassen til Greve Knud Danneskiold-Samsøe

Bilag 41:  Skrivelse af 18. april 1966 fra Frants Lassen til Greve Knud Danneskiold-Samsøe

Bilag 42:  Referat af samtale mellem Frants Lassen og Greve Knud Danneskiold-Samsøe den 18. april 2007

Bilag 43:  Skrivelse af 12. maj 1966 samt fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 44:  Dagsorden for møde på Holmegaard den 3. juni 1966

Bilag 45:  Dagsorden for møde på Holmegaard den 3. juni 1966

Bilag 46:  Referat af møde på Holmegaard den 3. juni 1966

Bilag 47:  Skrivelse af 30. juni 1966 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 48:  Dagsorden for møde i familieråd den 14. juli 1966

Bilag 49:  Skrivelse af 18. juli 1966 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 50:   Referat af møde på i familierådet den 14. juli 1966

Bilag 51:  Skrivelse af 1. august 1966 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 52:  Referat af familierådsmøde den 29. juli 1966

Bilag 53:                    Skrivelse af 5. september 1966 fra Justitsministeriet (genpart)

Bilag 54:                    Skrivelse af 5. september 1966 fra K. Axel Nielsen

Bilag 55:  Skrivelse af 8. september 1966 fra Hrs. Bent Jacobsen til greve PalleDanneskiold-Samsøe, greve Frederik Danneskiold-Samsøe og Baron Michael Schaffalitiky da Muckadell

Bilag 56:  Skrivelse af 11. november 1966 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 57:  Skrivelse af 26. november 1966 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 58:  Referat af familierådsmøde den 18. november 1966

Bilag 59:  Skrivelse af  2. februar 1967 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 60:  Referat af familierådsmøde den 1. februar 1967

Bilag 61:  Referat familierådsmøde den 5. juni 1967

Bilag 62:  Referat af samtale mellem K.D.S. og Frants  Lassen den 20. juni på Gisselfeld

Bilag 63:   Skrivelse af 19. juli 1967  fra Hrs. Bent Jacobsen til Frants Lassen „vedrørende Gisselfeld“

Bilag 64  Skrivelse af 20. juli 1967  fra Hrs. Bent Jacobsen til Frants Lassen „vedrørende Gisselfeld“

Bilag 65:  Udkast af 20. juli 1967  til skrivelse fra familierådet v/hrs. B. Jacobsen til Justitsministeriet

Bilag 66:  Skrivelse af  24. juli 1967 fra Frants Lassen til Frederik Danneskiold-Samsøe

Bilag 67:  Skrivelse af 1. september 1967 fra Hrs. Bent Jacobsen til Elisabeth Lassen, Palle greve Danneskiold-Samsøe og Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 68:  Skrivelse af 20. juli 1967 til Justitsministeriet

Bilag 69:  Udateret udkast til skrivelse til Justitsministeriet

Bilag 70:  Skrivelse af 27. oktober 1967 fra hrs. Bent Jacobsen til Frants Lassen

Bilag 71:  Skrivelse af 30. oktober 1957 fra hrs. Bent Jacobsen til Palle greve Danneskiold-Samsøe og Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 72:  Skrivelse af 27. oktober 1967 fra Poul G. Rohbeck til hrs. Bent Jacobsen

Bilag 73:  Skrivelse af 10. november 1967 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 74:  Referat af en del af et møde på Gisselfeld Godskontor den 9. november 1967

Bilag 75:  Skrivelse af 7. maj 1968 fra hrs. Bent Jacobsen til Elisabeth Lassen, Palle greve Danneskiold-Samsøe og Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 76:  Skrivelse af 13. maj 1968 af hrs. Bent Jacobsen

Bilag 77:  Skrivelse fra hrs. Bent Jacobsen til Elisabeth Lassen, Palle greve Danneskiold-Samsøe og Frederik greve Danneskiold-Samsøe af 14. maj 1968

Bilag 78:   Skrivelse af 16. maj 1968 af Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 79:  Referat af familierådsmøde den 13. maj 1968 i Frederiksholms Kanal 20, København K

Bilag 80:  Skrivelse af 13. juni 1968 fra Elisabeth Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 81:  Referat af samtale mellem K. D-S og Frants Lassen på Gisselfeld den 12. juni 1968

Bilag 82:  Skrivelse af 29. juni 1968 fra Frants Lassen til  Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 83:  Skrivelse af 5. august 1968 fra Frants Lassen til  Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 84:  Skrivelse fra Knud Danneskiold-Samsøe til  Frederik greve Danneskiold-Samsøe af 2. august 1968

Bilag 85:   Skrivelse af 16. august 1968 fra Frants Lassen til Palle greve Danneskiold-Samsøe, Frederik greve Danneskiold-Samsøe, Michael Schaffalizky og hrs. Bent Jacobsen

Bilag 86:  Referat af møde på Holmegaard angående Gisselfeld den 14. august 1968

Bilag 87:  Skrivelse af 21. august 1968 til Knud Danneskiold-Samsøe

Bilag 88:  Skrivelse af 21. august 1968 fra Frants Lassen til Palle greve Danneskiold-Samsøe, Frederik greve Danneskiold-Samsøe, Michael Schaffalizky og hrs. Bent Jacobsen

Bilag 89:  Udkast til skrivelse til Knud Danneskiold-Samsøe

Bilag 90:  Skrivelse af 30. august 1968 fra Frants Lassen til Palle greve Danneskiold-Samsøe, Frederik greve Danneskiold-Samsøe, Michael Schaffalizky og hrs. Bent Jacobsen

Bilag 91:  Referat af familierådsmøde på Holmegaard den 26. august 1968

Bilag 92      Skrivelse af 4. september 1968 fra Frants Lassen til  Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 93:  Referat af familierådsmøde den 26. august 1968 på Holmegaarden

Bilag 94:  Skrivelse af 21. oktober 1968 fra Frants Lassen til Palle greve Danneskiold-Samsøe, Frederik greve Danneskiold-Samsøe og Michael Schaffalizky

Bilag 95:  Skrivelse af 6. december 1968 til Knud Danneskiold-Samsøe

Bilag 96:  Skrivelse af 4. december 1968 fra Knud Danneskiold-Samsøe til Frants Lassen

Bilag 97:  Skrivelse af 6. december 1968 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 98:  Skrivelse af 20. december 1968 fra Frants Lassen til Knud Danneskiold-Samsøe

