Gisselfeld-strid mere fastlåst end nogensinde

Klimaet mellem den tre år gamle bestyrelse og Gisselfelds 10. overdirektør er nær det absolutte nulpunkt

 af Jesper Petersen

Foto – Bo Tureby

Det begyndte ellers så godt, da den forrige bestyrelse blev presset til at forlade Gisselfeld efter knap seks onde år, og udpegede en ny til at efterfølge sig.

Et halvt år efter sin tiltræden, mødte den nye bestyrelsesformand uanmeldt op på slottet og ringede på hoveddøren.

Da de indledende høflighedsfraser var overstået, lød det imødekommende fra den nordjyske advokat Anker Laden-Andersen:

”De har fået en meget dårlig behandling, men fra nu af skal De få en retfærdig behandling”.

Men 2½ år senere fnyser en vred og skuffet Erik Danneskiold-Samsøe:

”Ja tak! Fuldstændig tomme ord; dét ved jeg i dag.”

Grev Erik trækker selv et enkelt punkt frem fra det særprægede møde ved slottets hoveddør i august 2002. Nemlig, bestyrelsesformandens totale affejning af Grev Eriks eneste konkrete forslag:

Annuller inddragelsen af min løn inklusive firmabil og telefon, havde overdirektøren foreslået.

”Dét kan vi ikke gøre noget ved”, havde Anker Laden-Andersen afvisende svaret.

”Ikke gøre noget ved”, gentager Erik Danneskiold-Samsøe, da han her 2½ år senere genfortæller oplevelsen.

Med et skævt smil og en træt hovedrysten tilføjer han: ”Selvfølgelig kan de da gøre noget, hvis de vil. Sikke noget sludder at sige, at de intet kan gøre.” 

Slotsliv på vand og brød

I dag er forholdet mellem de to parter mere forpestet end nogensinde. Alle tilsagn om fair behandling og forligsdrøftelser har for længst lidt skibbrud på ledelsesstridens stormomsuste klippekyst.

Som en understregning af hvor pauvert livet er blevet på Peder Oxes navnkundige herreborg fra 1500-tallet, hvor konger, grever og indflydelsesrige personer har haft sin gang i over 400 år, så få overdirektøren ikke mere hverken vildt eller brænde fra skoven.

“Jeg har ikke fået brænde siden 1996 – i over otte år. Naturalier såsom brænde og fisk er endda nævnt som overdirektør-privilegier i den mest oprindelige stillingsbetegnelse som aflønning. Brænde hører m.a.o. med til min aflønning.

Heller ikke fisk og krebs, som min far begyndte at sætte ud her på Gisselfeld, er vi blevet tilbudt af godskontoret. Heller ikke vildt.”

Livet på slots-øen er ikke blevet forbedret som Anker Laden-Andersen lagde op til, men forværret, fastslår Grev Erik.

”Min position her på slottet er ulidelig. Mine menneskelige og juridiske rettigheder krænkes. Jeg chikaneres lige uden for mine vinduer. Det er urimeligt og ulovligt. Bestyrelsen tilta’r sig rettigheder den juridisk ikke har grundlag for, blandt andet fordi der verserer en retssag ved domstolene.”

Efter forgæves at have klaget sin nød mundtligt og skriftligt til godskontor og bestyrelsesformand, har Gisselfelds suspenderede overdirektør, der på 7. år fører retssag mod bestyrelse og fondsmyndigheder, ad flere omgange klaget til Civilstyrelsen, der er tilsynsmyndighed for Gisselfeld.

Efter en yderst langsommelig sagsbehandling, meddelte Civilstyrelsen i sidste måned, at man endnu engang ville se på sagen og komme med et svar om 2-3 måneder. 

