af Journalist og ornitolog Jesper Petersen, lejer af Søtorupvej 5A siden marts 1996.

Mere end to årtier med chikane, bagvaskelse, sabotage af mit arbejde, social kontrol, overvågning, videofilmoptagelser, trusler om tæsk, oversprøjtning med gift samt en lind strøm af truende advokatbreve og opslidende retssager.

Dét er prisen for siden 1996 at bo i Gisselfeldhuset Toruphus, idyllisk beliggende midt i EU-fugleområde F101.

”Vi morer os og vi har ressourcerne til at more os”, lød det fra godsdirektør Jens Risom 13. august 2021 foran mit hjem, som svar på min appel til godset om at indstille chikanen.

Nogle måneder før var han uanmeldt gået ind i min private have og fotograferet løs (læs, og se, mere her. https://gisselfeld.com/gisselfeld-politianmelder-journalist/

Den seneste af de i alt over 10 retssager tog sin begyndelse i maj 2021 hvor udlejer havde meddelt hussyn, efter i to årtier ikke at ville afholde det. Her beordrede Jens Risom stort se alt, bortset fra træer, buske og græs, fjernet. Børnenes fodboldbane, legehus, familiens bil m.m. Indenfor kommanderede Jens Risom edderkoppespind i entreen fjernet, vore private lamper i køkkenet ommalet m.m. (læs mere her)

Godsledelsens chikane begyndte allerede to år efter at min kæreste, vores barn og jeg var flyttet ind; kort forinden var den berømte ledelsesstrid brudt ud.

Jeg skrev dengang som journalist om den usædvanlige strid. Og som indgående kender af naturværdierne på Gisselfelds jorder beskrev jeg, til den nye godsledelses store utilfredshed, de voldsomme driftsændringers negative konsekvenser for natur og miljø – og klima. Bl.a. i en 164 sider stor rapport, udgivet sidst i 1998.

På et møde i marts 1998 besluttede godset at smide mig og familien ud af vort hjem – som hævn. Under parolen ”Man nærer ikke en slange ved sit bryst”, som landbrugsinspektør Peter Trolle, der var med til mødet, efterfølgende oplyste.

Fogedretten kasserede opsigelsen. Så anlagde godsledelsen en ny retssag, der løb over 5½ år. En krænkelse af menneskerettighederne, som min daværende advokat bemærkede. Og tabt med en brag af sagsøger i efteråret 2004.

Gisselfeld saboterede mit journalistiske og naturfaglige arbejde. Fik mig fjernet fra al ledende indflydelse i Danmarks Naturfredningsforening.

Ornitologisk Forening (DOF) blev truet med at man ikke længere ville få lov til at arrangere fugleture i godsets skove, hvis man trykte mine artikler.

Et foredrag, som DOFs Haslevafdeling inviterede mig til at holde i begyndelsen af 2000, udviklede kaotiske scener, da 20-30 godsansatte og familiemedlemmer under Jens Risoms aggressive ledelse forsøgte at sabotere det. Den lokale formand var så rystet, at han blev nødt til at gå. Dagbladet glimrede ved sit fravær i den helt fyldte store sal på biblioteket, men trykte et par dage senere et læserbrev fra Ornitologisk Forenings direktør, Jan Ejlsted – nyligt hentet til det stadig mere politisk indflydelsesrige fugleforening fra erhvervslivet – der tog skarpt afstand til mig og mit foredrag. Jeg var målløs. Hvem mon havde fået fugledirektøren til at skrive disse, effektive, usandheder?

Også hvilken børnehave mit barn skulle gå i bestemte de lokale herremænd.

Da kommunen henviste mit ældste barn til Troelstrupgård truede Jens Risom institutionen med at miste retten til at leje lidt skov, hvis mit barn gik i den. Daværende leder Kjeld Folke Jørgensen føjede sig tyranniet af frygt for at børnene ville miste den skattede adgang til lidt af godsets store skovområder (læs afskrift af telefonsamtale med Kjeld Folke Jørgensen her)

I december 2019 indkasserede Gisselfeld sit hidtil dyreste nederlag i retten, hvor man idømtes at reparere Toruphus gennemgribende. Siden det sviende nederlag i retten i 2004, samt et efterfølgende mislykket forsøg på at ødelægge lejemålets vidunderlige have, valgte man en ny strategi: At få Toruphus til at falde sammen om ørerne på os. Godt hjulpet af en nabolejer i husets østlige halvdel.

Denne lejer fik år efter år lov til at lade haven gro til et vildnis samt bo uden elektricitet og oftest også uden varme i huset, hvor en flok katte, der aldrig kom udenfor, efter en årrække sked og pissede sig igennem gulvbrædderne. Lejeren, der for 11 år siden døde i sit iskolde, sundhedsskadelige lejemål, uegnet som menneskebolig, fremhævede ved flere lejligheder, at han havde et rigtig godt forhold til Jens Risom, der hvert år beså de hastigt fremadskridende ødelæggelser af Gisselfelds ejendom.

Både i boligretten i december 2022 og landsretten forleden erklærede Jens Risom skamløst, at Gisselfeld jo ikke kunne leve med lejere som mig, der var til gene for nabolejerne.

På en Huslejenævnsbesigtigelse i 2017 meddelt Risom, at en istandsættelse af Toruphus ikke var relevant, da godset overvejede at kondemnere hele det faldefærdige hus.

Læs og se meget mere på www.gisselfeld.com i kapitlet ”Tavshedens lov”