Bilag 99:  Skrivelse af 20. december 1968 fra Frants Lassen til L. Ringgaard

Bilag 100:  Skrivelse af 20. januar 1969 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 101:  Skrivelse af 10. marts 1969fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 102:  Referat af familierådsmøde den 4. marts på Gisselfeld Godskontor

Bilag 103:  Skrivelse af 21. marts 1969 fra hrs. Bent Jacobsen til Elisabeth Lassen, Ragna Danneskiold-Samsøe, Frederik greve Danneskiold-Samsøe og Michael Schaffalizky

Bilag 104:  Skrivelse af 26. april 1969 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 105:  Skrivelse fra hrs. Bent Jacobsen, referat om møde i Justitsministeriet med familierådets repræsentanter den 23. april 1969: ”Vedrørende Gisselfeld”

Bilag 106:  Skrivelse af 3. juni 1969 fra hrs. Bent Jacobsen til Frants Lassen

Bilag 107:   Skrivelse af 27. juni 1969 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 108:   Skrivelse af 10. juni 1969 fra Frants Lassen til hrs. Bent Jacobsen

Bilag 109:  Skrivelse af 18. juni 1969 fra Frants Lassen til hrs. Bent Jacobsen

Bilag 110:  Skrivelse af 26. juni 1969 fra hrs. Bent Jacobsen til Frants Lassen

Bilag 111:  Skrivelse af 31. juli 1969 fra Frants Lassen til Knud Danneskiold-Samsøe

Bilag 112:  Skrivelse fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe og Ragna Danneskiold-Samsøe af 21. august 1969

Bilag 113:  Udkast til tillæg til den den 25. oktober 1799 konfirmerende fundats for Gisselfeld adelige Jomfrukloster med dertil hørende reglement konfirmeret den 15. oktober 1851, tillæg konfirmeret den 19. marts 1873 og 16. marts 1950

Bilag 114:  Tillæg til den den 25. oktober 1799 konfirmerende fundats for Gisselfeld adelige Jomfrukloster med dertil hørende reglement konfirmeret den 15. oktober 1851, tillæg konfirmeret den 19. marts 1873 og 16. marts 1950

Bilag 115:  Udkast ALDRIG STADFÆSTET tillæg til den den 25. oktober 1799 konfirmerende fundats for Gisselfeld adelige Jomfrukloster med dertil hørende reglement konfirmeret den 15. oktober 1851, tillæg konfirmeret den 19. marts 1873 og 16. marts 1950

Bilag 116:  Skrivelse af 4. september 1969 fra hrs. Bent Jacobsen til Justitsministeriet (udkast)

Bilag 117:  Skrivelse af 4. september 1969 fra hrs. Bent Jacobsen til Ragna Danneskiold-Samsøe og Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 118:  Skrivelse af 1. oktober 1969 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 119:  Referat af familierådsmødet den 23. september 1969 afholdt Frederiksholm Kanal 20

Bilag 120:   Skrivelse af 10. oktober 1969 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 121:  Skrivelse af 30. oktober 1969 fra Frants Lassen til Ragna Danneskiold-Samsøe

Bilag 122:   Skrivelse af 10. oktober  1969 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 123:  Skrivelse af 30. oktober 1969 fra Frants Lassen til Ragna Danneskiold-Samsøe

Bilag 124:  Udkast: ”Vedr. Gisselfeld Kloster”

Bilag 125:  Skrivelse af 31. oktober  1969 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 126:  Skrivelse af 7. november  1969 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 127:  Skrivelse af 7. november 1969til hrs. Bent Jacobsen  ”Vedr. Gisselfeld”

 Bilag 128:  Skrivelse af 26. november 1969 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 129:  Referat af familierådsmøde den 5. november 1969 i Frederiksholms Kanal 20  og møder i Justitsministeriet samme dag

Bilag 130:  Skrivelse af 18. december 1969 fra Hrs. Bent Jacobsen til Frants Lassen

Bilag 131:  Skrivelse af 20. januar 1970 fra Hrs. Bent Jacobsen til Justitsministeriet

Bilag 132:  Skrivelse af 18. februar 1970 fra Hrs. Bent Jacobsen til Justitsministeriet

Bilag 133:  Skrivelse 01722 fra justitsminister Knud Thestrup af 16. februar 1970 til Chr. D-S og genpart til Familierådet

Bilag 134:   Skrivelse af 15. maj 1970fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 135:  Referat af familierådsmøde den 13. maj 1970

Bilag 136:  Fremsendelsesskrivelse fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe, april 1974 til Referat af familierådsmøde den 18. april 1974

Bilag 137:  Referat af familierådsmøde den 18. april 1974

Bilag 138:  Skrivelse af 14. juni 1974 fra hrs. Bent Jacobsen til Frants Lassen

Bilag 139:  Skrivelse af 18. juni 1974 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 140:  Skrivelse af 23. februar 1976 fra Elin Brockdorff til Niels Madsen

Bilag 141:  Skrivelse af 5. juni 1975 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

Bilag 142:  Notat til samtalen med Erik greve Danneskiold-Samsøe 

Bilag 143:  Skrivelse af 17. februar 1989 fra H. P. Clausen til Elisabeth Lassen

Bilag 144:  Skrivelse af 3. februar 1989 fra Elisabeth Lassen til H. P. Clausen

Bilag 145:  Skrivelse af 27. oktober 1989 fra Frants Lassen til Christian Trønning

Bilag 146:  ”Bestyrelsens formål, opgaver og pligter”

Bilag 147:  Skrivelse 15. november 1991fra H. P. Clausen til Justitsministeren af

Bilag 148:    Skrivelse af 8. november 1991fra Elisabeth Lassen til H. P. Clausen

Bilag 149:  Skrivelse af 28. oktober 1991fra Frants Lassen til Christian Trønning

Bilag 150:  Skrivelse af 15. november 1991fra Frants Lassen til Hans Engell

Bilag 151:  Skrivelse af 15. november 1991 fra H. P. Clausen til Elisabeth Lassen

Bilag 152:  Skrivelse 19. februar 1996fra Per Harder til Justitsministeriet af

Bilag 153:  Skrivelse af 13. marts 1996fra Per Harder til Claus Rosholm

Bilag 154:  Skrivelse af 15. oktober 1997fra Elisabeth Lassen til William Rentzmann

Bilag 155:  Skrivelse fra William Rentzmann til Elisabeth Lassen modtaget 3. november 1997