”Et umenneskeligt pres”

Talsmand for Gisselfelds Venner, universitetslektor Lars Maach, giver greven ret i sin kritik af Gisselfelds daglige ledelse:

”Den behandling bestyrelse og godskontor i de sidste to år har udsat Grev Erik for har karakter af grov personlig mobning og chikane. Man kan ikke undlade at tænke den tanke, at man har haft det skjulte motiv at knække sin besværlige modpart psykisk ved hjælp af de anvendte metoder, så Grev Erik måtte opgive sin retssag og ledelsesstriden ad den vej kunne lukkes. At blive behandlet i sit private hjem på denne måde er et helt urimeligt pres. Forestil dig for eksempel at have projektørlys på dit soveværelse, nysgerrige turister, der trykker næser op ad dine køkkenvinduer, udklædte vikinge- og teambuilding-kursister, nogen gange fire dage om ugen. At få inddraget dine garager samt fjernet familiens opmagasinerede ting her. At få okkuperet din privat have til afvikling af to rockkoncerter med 8.000 øl-drikkende tilskuere. Udsigt til nye naboer lige op og ned ad dit hjem, idet godsledelsen forsøger at udleje dele af slottet som en eksklusiv – og dyr – ­firmaadresse. Alt sammen mod din vilje. Og i mange tilfælde også uden at du er blevet orienteret. Samtidig bliver du nægtet presserende reparationer i dit hjem, er frataget over halvdelen af din løn, samt din bil og bebrejdes desuden at du er usamarbejdsvillig og ikke tænker på Gisselfelds ve og vel. Oveni skal du finde ressourcer og penge til at føre din retssag, eller rettere, Gisselfelds retssag ved Højesteret. Det er et umenneskeligt pres.”

Gisselfeld –Sydsjællands nye Tivoli

Siden den nye bestyrelses entré er en bred vifte af kommercielle tiltag blevet skudt i gang i Gisselfeldparken og på slots-øen. Det har øget godsets indtjening og givet god reklame. Store Lars Lilholt-sommerkoncerter, tre julemarkeder med 20.000 besøgende pr. gang, talrige fiskekonkurrencer i Gårdsøen ved slottet, Sankt Hans-fester med stort fyrværkeri, parkkoncerter m.m.

Igen og igen har Gårdsøen og Bredesø dannet Bon-Bon Land-agtige forlystelsesrammer for snesevis af kanindræberkursister, der har sejlet slotssøerne tynde i dusinvis af kanoer og orange redningsflåder.

Erik Danneskiold-Samsøe betegner det ”tivolisering” og ofte til stor gene for ham og hans familie på slottet.

”Det, som er mest støjende er de firhjulede motorcykler som nogle af kursisterne kører på i parken. Og de bruger dem flittigt. Bare de skal en kort strækning, så kører de. Gi’r dem fuld gas og fræser gangstierne op. Der er slet ikke styr på det. Det passer sig selv. Rent kaos. Og pyt med mig og min familie.

Man bruger parken som en racerbane. Indimellem har jeg opfattelsen af at være på Roskilderingen. Jeg kan da godt forstå, at antallet af gæster i parken daler støt, for kursister på firhjulede motorcykler racer rundt overalt, og tager ingen hensyn til hverken parkgæster eller os, der bor her. Selv inde i slotsgården kommer de hensynsløst drønende i høj fart.”

”Larmen fra de firhjulede motorcykler er meget generende og kan nemt høres indenfor på slottet, bag de tykke murer, selv når de kører i den fjerneste ende af parken.”

2×4.000 uventede gæster i grevens have

De første alvorlige problemer mellem Grev Erik og den nye bestyrelse om driften af park og slot opstår i begyndelsen af 2003. Efter at greven i over et år har henvist til den verserende retssag, når bestyrelsen har appelleret til større samarbejdsvilje fra grevens side.

”På bestyrelsens betingelser, vel at mærke”, indskyder Grev Erik.

Bestyrelsen har flere gange meddelt, at man ønsker at bese Gisselfeld Slot og drøfte striden personligt med greven. Grev Erik afviser og henviser til sin advokat.

Godsets daglige ledere må pænt nøjes med godskontoret, når de er på Gisselfeld. Slottet er for dem – som for forgængerne – lukket land.

Den ulmende konflikt bryder ud i lys lue med bestyrelsens beslutning om at afvikle en sommerkoncert i Gisselfeldparken med det populære rockorkester, Lars Lilholt Band. Grev Erik erfarer det via den lokale avis, Dagbladet. Godsledelsen fortæller ham ingenting.

