Undertegnede landskabsarkitekt, Birgitte Lykke, blev i december 2004 kontaktet af Jesper Petersen, der ønskede en faglig vurdering af hans have, på baggrund af hans udlejer, Gisselfeld Gods ønske fælde en række træer omkring Jesper Petersens lejede hus, Toruphus, samt skære op mod 200 meter havehegn bestående primært af ca.7 meter høje bornholmsk røn ned til ca.1 meters højde.

Hverken Jesper Petersen eller hans nabo i Toruphus ønsker træerne i deres haver fældet eller beskåret på den måde som Gisselfeld Gods har planer om.

Jeg beså den 10. januar 2005 Jesper Petersens og hans nabos have.

Kort beskrivelse af Toruphus og have:

Toruphus er et rødmalet bindingsværkshus fra midten af 1800-tallet tegnet af arkitekt Martin Nyrup. Huset ligger på havens højeste punkt, ca.75 meter fra Søtorup Sø’s nordbred.

Huset har to lejere. Haven er ca.4000 m2 stor.

Hus, have samt omgivelser har en sjælden høj herlighedsværdi. Fra Toruphus (endda fra stuen i nr.5A) er der således udsigt over den 60 hektar store og 25 meter dybe Søtorup Sø, der er Sydøstsjællands største sø.

Toruphus ligger i EF-fuglebeskyttelseslokalitet nr.101, hvor Danmark er forpligtet til at tage særlig hensyn til fuglelivet.

En smuk gammel bondehave:

På Toruphus’ sydside er haven bygget op symmetrisk omkring indkørselsvej. Består af to rektangulære rum. Mod øst og vest er haven indkranset af ca.7 meter høje rønnebærhegn. Mod syd af rønnebærhække. Mod nord af bøgehække.

Den østlige have dyrkes ikke som have, men dyrkes som græsplæne. Den vestlige del er inddelt i håndfuld rum med forskellige funktioner: Køkkenhave. Opholdshave med bålplads, naturlige legeområder, blomsterbede, solbeskinnet og vindbeskyttet opholdsplads m.m.

Denne del af haven har en varieret beplantning bestående af bl.a. bærbuske og prydbuske – planter til glæde for både dyr og haveinteresserede mennesker.

En have har jo også den funktion at skabe et behageligt miljø for både mennesker samt dyr og fugle og dette er lykkedes særligt godt i den vestlige del af Toruphus’ have, som

minder en del om den oprindelige form for haveudnyttelse, der var almindelig i “gamle dage”.

Haven nord for huset: Består dels af en rektangulær krydderurtehave, en frugthave (med æble- og blommetræer samt frugtbuske som ribs, hindbær, solbær og stikkelsbær).

Mod øst er den nordlige havedel atter beskyttet af rønnebærhegn og mod vest af mirabeller

Planter og træer også i denne del af haven er traditionelle elementer fra landbohaven.

Forslag til forbedringer af have – til gavn for have og hus:

For at beskytte hus og have mod hårde vinde fra vest og øst er det meget vigtigt at bevare rønnebærhegnene mod øst og vest.

Havehegnene udgør en perfekt ramme rundt om hus og have. Det er naturligt, at man har de høje hegn ud mod øst og vest hvor vindpåvirkningen er stærkest.

Rønnebærtræer kan i øvrigt slet ikke omdannes til hæk i den alder og størrelse de har nu. Stammerne er for tykke og for gamle og det vil ikke blive en ordentlig hæk. Ønsker man at beskære disse, kan de eventuelt beskæres i siderne, så de danner et tæt smallere hegn. Toppene bør dog være uberørte.

Rønnebærhegn er et naturligt og genkendeligt element i det danske landskab, som gennem tiderne er blevet plantet som vinddæmpende element og i Toruphus’ have fungerer dette på fineste vis.

Den klippede rønnehæk mod syd kan i modsætning til hegnene mod øst og vest med rimelighed beskæres til en højde på ca.150 cm, hvorved det smukke hus og haven gøres mere synligt fra landevejen, uden at den gode ramme omkring huset ødelægges. Samtidig bør bøgehækkene nærmest huset beskæres i en højde på ligeledes ca. 150 cm, så de står som 2 stærke ensartede elementer, der binder de to havedele sammen, så haven udefra opleves som en have.

Den dyrkede have med køkkenhave, opholdspladser, frugt- og krydderhave, som alle er haveelementer fra den gamle landbohave, bør bevares. Derfor er det vigtigt at betingelserne for dette bevares, hvilket kun er muligt hvis havens vind- (og varme-)beskyttende rammer bevares.

Frugttræerne nord for huset, som er meget små menes ikke at kunne genere de stråtækte tage og bør derfor blive stående. Det vil dog være en god idé at plante nye frugttræer længere væk fra udhuset, som med tiden kan erstatte disse, når de om 10-15 år må forventes at være blevet så store at de kan være til gene for udhusets tag.

For at beskytte husets tag, så det er soleksponeret, så mos undgås:

Det er hensigtsmæssigt at beskære den lind, der står nærmest huset. Fjerne en enkelt gren på lønnen mod vest (den nederste gren på stammen nærmest huset – den eneste gren, der kommer næsten hen til huset).

Derved vil hele den sydvendte tagflade være solseksponeret.

Egentlig beskæring af lønnen må undgås, da dette træ ikke tåler beskæring.

Både de to lindetræer og lønnen bør bevares både som vindbrydere og beskyttere af huset mod de stærke vinde fra øst og vest samt som et landskabsarkitektonisk element, der virker i samspil med det smukke hus.

Landskabsmæssigt og kulturhistorisk set markerer de store træer markerer, at her ligger et hus i det åbne land. Tidsepokemæssigt mht. netop de to træarter, løn og lind, der – især mht. linden – var et klassisk indslag i de gamle bondehaver.

Desuden beskytter disse træer hus (og have og beboere) mod vind og vejr (blæst, regn, sne, hagl). Husene putter sig altid ind til en skov eller en træbevokset have.

Det er utvivlsomt en af grundene til at gamle huse står uden skader efter en storm m.m., fordi de mht. beplantning og beliggenhed er anlagt med større omtanke i landskabet, end man ofte ser det med nye, moderne huse i det åbne land.

Apropos storm: Jeg besøgte Toruphus to dage efter en af de værste orkaner i Danmark (den 8/1-05) og konstaterede, at der hverken var brækket grene af Toruphus-havens store træer (eller nogen andre træer i haven), og at huset, incl. stråtaget, var helt uskadt. Jeg beså de store træer nøje og fandt ingen tegn på at træerne i overskuelig fremtid vil udvikle trøske eller anden svaghed, hvorved større grene eller stammer kunne true med at brække af under storm og beskadige Toruphus.