Bilag 156:  Skrivelse af 25. marts 1996fra Dorrit Sylvest Nielsen til Erik greve Danneskiold-Samsøe , Bertel Brinch Eliasen og Hans Peter Bjerrisgaard

Bilag 157:  Notits om telefonsamtale den 8. februar 2002 med godsejer Johan Koed-Jørgensen

Bilag 158:  Skrivelse af 8. juli 1998 fra K. L. Nemeth til Per Harder

 

 

Der henvises til ovennævnte bilag, der ønskes dokumenteret under sagens hovedforhandling med henblik på at påvise:

 

-       at Elisabeth Lassen m.fl. bevidst har tilsigtet at miskreditere og destabilisere Overdirektørens fundatsmæssige ledelse af  Gisselfeld Kloster,

 

-       at fondsmyndigheden, Justitsministeriet (senere direktoratet under dette), m.fl. har involveret sig på ovennævnte familie-side mod den siddende overdirektør, og

 

-       at dette har et betydeligt omfang gennem årtier samt

 

-       at dette konstituerer en formodning for magtfordrejning, når det tages i betragtning, at Overdirektørerne, herunder navnlig sagsøger 1 er udsat for en mængde indgribende foranstaltninger fra fondsmyndighedens side i modstrid med bl.a. de fundatsbestemte rettigheder

 

Ved nærværende stævning ønsker sagsøger navnlig at fremhæve følgende passager:

 

Bilag 30, Skr. af 8. april 1965 fra Frants Lassen til Palle og Frederik Danneskiold-Samsøe, s. 2, sidste afsn.:

”...selv om vi ikke ved, om Sophus [D-S, OD] overfor hrs. Heise har nævnt, at han faktisk har dannet et familieråd, så ved Heise nu fra sin samtale med Bent Jacobsen, at der er stærke familieinteresser, der følger udviklingen omkring overdirektørstillingen på Gisselfeld. Der er næ[ppe?] heller tvivl om, at dette faktum senere eller måske meget snart bør bri[n]ges  til Knud’s og måske resten af familiens kendskab”. 

 

Bilag nr. 40, Mødenotat den 18. april  fra familierådet ved Frants Lassen med retningslinjer for hrs. B. Jacobsen besvarelse af brev fra hrs. Rohbeck om besættelse af OD stillingen

”3.  Justitsministeriet har ingen beføjelse i forbindelse med besættelsen af overdirektørstillingen.

4.  Det er ikke et spørgsmål om at udnævne nogen til overdirektørstillingen; rækkefølgen ligger klart ifølge fundatsen.”

 

Bilag 51, Justitsminister K. Axel Nielsen d. 5. september 1966til Gisselfeld Kloster, adr. hr. hrs. B Jacobsen, sidste afsn.,

”I den anledning skal justitsministeriet udbede sig en forhandling om det nævnte råd [familierådet] og den oprettede stilling som særlig sagkyndig.”

 

i forb. med JM br. af samme dato, til hrs. Poul G. Rohbech, , Bilag 50, hvor det i sidste afsnit meddeles:

”at successionsspørgsmålet henhører under domstolenes afgørelse, og at Justitsministeriet i hvert fald ikke for tiden har til hensigt at foretage sig videre vedrørende successionsspørgsmålet. ”

 

 

Bilag 55, Familierådets protokollat for den 18. november 1966, s. 18f, pkt. 3 & 5, vedr. JMs ovennævnte skr. af 5.9.1966 og hrs. B Jacobsens efterfølgende møde i JM, (fremh. i orig.)

”3.  BJ refererede herefter drøftelsen. Man havde været ”kompasset rundt”. Det var BJs indtryk af JMs embedsmænd og måske først og fremmest kontorchef Ringgaard, havde megen forståelse for det arbejde, der bliver gjort fra FR’s side, ligesom han havde givet udtryk for, at JM var interesseret i stiftelsernes problemer og ville søge at værne om, som han udtrykte det ”vore stiftelser”. Resultatet af samtalen var blevet, at BJ skulle referere den til FR, der så måtte genoptage sagen med JM, når man havde besluttet havd [sic]  man ville gøre. FL bemærkede, at man straks havde akcepteret FR som repræsenterende Gisselfeld, uanset, at skrivelsen af 5.9. var stilet til Gisselfeld Kloster og havde udtrykt ønske om en samtale OM FR og den særlige sagkyndige.

I samtalen med JM blev den mulighed nævnt, at man ved en tilføjelse til fundatsen, anbefalet og billiget af FR og den nuværende O/D, styrkede og ændrede FRs stilling derhen, at FR blev en permanent, selvsupplerende, overordnet bestyrelse for klosteret. Tanken var blevet udkastet af embedsmændene, der ikke var kommet ind på enkeltheder, bortset fra, at man havde angivet, at en medvirken fra JMs side på dette punkt måtte have til forudsætning, at JM fik adgang til sædvanlig kontrol med regnskaberne.”

...

5.  Man drøftede disse fire muligheder. BJ gjorde opmærksom på, at såvel mulighed II som III utvivlsomt vil give anledning til en voldsom reaktion fra Christian D.-S. side. Til trods herfor var alle enige om, at det ganske enkelt ikke ville være muligt at sidde som bestyrelse (og slet ikke som FR og sagkyndig) når Christian D.-S. er tiltrådt som OD. Hvis hans sønner havde vist, at de ville kunne  lede klosteret, eller blot givet det mindste håb herom, ja, så havde det måske været muligt at lade  Christian D.-S. være OD, men da det modsatte desværre synes at være tilfældet, var man helt enige om, at den eneste reelle permanente løsning vil være, at familien påtager sig ansvaret for klosteret, således som skitseret ovenfor. (Mulighed III)

 

              F.D.-S. gav udtryk for, at det var en meget vidtgående og alvorlig beslutning, man her overvejede, et synspunkt som de tilstedeværende var ganske enige i. Til trods herfor gik alle ind for, at man, hvis det er muligt søger mulighed III gennemført.

 

              Man drøftede også de indvendinger den siddende OD kunne have, BJ havde den opfattelse, at enhver ændring måtte forudsætte medvirken fra den siddende OD, hvorfor det må være nødvendigt, at ændringen søges gennemført så snart som muligt. Man kunne ikke forvente, at den siddende OD ville gå ind for en ophævelse af sin egen stilling med øjeblikkelig virkning, og der kunne intet være i vejen for, at ændringen i fundatsen blev foretaget således, at det først fik virkning ved den siddende ODs død eller fratræden. Dette gælder i første række ophævelsen af stillingen som OD. Man burde lægge væsentlig vægt på, at den nye bestyrelses retsstilling fik virkning med det samme. Dette måtte forudsætte den siddende ODs tiltræden”.