Om dette stridspunkt siger Erik Danneskiold-Samsøe, da det opstår:

”Bestyrelsen løber fra vor aftale om at behandle mig ordentligt her på min private bopæl. Man har overhovedet ikke drøftet dette kæmpearrangement med mig. Jeg blev vred, da jeg så det i Ringsted Dagblad, og ringede øjeblikkeligt til Risom på godskontoret. Jeg meddelte, at jeg ikke kunne acceptere, at man holdt rockkoncert i min private have. Risom sagde, at det ikke var endeligt besluttet hvor præcis koncerten skulle afholdes. Ja, men det står i avisen, sagde jeg. Risom fastholdt, at det ikke var endelig besluttet.”

”I juni fremgår det så igen af en artikel i Dagbladet, at koncerten skal afvikles lige op ad slottet – i min private have. Og sådan går det – uden at Risom nogensinde melder tilbage til mig, som han anstændigvis burde have gjort.

Under vores første samtale om bestyrelsens koncerttiltag bemærker Risom, at ”parken jo ikke skaffede Gisselfeld indtægter”, hvorefter han frækt tilføjer; “og det gør huset jo heller ikke. HUSET! Han mente selvfølgelig slottet. Jeg skulle have spurgt; mener De havehuset?, eller det gamle ishus ved Nielstrupvejen?”

Om de to Lars Lilholt-koncerter med i alt 8.000 tilskuere siger Gisselfelds Venners talsmand:

”Lars Lilholt misbruges efter min bedste overbevisning af bestyrelsen til at markedsføre og cementere sin ulovlige magtovertagelse på Gisselfeld. Og ikke bare Lars Lilholt; også en række andre musikere og kunstnere er statister i bestyrelsens PR-teater. Da bestyrelsen juridisk har en dårlig sag, der verserer i Højesteret, forsøger man – samtidig med at tjene penge til den slunkne godskasse – ihærdigt at score points hos almindelige mennesker ved at servere stribevis af populære underholdnings- og forlystelsestilbud i herskabelige omgivelser. Det ville så også være OK, hvis man undlod at krænke Grev Erik menneskeligt og juridisk, men det er desværre en umulighed, fordi bestyrelsens PR-strategi står og falder med muligheden for at bruge slottet som kulisse.”

Ny trend på Gisselfeld: Herskabeligt modeshow

Et par måneder senere erfarer Grev Erik, at bestyrelsen har andre kommercielle planer for slottet end store rockkoncerter.

Den 30 maj 2003 summer slots-øen af smarte, unge kvinder og mænd i moderigtigt tøj. Blitzlys flasher ned over et større opbud af modelkvinder i chic tøj på slotspladsen foran herskabsstaldene, lige ved siden af Grev Eriks køkken.

Greven og hans datter, komtesse Erica, betragter forbavset optrinnet fra slots-køkkenet, hvor de sidder og spiser. Ericas går til sidst ud midt i al den pludselige og særprægede virak og beder Jan Sunke – der begejstret følger med – om en forklaring på hvad der foregår.

“Det havde været rart hvis vi på forhånd var blevet orienteret om dette”, siger Erica let bebrejdende til Sunke. Økonomichefen inviterer storsmilende komtessen til at være med, hvis hun har lyst.

I juli 2003 går godskontorets håndværkere i gang med en større ombygning af den 300 år gamle Grev Knuths Fløj på slots-øen.

”Gulvene bliver brækket op”, fortæller Grev Erik. ”Fine gamle planker. Og min fars store flotte brevdueslag, som folk fra udlandet begejstredes over, når de kom på besøg, bliver også revet ned. Helt forrykt. I juli brækker de væggene inde i bygningen ned. Jeg går på besigtigelse en dag efter at håndværkerne har holdt fyraften og ser, at elledninger er blevet efterladt med blottede kobbertråd, der hænger og dingler med strømmen tilsluttet. Man kunne ved den lejlighed have sat ild til slottet!”

Grev Erik er helt uforstående overfor godskontorets og bestyrelsens fremfærd. ”Det er utroligt, at de gør det! At de ikke venter på højesteretsdommen. At de tør opføre sig på denne urimelige og ulovlige facon.”

Senere erfarer Erik Danneskiold-Samsøe, at et københavnsk kosmetikfirma har lejet Grev Knuths Fløj over hestestaldene for 25.000 kr. om måneden. Imidlertid går firmaet konkurs inden man i oktober skal flytte til den pompøse forretningsadresse på Gisselfelds slots-ø.

