af Jesper Petersen

Efter 21 år som Gisselfelds 10. overdirektør blev Erik greve Danneskiold-Samsøe i 1996 kørt ud på et sidespor af Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet og en ny bestyrelse, som Justitsministeriet havde presset ham til at indsætte.

Efter to års bitter strid for åbent tæppe i pressen anlagde Grev Erik og hans advokat Christian Harlang i 1998 retssag mod Justitsministeriet, Civilretsdirektoratet og Gisselfelds nyindsatte bestyrelse, bestående af bl.a. den berygtede jyske godsejer Johan Koed-Jørgensen, pensioneret generalløjtnant K.G.H. Hillingsø m.fl.

Retssagen var på slingrekurs fra første dag, fordi Gisselfeld-greven har været uden økonomiske midler til at betale sin advokat. Da striden om godset slog ud i lys lue og Erik Danneskiold gik til pressen og fortalte om det kup, han mener han er offer for, inddrog bestyrelsen bl.a. hele grevens løn, men hævede den nogle måneder senere til lige op over grænsen for fri proces for at forhindre at Grev Erik ad den vej kunne få dækket sine advokatudgifter.

Retssagen om herredømmet over Gisselfeld skulle egentlig have været for Højesteret i november og december 2005, men Grev Erik blev syg og sagen måtte udsættes, da Gisselfeld-greven var uden advokat og stod overfor selv at skulle føre sin sag.

Det var 2. gang Højesteret udsatte retssagen. Oprindeligt blev den berammet i Højesteret til januar 2005, men i november 2004 trak advokat Christian Harlang sig fra sagen efter i syv år at have varetaget Gisselfeldfundatsen og den suspenderede overdirektørs ressourcekrævende interesser i en helt og aldeles fastlåst strid. Christian. Harlang forlangte 400.000 kr. for at føre sagen ved Højesteret – penge Gisselfeld-greven ikke var i stand til at fremskaffe så kort tid inden domsforhandlingen i januar.

Den oprindelige retssag blev anlagt på dronningens fødselsdag d.16. april 1998. Østre Landsret domsforhandlede første gang sagen i slutningen af 1999, men landsretten ville kun afgive dom i tre af i alt ni punkter, der var indbragt.

Sagsøgerne forlangte derfor at sagen gik om. I efteråret 2001 blev sagen så for 2. gang domsforhandlet i Østre Landsret. Dommen – en sejr for bestyrelsen og Justitsministeriet – faldt d.8 januar 2002. Men blot godt og vel en måned efter sejren i landsretten sprang en af stridens mange bomber: Bestyrelsen meddelte i en kort pressemeddelelse, at alle bestyrelsesmedlemmer samlet fratrådte.

Den officielle forklaring lød på at man havde reddet Gisselfelds økonomi. Den reelle blev senere beskrevet i to store artikler i Weekendavisen, der oplyste at godsets medarbejdere samlet havde gjort oprør mod bestyrelsesformand Johan Koed-Jørgensens tyranniske ledelse og krævet hans afgang. Forlod den jyske godsejer ikke det sydsjællandske gods, ville man via pressen detaljeret fortælle om den psykiske terror Koed-Jørgensen i årevis havde udsat godsarbejderne for.

Den skandaliserede Gisselfeld-bestyrelses sidste bedrift blev at indsætte en ny bestyrelse med den nordjyske advokat Anker Laden-Andersen som formand.

Ved samme lejlighed fik en desavouerede gren af Danneskiold-Samsøe-familien, der i 1945 mistede retten til Gisselfelds attraktive overdirektørpost – og som siden 1960’serne indædt har bekæmpet Grev Erik og hans familiegren – atter foden indenfor på Gisselfeld. For denne, indtil 2002 forsmåede og stærkt utilfredse, gren af Danneskiold-Samsøe-slægten var den 11. februar 2002 en historisk og mindeværdig dag, da Elisabeth Lassens søn, Christian Danneskiold-Lassen, udnævntes til Gisselfelds 11. overdirektør. En titel, der dog straks vil blive annulleret, hvis det lykkes Erik Danneskiold at vinde det retslige opgør om ledelsesretten til Gisselfeld.

Den oprindelige retssag, berammet til domsforhandling i højesteret til september i år, blev får uger forinden overhalet indenom af en ny stævning, der anklager Elisabeth Lassen-familien for at stå bag en ulovlige magtovertagelse af Gisselfeld, i strid med både Gisselfelds specielle testamente, den såkaldte fundats, Grundloven, Erhvervsfondsloven m.v. Ydermere anklages fondsmyndighederne for at have begået magtfordrejning.

Samtidig med anlæggelsen af den nye sag blev retssagen fra 1998 opgivet. Hvornår den nye sag berammes vides på nuværende tidspunkt ikke.

Alle 52 sider af stævningen fra 21. august kan læses andetsteds her på hjemmesiden

(28. august 2007)