 

Bilag 57, Referat af familierådsmøde d. 5. juni 1967, 2. unum. s., 2. afsn.

”FAL spurgte herefter, om OD ville udtale sig om de berørte spørgsmål. Han svarede, at da alle disse drøftelser (med JM) var gået over hans hoved, kunne ha ikke sige andet end, ”nåh”. Hvis man ønskede at høre hans mening, måtte man henvende sig til ham.”

 

Bilag nr. 58, Familierådets Protokol s. 28, afsn. 3-5, understregn. i orig:

Familierådet var enedes om at mødes for at drøfte samarbejdet med OD, for at overveje den fremtidige kurs overfor OD, for at drøfte dommen i injuriesagen og dens eventuelle konsekvenser, og endelig for at høre hvornår man kunne påregne en plan fra JM.

 

BJ indledte med at understrege at en løsning med JMs medvirken må anses for kun at være gennemførlig hvis den siddende Overdirektør aktivt medvirker.  Det var hans eget synspunkt, men han var sikker på, at det også måtte være JMs. Han meddelte, at han for ganske nylig havde drøftet sagen med JMs embedsmænd, og at det var hans klare indtryk, at man herfra ville have et udspil eller en plan klar i løbet af nogle måneder.

 

...”BJ svarede på et direkte spørgsmål, at kun  Højesteret ville kunne afgøre, om OD juridisk ville være bundet af familierådsordningen og sagkyndigordningen.”

 

 

Bilag 60, hrs. Jacobsen skr. d. 19. juli 1967 til F. Lassen om drøftelser i JM, s. 3, 5. afsn. og s. 4, 3 afsn.

Vi drøftede i øvrigt den retssag, som en permutation måtte forventes at medføre, og embedsmændene erklærede sig enige i, at man formentlig kunne få en sag afvist, hvis den blev anlagt, så længe Knud D.-S levede. Jeg nævnte den mulighed, at man nogen tid efter ordningens gennemførelse søgte gennemført, at Knud D.S. fratrådte med pension, således at nyordningen i dens helhed var i kraft, når sagen blev anlagt. Dette fandt man ville være en heldig fremgangsmåde.”

 

”Man havde tænkt sig, at der, når disse synspunkter fra vor side har været overvejet, blev udfærdiget et udkast i store linier til en fundatsændring, og at denne blev forelagt ministeriet underhånden til udtalelse, før forslaget blev forelagt greve Knud D.-S.”

 

Bilag 71,  Referat af en del af et møde på Gisselfeld Godskontor d. 9. november 1967 med OD Knud D-S, s. 2, afsnit 2

FAL nævnede til slut at kontorchefen i JM flere gange havde understreget nødvendigheden af, at man iagttog den yderste diskretion i dette spørgsmål. De tilstedeværende lovede at være opmærksomme herpå

 

Tidligere i samme samtalenotat om en forespørgsel til Justitsministeriet (JM), om hvordan ministeriet ville anbefale at svare hrs. Rohbeck på dennes anmodning som advokat for Christian Danneskiold-Samsøe om klosterets regnskab for 1966, havde JM nævnt overfor Frants A. Lassen (FAL), at JM i nogen tid havde arbejdet på et forslag vedrørende Gisselfeld., og at man inden længe ville være så langt, at forslaget kunne fremsættes til OD og FR:

 

FAL havde naturligvis spurgt, hvad forslaget gik ud på, og havde forstået, at JM i princippet ikke fandt det holdbart at fortsætte med den nuværende OD-ordning; altså ikke fandt det acceptabelt at Christian DS blev OD. Man (Han?-svært læsbart) ønskede mere tidssvarende former, hvor familien sammen med JM ledede og førte kontrol. (samme, s. 1, afsnit 4)

 

Bilag nr. 72,  B. Jacobsen til Familierådets medlemmer, d. 7. maj 1968, tekstafsnit 1,2 og 4

”Med henblik på familierådsmødet her på kontoret mandag den 13. maj kl. 13 fremsender jeg hoslagt fotokopi af et fra justitsministeriet underhånden modtaget udkast til den påtænkte fundatsændring.

  I sin opstilling afviger udkastet på en række punkter fra det udkast, som jeg i sin tid overgav justitsministeriet, og hvormed familierådets medlemmer er bekendt...

  Hvis fundatsændringen skal gennemføres i overensstemmelse med justitsministeriets udkast, vil dette nødvendiggøre visse ændringer i den forudsete henvendelse fra overdirektøren til justitsministeriet. Jeg vedlægger et foreløbigt udkast til denne henvendelse...”

 

 

Bilag nr. 78,  Referat af samtale mellem OD Knud D-S og Fr. Lassen d. 12.juni 1968 på Gisselfeld, s. 1, afsn. 4:

FAL gennemgik herefter indholdet af oplægget [fra Justitsministeriet, vor tilføj.], hvilket førte til en lang diskussion. Det var bl.a. helt klart, at K.D.S. følte, at JM, når de havde sådanne planer, burde have henvendt sig til ham. Han kunne ikke lide, at ”Regeringen” forhandlede bag om hans ryg med medlemmer af familierådet om Gisselfeld.”

 

Lidt senere i dokumentet addresseres OD Knud Danneskiold-Samsøes indvendinger om at den foreslåede ordning var uigennemførlig, da Chr. D-S og dennes søn ville prøve den ved domstolene og formentlig få tilkendt store erstatninger, hvis de da ikke ligefrem kunne få fundatsændringen annuleret. FAL bemærkede hertil:

 

Ad. 3. Familierådet havde forstået, at JM’s bedste jurister selvfølgelig nøje havde overvejet disse spørgsmål, og man måtte gå ud fra, at ingen bedre ville kunne bedømme dette forhold. K.D-S. indskød her, at der var jo også andre gode jurister, og at han naturligvis ville drøfte hele denne sagmed f. eks. højesteretssagfører Victor Hansen. Det var nødvendigt for K. D-S at have en sådan mand ved sin side. FAL sagde hertil, at hverken familierådet eller JM selvfølge g havde regnet med at K. D-S øjeblikkeligt og blankt ville acceptere udkastet.”