Omtrent samtidig henvender Grev Erik sig til Kulturarvstyrelsen med en forespørgsel om godskontoret lovligt kan ændre den 300 år gamle bygning så radikalt, som man er i gang med.

”Det kan man ikke, fortæller man mig, og Kulturarvstyrelsen får stoppet for den omfattende ombygning. Og siden har der været nogenlunde ro i Grev Knuths Fløj. Takket være min omhu for slottet er Grev Knuths Fløj ved at blive fredet. Uden min mellemkomst var den bygningsskadelige renovering fortsat”, fortæller Erik Danneskiold-Samsøe med en vis tilfredshed i stemmen.

”De rør ikke noget derinde!”

Men på andre felter fortsætter krisen mellem bestyrelsesledelse og overdirektør. Endda med fornyet styrke. I et brev af 12. september meddeler godsforvalter Jens Risom kort Erik Danneskiold-Samsøe, at bestyrelsen i forbindelse med slottets store julemarked har besluttet at disponere over den ene bygning med garager på slottet. 180 flyttekasser her tilhørende overdirektørens familie ville blive fjernet inden den 15. oktober, meddeler Jens Risom.

Grev Erik ringer prompte til Jens Risom og udbryder studs: ”De rør ikke noget derinde!”

”Det er blevet besluttet på sidste bestyrelsesmøde. Anker Laden-Andersen har sagt, at han ville ringe til Dem, siger Risom. Jeg svarer, at bestyrelsesformanden ikke har ringet”, fortæller Grev Erik og fortsætter: ”Men det ville han gøre, fortsætter Risom. Stadig; han har ikke gjort det!, svarer jeg”

Nogle dage senere får Grev Erik telefonisk kontakt med Anker Laden-Andersen. Det er november 2003.

EDS bebrejde indledningsvis bestyrelsen for overhovedet ikke at respektere hans rettigheder.

ALA: ”Vi er også nødt til at tjene nogle penge. Det kan vi vel ikke kritiseres for? Det er jo synd at Gisselfeld forbløder (økonomisk. Red.) inden retssagen. Det er vigtigt, at der er indtjening her på godset.

EDS: Jeg føler, at det er en fuldstændig panikhandling dét I gør. I forsøger at få samme økonomiske resultater som den tidligere bestyrelse. Og det kan I simpelthen ikke, for det første fordi Koed har skovet alle træerne i 10-årsplanen. Samtidig har der været en orkan. Og ydermere fosser pengene ud af godskassen til lønforhøjelser til bestyrelse og funktionærer. Samt million-honorar til Koed-Jørgensen. Det er en ren panikhandling dét I foretager jer!”

ALA: Kan vi ikke snakke om det, for vi har jo allerede lejet garagerne ud?”

EDS: ”Det kan da ikke være rigtigt. Det er jo pression. Det svarer til at sælge skindet før bjørnen er skudt. Og hvad drejer det sig om i penge? Det er jo småtings-afdelingen. I jonglerer jo med meget større beløb. For eksempel de 700.000 kr. I lige har betalt til Koed-Jørgensen. Mod 2-3000 kr. for at leje mine garager ud. Det er jo latterligt. Det er bare for at chikanere mig. Nej, ud i parken i et telt med de boder I har udlejet garagerne til. Der er jo masser af plads ude i parken.

ALA: Du ønsker altså ikke at støtte vores julemarked?

EDS: ”Det gør jeg da allerede. Hestestalden bruges for eksempel på 5. år til julemarkedet. Det får I fortsat lov til. Hestestalden – og ikke mere. Og der er som sagt masser af plads ude i parken – uden for min private have.

ALA: Vi har givet Dem så mange tilbud. Hvad er De kommet med til gengæld? Jeg er skuffet over at De ikke er kommet med noget.”

”Hvorfor tog du i øvrigt Lars Lilholt og band ind på slottet?”, ville Anker Laden-Andersen vide.