A.st. s. 3, 1 afsnit; i sidste afsnit på siden anføres:  Samtalen konkluderede derhen, at FAL nu ville meddele familierådet og JM forløbet af samtalen, og at K.D-S herefter hurtigt ville blive inviteret til en samtale om spørgsmålet[s. 4] i JM. K.D-S sagde, at han ville tage den første samtale med JM alene. FAL efterlod en genpart af udkastet til fundatsændringen hos K.D-S.”

 

Bilag 79, Frants Lassen skr. til Frederik D-S, d. 29.6.1968,   afsnit 3 og 4

Grunden til at han ikke blev helt inddraget på et tidligt tidspunkt var vel blandt andre den at Ministeriet formentlig ikke ønskede disse planer kendt, før man var nogenlunde sikker på, at Ministeriet ville få tilladelse til at forsøge at køre sagen igennem. Den af Knud ofte nævnte mulighed for at han får en søn, er jo meget lidt gennemtænkt – der er ingen pensionsordning i direktørstillingen

              Det vil nemlig ikke være muligt at holde den eventuelle fundatsændring hemmelig. Robeck har rettet en forespørgsel til Ministeriet, da han rygtevis har hørt at der arbejdes med en ændring. Ministeriet føler sig derfor forpligtet til at informere ham om ændringen, når den er en realitet

 

Bilag 102,  Skr. fra hrs. Bent Jacobsen om møde i Justitsministeriet med familierådets repræsentanter,  Vedrørende Gisselfeld,   s. 1, afsnit 1, 2 og 3

Hofjægermester og hofjægermesterinde Lassen redegjorde for, at familierådet og den særlige sagkyndige havde besluttet, at man nu måtte ophøre med enhver medvirken til Klostrets ledelse, således at man ikke blot som besluttet i august måned 1968 ville afstå fra afholdelsen af de regelmæssige møder, men at man også ville undlade den årlige kontrol ved gennemgang af regnskaberne. Familierådet ville fortsat bestå og ville naturligvis gribe ind, hvis man måtte blive bekendt med alvorlige misbrug.

Det blev anført, at det nu gennem længere tid havde stået fast, at det ikke var muligt at formå overdirektøren til at ændre sine standpunkter... Når man ingen mulighed havde for at påvirke overdirektøren, fandt man, at man ikke burde pådrage sig et sådant ansvar.

 

Videre i samme bilag 102, s. 2, afsnit 3

… hofjægermesterinde Lassen påpegede stærkt, at man ikke kunne vente, at virkelig kvalificerede personer kunne inddrages i arbejdet, hvis de ikke fik afgørende indflydelse

 

Departementschefen  nævnte herefter, at hvis ingen ordning kunne tilvejebringes ved aftale med overdirektøren, kunne man tænke sig indgreb ved lov. Han forestillede sig et lovgivningsindgreb, der ikke gik længere end den af justitsministeriet foreslåede ordning, således at ændringen kun ville vedrøre Klosterets administration og ikke dets retsstilling i øvrigt. (Bilag 102, s. 2, afsnit 5)

 

Mødet sluttede  med, at familierådets repræsentanter understregede, at uanset at familierådet nu havde standset enhver regelmæssig forbindelse med Gisselfeld Kloster, var man naturligvis til rådighed, hvis justitsministeriet under det fortsatte arbejde med sagen måtte ønske en drøftelse. .(Bilag 102, s. 3, afsnit 3)

 

Bilag 103, Skr. af 3. juni 1969 fra hrs. b. Jacobsen til Frants Lassen, s. 1, afsnit 1

I går mandag den 2. juni meddelte kontorchef Ringgaard  mig telefonisk, at justitsministeriet var opfordret til i anledning af overdirektørens sygdom at sende en repræsentant til Gisselfeld for eventuelt at opnå overdirektørens underskrift på det af denne udfærdigede forslag til fundatsændring.

              Jeg svarede kontorchef Ringgaard, at De for få dage siden havde meddelt mig, at denne situation forelå, at De havde rejst spørgsmålet, om jeg på familierådets vegne skulle opfordre justitsministeriet til at efterkomme opfordringen, og at jeg havde stillet mig tvivlende heroverfor, dels fordi jeg ikke troede, en sådan henvendelse ville have nogen indflydelse på justitsministeriets standpunkt, dels fordi jeg fandt det betænkeligt at familierådet tog et initiativ vedrørende et forslag til fundatsændring, hvis indhold man ikke kender. (Bilag 103, s. 1, afsnit 2)

 

Kontorchef Ringgaard erklærede herefter, at han ville sende mig en kopi af udkastet til strengt fortrolig fremlæggelse for familierådet. I dag har jeg modtaget udkastet uden følgeskrivelse, og jeg vedlægger fire kopier, ligesom jeg vedlægger tre gennemslag af dette brev til brug ved den eventuelle forelæggelse for familierådets medlemmer med Deres yderligere kommentarer. (Bilag 103, s. 2, afsnit 1, understregning i orig.)

 

Familierådet blev i første række oprettet på grund af de åbenbart uheldige virkninger fra Gisselfeld, som måtte påregnes med visse af de nærmeste successionsberettigede. Det var i virkeligheden successionen og denne alene, der var hovedproblemet. (Bilag 103, s. 3, afsnit 1)

 

 (Bilag 126,  Familierådsreferat for d. 5 november 1969 med forberedelse af møde i JM i , protokollen s. 43, afsn. 1og 2).

”Dersom JM ikke så sig i stand til at konfirmere fundatsændringsforslaget, var man enige om, at familien havde pligt til at meddele JM, at man sad inde med så mange oplysninger om Christian D-S, at man ikke kunne forestille sig et normalt samarbejde med ham, og at man betragtede hans tiltrædelse som en ulykke for Klosteret, der i løbet af kort tid ville føre til alvorligt misbrug, hvilket igen ville tvinge JM til at skride ind, eventuelt ad politisk vej og derved true de øvrige stiftelser og klostres status.

Man ville fastholde, at der nu måtte indføres en ordning, hvor ledelsen af klosteret blev varetaget af personer med en passende uddannelse og erfaring, som er myndige, pålidelige og vederhæftige.”

...

JM gentog et tidligere tilsagn om, at sagen ikke ville blive afgjort eller kunne afgøres uden F/R[familierådet]’s medvirken, og endvidere at man var helt enig med F/R i, at det er nødvendigt, at der etableres en sagkyndig ledelse med indgående kontrolmuligheder, ligesom evt. indflytning bør udskydes til efter forhandling.

Familierådet gentog, at uanset hvad man måtte mene eller kunne oplyse om Christian D-S personligt, var hovedproblemet – klosterets ordentlige og dygtige ledelse – stadig uløst, dersom greve Christian D-S og hans søn skulle tiltræde.” (Bilag 126,  Familierådsreferat møde i JM, mødets 2.  med justitsministeren , protokollen s. 44, afsn. 5 & 6).

 

 

Bilag nr. 130, Justitsminister Knud Thestrup Skr. 01722  af 16 februar 1970 til OD på Gisselfeld Kloster med genpart til Familierådet v/hrs. B. Jacobsen, s. 1, og  næstsidste  og sidste afsnit, samt s. 4. afsn.:

”Under et den 22 december 1969 i ministeriet afholdt møde har de meddelt, at...De ikke agter at tiltræde dette udkast [til nyt fundatstillæg] og ikke ønsker at medvirke til gennemførels af noget tillæg til den for stiftelsen gældende fundats. De har samtidig meddelt, at De ikke længere er repræsenteret af højesteretssagfører Bondo Svane.

I denne anledning skal justitsministeriet præcisere, at det fortsat er ministeriets opfattelse, at der på baggrund af nutidens krav til driften af større skov- og landbrug bør gennemføres en ændring af fundatsens regler om ledelsen af Gisselfeld, såvidt muligt efter de retningslinier, der i almindelighed følges i erhvervsvirksomheder. I overensstemmelse hermed bør der således efter ministeriets mening etableres en bestyrelse, bestående af sagkyndige indenfor skov- og landbrugsdrift, industri og handel samt en forretningskyndig jurist, der i overensstemmelse med den kgl. konfirmation af fundatsen er ansvarlig overfor justitsministeren for [s.2] driften. Justitsministeriet er dog i hvert fald for tiden indstillet på, at den vederlagte stilling som overdirektør indpasses i nye regler om ledelsen af driften, således at successionsrækkefølgen efter den gældende fundats bevares. Ved gennemførelsen af en fundatsændring vil ministeriet lægge vægt på, at fundatsens formålsbestemmelser og bestemmelserne om formålet med stiftelsen efter opretterens testamenter respekteres.

...

Ministeriet har samtidig efter anmodning tilstillet det nævnte familieråd ved højesteretssagfører Bent Jacobsen en genpart af denne skrivelse.”

 

Bilag nr. 136, s. 1, 3. & 4. afsnit, Fr. Lassen d. 18.6.1974, br. til Frederik D-S om møde med dep.chefen i JM

”Det lange og det korte var, at han i fortrolighed meddelte os, at der i den kommende folketingssamling vil blive forelagt et lovforslag om skærpet kontrol med fonds, stiftelser og klostre. Et forslag, som man ventede ville blive vedtaget, idet tidligere justitsministre og deres partier var enige om nødvendigheden af øget kontrolmidler, måske først og fremmest af hensyn til Gisselfeld…

              Det var vort indtryk, at han fandt det mest fornuftigt, dersom vi forholder os afventende, indtil det nævnte lovforslag er forelagt og vedtaget, i hvert fald medmindre vi får kendskab til helt konkrete, nye, alvorlige ja måske kriminelle forhold”

 

Bilag 142:  Skrivelse af 27. oktober 1989 fra Frants Lassen til Christian Trønning

”Idet jeg henviser til vor telefonsamtale idag, sender jeg Dem som lovet, et notat om Klosterets fremtidige bestyrelse, hvor jeg angiver en sådan bestyrelses FORMÅL, OPGAVER OG PLIGTER. Notatet er gennemgået med godsejer Gorm Grindling i November 1988. Det er udarbejdet af Familierådets medlemmer for godt et år siden.

 

Af  Notatet om bestyrelsens opgaver, Bilag 143, noteres fra pkt. 7:

”At Bestyrelsens tværtimod har det fulde moralske ansvar overfor slægten D.-S. og dens Familieråd, der stadig findes...”

 

Bilag 144,  Folketingets formand H.P. Clausen, der til Justitsminister Hans Engel oversender Bilag 145, skr. af 8. november 1991 fra Elisabeth Lassen til H.P. Clausen, afsn. 2-4:

Jeg vedlægger en artikel, som nok vil interessere Dem. Det der bør bemærkes er, at der tilsyneladende er blevet fredet et stort areal, der vil betyde en nedgang i klosterets indtægter på  ca. kr. 400.000.- årligt.

Nu tror jeg ikke, at fredningen er blevet tinglyst endnu, men hvem kan hindre det, hvis naturfredningsforeningen læser artiklen og rejser en fredningssag sammen med overdirektøren?

Desværre blev minister Engell kaldt væk tidligere end ventet, så vi fik ikke lejlighed til at tale med ham i sommer i forbindelse med mødet på Samsø

 

 

Som det fremgår af ovenstående bilagsmateriale anvendte ”familierådet/ægte­fællerne Lassen” som hjælpere kammerherre Gregers Juel og kammerherre Edward Tesdorpf, der den 7. maj 1967 dømtes for injurier overfor sagsøgernes far, H. Christian E.V. Danneskiold-Samsøe. (Delvis navnefælle til den søn, der er sagsøger 2.)

 

I forbindelse hermed fremlægges følgende bilag:

 

Bilag 156  Berlingske aftensavis den 8. maj 1967: ”De to kammerherrer dømtes for injurier, skal betale bøder og sagsomkostninger”

Bilag 157:  Uddrag af retsbogen for landsrettens dom af 7. maj 1967 (upåanket)

Bilag 158:  BT den 9. maj 1987: „Kommer der ny strid ud af grevefejden om Gisselfeld efter dom i injuriesagen”

Bilag 159:  Skrivelse af 9. maj 1967 fra Frants Lassen til Frederik greve Danneskiold-Samsøe

 

 

Når de sagsøgte har besvaret opfordringerne i nærværende stævning og der er fremlagt yderligere dokumenter vil sagsøgerne i den skriftlige replik tage stilling til forelæggelse af yderligere processtof m.v.