EDS: ”Jo, jeg syntes, at jeg ville gøre det. Jeg ønskede jo ikke at ødelægge arrangementet for dem. Af hensyn til Gisselfeld og alle parterne omkring arrangementet ville jeg selvfølgelig ikke forsøge at stoppe koncerten på det sene tidspunkt, hvor jeg får 100 procents vished for at rockkoncerten skal afvikles i min private have. Jeg ønskede ikke at ødelægge publikums og musikernes glade forventninger. Derfor valgte jeg at behandle dem venligt og imødekommende og ikke blande dem ind i den for dem uvedkommende strid”

Kustode-greve med projektør på soveværelset

Lige før telefonsamtalen med ALA har EDS skrevet til ALA og klaget over dét Grev Erik betegner ”overgreb på hans privatliv og menneskelige rettigheder.”

”Hvis slottet lå i en skov ville der være forbud mod offentlig færdsel 150 meter fra bygningen – af hensyn til privatlivets fred”, fremhæver Erik Danneskiold-Samsøe.

ALA svarer 14. november. Grev Erik er utilfreds med svaret og skriver et nyt brev den 5. december.

Indledningsvis hedder det: ”Jeg må konstatere, at din skrivelse af 14. november 2003 ikke besvarer mit brev af 10. oktober, og jeg mener, det er ulideligt, at skulle gøre opmærksom på dette.

Min position er på alle måder urimelig, fordi jeg skal bruge en stor del af mit liv på helt groteske forhold vedrørende jeres ledelse af Gisselfeld, og jeres tomme ord og løfter.”

Grev Erik, der har haft fast bopæl på Gisselfeld Slot siden 1975, skriver videre:

”Der er jo tale om krænkelser af privatlivets fred når I tillader følgende:

  • at sætte projektør på soveværelser.
  • at fjerne min families ejendele fra garagerne uden tilladelse.
  • at åbne min private have for fremmede.
  • at give adgang til sportsfiskeri i min baghave.
  • at teambuilde i min have.
  • at stille telte op i min have
  • at smide kanoer i min have
  • at smide redningsbåde i min have
  • folk har tøjret hunde lige udenfor mine vinduer, og ikke nok med det, ingen har haft opsyn med hvad der foregik
  • folk har stået og gloet lige udenfor mine vinduer
  • der har været grilltelt lige udenfor mine vinduer

I løbet af 2004 kommer nye stridspunkter til den lange liste over udmattende tvister rundt om slottet. Bestyrelsen tegner nye publikumskort, der inddrager grevens private have som en del af den offentlige park. En ny vej åbnes af godskontoret – og lukkes efterfølgende med hængelås af greven. Parkgæster forvirres og bringes i forlegenhed da de støder på greven i sin have – ifølge de nye kort en del af parken.

Da grevens opvaskemaskine i januar 2004 går i stykker nægter Jens Risom at lade den reparere eller udskifte. ”Vore udlejningshuse er heller ikke udstyret med opvaskemaskiner som en del af lejemålet, meddeler han uforskammet”, fortæller Erik Danneskiold-Samsøe.

Udenfor i parken boltrer lystfiskere, temabuildings- og vikingekriger-kursister sig hele sommeren og efteråret med.

Den 20. juni tæller Grev Erik 10 fisketelte rundt om Gårdsøen og 12 rundt om Bredesø. To dage forinden havde den udenbys kursusarrangørerne ”Andersen og Bjørneskov” i to dage haft en stor gruppe på vikingekrigerkursus, inklusive dørtræskørsel på firhjulstrukne motorcykler i kvægfolden ved Bredesø.

De opgassende motorer fylder de skønne midsommerdage med udstødningsgas og larm. Men skæpper i godskassen, der har brug for øget indtjening.

Torsdag den 17. juni holder skovfoged Jan Olsen en stor sommerfest for sin familie og venner i hestestalden. ”Uden at jeg bliver forespurgt”, bemærker Erik Danneskiold-Samsøe og tilføjer:

”Jeg synes det er en usandsynlig frækhed fra Jan Olsens og hans familie side sådan at okkupere hestestaldene på slots-øen til en privat fest. Med grill på slotspladsen!”

Midt i september 2004 kørte en Rangerover og en Landrover uden varsel op foran grevens køkkenvinduer. Det viste sig at være en diner transportable fra Gulerodskroen. En stor grill bliver taget ud af den ene bil og stillet op midt på slotsgården. Umiddelbart efter at den store grill er blevet tændt begynder det at regne, hvorefter man i hast får grillen ind i slotsporten ved grevens køkken med det resultat at grillrøg driver op ad slottets gamle munkestensmure.