 

 

 

5.  HOVEDANBRINGENDER:

 

De principale påstande

 

at (1)      den i påstand 1 nævnte beskrevne rettighed er ejendomsrettighed, der er omfattet af beskyttelsen i Grundlovens § 73,

 

at (2)      afståelse af samtlige eller dele af disse rettigheder følgelig kun kan ske ved ekspropriation,

 

at (3)      der ikke foreligger nogen ekspropriationsbeslutning, endsige ekspropriationserstatning m.v.,

 

at (4)      der hverken i Grundloven eller ved lov foreligger hjemmel til ekspropriation,

 

at (5)      der følgelig ikke foreligger gyldig ekspropriation,

 

at (6)      de i påstanden beskrevne rettigheder er ejendomsrettigheder, der endvidere er omfattet af beskyttelsen i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14 og af artikel 1, stk. 1 i Tillægsprotokol af 20. marts 1952 (protokol nr.1),

 

at (7)      afslaget af 4. februar 1987 er ugyldigt, idet det er stridende mod såvel grundlovens §73 som den grundlovskonforme fortolkning, som erhvervsfondslovens dispensationsbestemmelse skal underkastes og

 

at (8)      afslaget er udtryk for forkert regelanvendelse og for magtfordrejning.

 

 

 

 

Subsidiære påstande

 

Til støtte for de nedlagte subsidiære påstande 1 og 2 skal det vedrørende lovligheden og gyldigheden af udpegningen af sagsøgte 2 – 7 som bestyrelsesmedlemmer gøres gældende,

 

at (9)  den skete suspension af sagsøgeren under alle omstændigheder ikke fratog ham de beføjelser, som er erhvervet af sagsøgeren som følge af dennes særlige private arveret, jf. fundatsgrundlaget og Højesterets dom i HRT 1924, s. 423,

 

at (10)  sagen vedrørende suspensionen og afsættelsen af sagsøgeren som overdirektør for Gisselfeld Slot skal afgøres ved voldgiftsret ,og indtil denne sag er afgjort indebærer suspensionen af sagsøgeren på ingen måde, at sagsøgeren derudover skulle være afskåret fra at udøve sine ikke-tjenestelige private rettigheder, hvoraf en del heraf fremgår af tillægsfundatsen,

 

at (11)  der for så vidt angår sagsøgerens ikke-tjenestelige rettigheder, herunder retten til at udpege suppleanter til bestyrelsen er tale om rettigheder, som knytter sig til det arveretlige embede og ikke til det tjenstlige vedrørende stillingen som overdirektør for Gisselfeld Kloster,

 

at (12)  sagsøgte 1 – 7 dermed ikke kan bortse fra de private rettigheder som er bestemt i arvefølgeordningen,

 

at (13)  tillægsfundatsens II, punkt C, d fastslår følgende fremgangsmåde for valg af nye bestyrelsesmedlemmer:

 

                      ”Bestyrelsen er selvsupplerende, således at bestyrelsen straks ved sin fratræden og ved tiltræden af nye bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsens forhandlingsprotokol vælger suppleanter efter følgende regler:

 

Suppleanterne foreslås af overdirektøren og vælges ved beslutning truffet af flertallet af samtlige bestyrelsesmedlemmer, dog ikke eventuelle arbejdstagervalgte bestyrelsesmedlemmer, jf. erhvervsfondsloven § 22.”

 

at (14)  såfremt der skulle udpeges en ny bestyrelse fremgår det klart af tillægsfundatsen, at det er overdirektøren, som skal fremkomme med forslag hertil,

 

at (15)  sagsøger 1 som følge af hans arveretlige rettigheder fortsat er den eneste, som er berettiget til at fremkomme  med forslag til suppleanter til den afgående bestyrelse under mødet den 11. februar 2002,

 

at (16)  sagsøger 1 som Overdirektør af Gisselfeld Kloster i februar 2002 ikke blev anmodet om at fremkomme med forslag til suppleanter til bestyrelsen,

 

at (17)  de omhandlede personer dermed ikke er valgt i overensstemmelse med tillægsfundatsens udtrykkelige regler,

 

at (18)  valget af den nye bestyrelse i februar 2002 utvivlsomt var ulovligt ud fra enhver retlig vurdering og dermed ugyldigt.

 

 

 

For vidt angår sagsøgte 1s (daværende fondsmyndighed: Civilretsdirektoratet) rolle i udpegningen af den nye bestyrelse og overdirektør og til støtte for den nedlagte påstand 1 skal det fremhæves,

 

at (19)  det fremgår tydeligt af telefonnotits fra begyndelsen af december 2001 at beslutningen om en ny bestyrelse allerede på dette tidlige tidspunkt de facto var truffet, samt at den daværende bestyrelse havde besluttet sig for hvem, der skulle udpeges som suppleanter,

 

at (20)  sagsøgte 1 var vidende om den daværende bestyrelses hensigt til at træde ud af bestyrelsen og udpege nye medlemmer, og at Civilretsdirektoratet allerede i december 2001 og januar 2002 var vidende om, hvem den daværende bestyrelse ville udpege som suppleanter,

 

at (21)  sagsøgte 1 erkendte det uretmæssige i den daværende bestyrelses udpegning af de nye suppleanter ved i telefonnotits af 22. januar 2002 hvoraf det fremgår, at den midlertidige overdirektør som den daværende bestyrelse påtænkte at indsætte ”..så også kunne indstille (eller ”godkende” de allerede foreslåede) suppleanter til bestyrelsen..”

 

at (22)  sagsøgte 1, daværende fondsmyndighed: Civilretsdirektoratet dermed opfordrede til en manglende overholdelse af de klare retningslinier for udpegning af suppleanter til bestyrelsen for Gisselfeld Kloster,

 

at (23)  det således i virkeligheden var den daværende bestyrelse, som udpegede den nuværende bestyrelse for Gisselfeld Kloster, og ikke overdirektøren, hverken sagsøgeren eller den efter de sagsøgtes opfattelse midlertidige overdirektør Christian Lassen.

 

at (24)  udpegningen således under alle omstændigheder ikke er sket i overensstemmelse med de udtrykkelige retningslinier, som er fastsat herfor i tillægsfundatsen,

 

at (25)  sagsøgte 1s godkendelse af valget af nye bestyrelsesmedlemmer og udpegning af midlertidig overdirektør er ulovlig og dermed ligeledes ugyldig, hvorfor der ikke kan støttes ret derpå. Godkendelsen er baseret på en forkert eller manglende anvendelse af tillægsfundatsen, og er i øvrigt udtryk for magtfordrejning.

 

 

Det skal til støtte for den nedlagte subsidiære påstand 2 vedrørende den nuværende bestyrelse for Gisselfeld Klosters opfyldelse af kvalifikationskravene  fremhæves,

 

at (26)  det fremgår af tillægsfundatsen II, pkt. A, ad 8, litra b, nr. 3, at der I bestyrelsen skal forefindes kvalifikationer ”... med betydelig praktisk erfaring indenfor godsforvaltning med særlig indsigt i land- og skovbrugsdrift.