Bestyrelsen: Det er Grev Eriks egen skyld

Ifølge Gisselfeldbestyrelsen har Grev Erik kun sig selv at takke for at hans privatliv igen og igen er blevet krænke, fordi greven igen og igen har afvist bestyrelsens forslag om såkaldte dialogmøder.

I sit svar af 31. august på grevens klage skriver Anker Laden-Andersen:

”Bestyrelsen har siden sin tiltræden forsøgt at forbedre forholdet til Erik greve Danneskiold-Samsøe og har bl.a. flere gange foreslået etablering af et aftalt antal dialogmøder, hvorunder der løbende kan blive informeret om driften på Gisselfeld Kloster med tilhørende mulighed for kommentering. Erik Danneskiold-Samsøe har på trods af flere opfordringer ikke ønsket at tiltræde forslaget.”

Også kritikken af Lars Lilholt-koncerten (i 2003) i grevens private have stiller Anker Laden-Andersen sig uforstående overfor. Han skriver således: ”Erik greve Danneskiold-Samsøe foretog i anledning af koncerten en privat rundvisning på slottet og deltog efter koncerten i bespisningen af samme. På enhver måde optrådte EDS ved dette arrangement som vært.”

Om konflikten omkring slotsgaragerne skriver Anker Laden-Andersen: ”Det forhold som Erik greve Danneskiold-Samsøe omtaler, har fonden betragtet som løst for længst.

Bestyrelsesformanden ønsker i øvrigt ikke at kommentere den langvarige tvist om anvendelsen af bygninger og arealer lige rundt om Erik Danneskiold-Samsøes private bolig på slottet.

Det samme gælder Civilstyrelsen. I et brev af 10. februar skriver direktør Nina Kock: ”Civilstyrelsen udtaler sig ikke om konkrete sager. Jeg kan derfor ikke imødekomme deres ønske om et interview.”

I skærende kontrast til Lars Maach fra Gisselfelds Venner, der ikke er bange for at tage bladet fra munden:

”Jeg har rig erfaring som chefkonsulentarbejde i større virksomheder og forholdene på Gisselfeld er chokerende. Jeg har simpelthen aldrig set noget lignende. De to gods-bestyrelser fra 1996 til i dag mangler grundlæggende kompetence i at udøve bestyrelsesarbejde.”

Svar – og nye klager

Civilstyrelsens svar på Erik Danneskiold-Samsøes brev af 8. februar d.å. (se bilag) kom i sidste uge.

Atter frikender Gisselfeldfondens tilsynsmyndighed pure bestyrelsen for at have optrådt forkert over Gisselfelds 10. overdirektør.

Om dette foreløbigt seneste brev i den lange, forbitrede strid, siger Erik Danneskiold-Samsøe: ”Civilstyrelsens brev er meningsløst, idet man fortsat ikke forholder sig til de kritikpunkter jeg har fremført. Ligesom i de foregående svar. Situationen er helt uacceptabel og jeg vil derfor gå videre med sagen. I første omgang vil jeg igen klage til Civilstyrelsen over at man ikke vil svare på mine spørgsmål, men jeg overvejer også at indbringe en klage over Civilstyrelsens useriøse måde at arbejde på.”

Men overdirektørens fortsatte klageindbringelser når næppe at indskrænke godskontorets kommende storarrangement med Land Rovere i slotsparken weekenden 19/20 marts.

Som det hedder i annoncen for arrangementet:

”I det store ridehus og rundt omkring i Slotsparken finder du de mange forskellige Land Rover-modeller udstillet. Her kan du se alt fra veteranbiler, militærbiler og almindelige brugsbiler til overdådigt udstyrede ekspeditionskøretøjer. Alle besøgende kan for kun 10 kr. få en tur som passager i en Land Rover på terrænbanen, og imens kan tilskuere se, hvordan de kompetente biler arbejder i deres rette element. For børnene er der flere aktiviteter, bl.a. ponyridning og tegnekonkurrence.”

Interesserede kan læse mere på www.Gisselfeld-Kloster.dk

(6. marts 2005)

S L U T