 

at (27)  nuværende bestyrelsesmedlem godsejer Knud Hjorth Rasmussens virksomhed i det væsentligste driver griseproduktion,

 

at (28)  nuværende bestyrelsesmedlem direktør Teddy Jacobsen i det væsentligste arbejder med konstruktion af broer,

 

at (29)  nuværende bestyrelsesmedlem direktør John Christian Aasted driver en fabrik, der i det væsentligste fremstiller kartoffelmel,

 

at (30)  Gisselfeld Kloster primært beskæftiger sig med skovbrugsdrift, hvorfor udpegningen af ovennævnte 3 bestyrelsesmedlemmer ikke opfylder tillægsfundatsens tydelig krav om, at bestyrelsen stedse skal besættes med mindst ét bestyrelsesmedlem ”med betydelig praktisk erfaring inden for godsforvaltning med særlig indsigt i land- og skovbrugsdrift”, jf. tillægsfundatsen ad 8, litra b, pkt. 3,

 

at (31)  det tillige fremgår af de fundatsmæssige regler, at der i bestyrelsen for Gisselfeld Kloster skal forefindes en advokat med ”…erfaring indenfor juridiske land-og skovbrugsforhold samt interesse for bevarelse af herregårde.”, jf. tillægsfundatsen ad 8, litra b, pkt. 4,

 

at (32)  disse juridiske kvalifikationer ikke fremgår af de arbejdsområder, som blev oplyst af nuværende bestyrelsesformand advokat Anker Laden-Andersen til udgivelsen ”Danske Advokatsamfund, Advokatvirksomheder i Danmark”,

 

at (33)  de nuværende bestyrelsesmedlemmer således på ingen måde opfylder de kvalifikationskrav, som er foreskrevet i tillægsfundatsen, og udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne i februar 2002 derfor under alle omstændigheder stred mod betingelserne herfor i tillægsfundatsen,

 

at (34)  den udpegede bestyrelse tillige af denne grund er ulovligt udpeget og dermed ugyldig.

 

 

Det skal til støtte for den nedlagte subsidiær påstand 3 for så vidt angår udpegningen af Christian Lassen som ”midlertidig overdirektør” for Gisselfeld Kloster gøres gældende,

 

at (35)  sagsøgte 2 – 7 ikke havde ret i at påberåbe sig tillægsfundatsens ad. 8, litra b, pkt. 2 i forbindelse med udpegningen af en ny og midlertidig overdirektør, idet sagen om afsættelse af sagsøgeren som overdirektør for Gisselfeld Kloster fortsat ikke var afgjort ved voldgift,

 

at (36)  den skete suspension af sagsøgeren som overdirektør for Gisselfeld Kloster ikke i sig selv var ensbetydende med, at det kunne konstateres, at stillingen var ”ledig” i februar 2002,

 

at (37)  reglerne for udpegningen af ny overdirektør i henhold til bestemmelsen i tillægsfundatsens ad 8, litra b, pkt. 2 under alle omstændigheder ikke blev overholdt i forbindelse med udpegning af Christian Lassen,

 

at (38)  sagsøgte 2 – 7 på intet tidspunkt kontaktede sagsøger 1’s søskende med henblik på udpegning af en af disse som ny overdirektør, jf. de gældende arvegangsregler,

 

at (39)  det dermed ikke er blevet dokumenteret af sagsøgte, at der ikke straks kunne tiltræde en ny overdirektør i overensstemmelse med arvefølgen i konventionen af 26. juni og 16. juli 1725,

 

at (40)  fundatsen ikke giver ret til at udpege en ”midlertidig overdirektør”,

 

at (41)  udpegningen af Christian Lassen som midlertidig overdirektør ud fra tillægsfundatsens bestemmelser samt ethvert retligt relevant synspunkt er ulovlig og dermed ligeledes ugyldig.

 

 

 

6.  HENVISNINGSBEGÆRING JF. RPL §226

 

Ifølge nugældende regler i retsplejelovens kapitel 26 er nærværende sag anlagt ved Københavns byret som første instans.

 

Sagsøgerne skal herved jf. retsplejelovens § 226 som følge af sagens principielle karakter anmode byretten om at træffe bestemmelser om, at sagen henvises til Østre Landsret.

 

De sagsøgte opfordres (nr. 4) til snarest muligt efter modtagelsen af nærværende stævning at udtale sig til støtte for ovenstående anmodning.

 

 

 

7.  AFHØRINGER

 

Følgende personer begæres afhørt:

 

Kammerherreinde Elisabeth Lassen

”Midlertidig Overdirektør” Christian Lassen

Departementschef Michael Lunn

Direktør William Rentzmann

Direktør Dorrit Sylvest Nielsen

Fhv. justitsminister, chefredaktør Hans Engell

Landsdommer Bloch Andersen (tidl. fuldmægtig m.v. i Justitsministeriet)

Kontorchef Mette Rasmussen (tidl. Industriministeriet)

Generalløjtnant H.G.H. Hillingsøe (tidl. næstformand)

Godsejer Johan Koed-Jørgensen (tidl. bestyrelsesformand)

Bestyrelsesformand, advokat Anker Laden-Andersen

Bestyrelsesnæstformand, direktør Henrik Wedell-Wedelsborg.

Bestyrelsesmedlem, godsejer Knud Hjort Rasmussen

Bestyrelsesmedlem, direktør Teddy Jacobsen

Bestyrelsesmedlem, direktør Jon Aasted

 

 

 

8. HJEMFALDSFORBEHOLD

 

Sagsøgerne forbeholder sig at nedlægge påstand om, at Gisselfeld Kloster er hjemfalden til sagsøger 1 som ejendom, jf. Christian Gyldenløves testamente af 19. september 1701, som indeholder bestemmelse om, at godset, såfremt ”… der sker forandringer i de statutter, der skal følge, [skal] være hjemfaldent til den mig nærmeststående (eller min nærmeste slægtning).”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9. RETSAFGØRELSER VEDRØRENDE GISSELFELD KLOSTER

 

-         Højesterets dom af 10. november 1024, Ugeskrift for Retsvæsen 1925, side 12 ff (Bilag 3)

-         Østre Landsrets dom af 3. marts 2000 (utrykt)

-         Østre Landsrets dom af  8. januar 2002 (utrykt)

 

 

 

 

København, 21. august 2007

 

 

Christian Harlang