Det følgende uhyrlige eksempel på brutal bekæmpelse af en hel grævlinge-klan i den førhen jagtfredede Gammel Dyrehave får uvægerligt en til at spørge hvordan mennesker dog kan behandle levende væsener så hensynsløst.

Som en beklagelig sideeffekt af annulleringen af jagtfredningen i Gisselfeld Gl. Dyrehave (jagtfredet fra 1991-96) ødelagdes i begyndelsen af februar 1998 en grævlingegrav etableret lige ved siden af – og måske også delvist i – en gammel, henfalden kunstgrav, i tidernes morgen tiltænkt ræve og rævejagt. Renoveringen af den gamle kunstgrav medførte, at et område på ca.30X15 meter skovbund blev endevendt i et par meters dybde med en rendegraver, hvorefter der blev nedlagt en del nye, store betonrør (som anvendes når man bygger en såkaldt kunstgrav).

Grævlingegraven og dens beboere – der sandsynligvis indbefattede en drægtig grævlingehun (grævlingen føder fra slutningen af februar) – mistede ved arbejdet et betydningsfuldt – og gammelt – gravkompleks.

Sagen blev anmeldt til politiet d.17/2-98 af undertegnede, der var oprørt over, at man fuldstændig hensynsløst ødelagde et vigtigt levested for den totalfredede grævling, der er Danmarks største rovdyr og i høj grad beskyttelseskrævende.

Anmeldelsen skete på baggrund af en drøftelse af sagen med Skov- og Naturstyrelsen, der påpegede, at arbejdet muligvis var ulovligt, hvis den ødelagte grav havde været beboet. Om der var tale om ulovlig dyremishandling kunne kun afgøres via en politiundersøgelse, sagde man i Skov- og Naturstyrelsen.

Gisselfeld: Ingen grævlinger i grav

Den 7. marts 1998 modtog jeg tilsigelse fra Haslev politi om at møde til afhøring d.9. marts. Her oplyste politiet, at man havde afhørt Gisselfelds skovfoged, Jens Risom, der havde erklæret, at det absolut ikke var en grævlingegrav, der var blevet opgravet, men blot en gammel kunstgrav (til brug ved rævebekæmpelse/-jagt). Ifølge politiet havde skovfogeden pure afvist, at der havde været grævlinger dér hvor man havde gravet. På den baggrund ønskede politiet at tale med mig igen. Formentlig havde skovfoged Jens Risom overfor politiet erklæret at min anmeldelse af Gisselfeld var totalt uden hold i virkeligheden, men blot havde til hensigt at genere Gisselfeld. Jeg fastholdt overfor politiet, at der med 99,9 procents sikkerhed var tale om en beboet grævlingegrav, og politiassistent O. Roesgarth nævnede i øvrigt i den forbindelse, at politiet under deres efterforskning selv havde set fodspor med lange kløer ved det ødelagte bo.

Jeg fremhævede desuden vigtigheden af, at politiet forhørte den person, eller de folk, der konkret havde stået for gravearbejdet, så det kunne blive opklaret om disse havde observeret grævlinger komme ud af gravkomplekset da det blev opgravet – eventuelt havde opgravet døde grævlinger, mast under arbejdet.

I brev af d.16. april meddelte Politimesteren i Ringsted mig, at man har forelagt sagen for Miljø- og Energiministeriet, der har udtalt, at det efter ministeriets opfattelse kun er ulovligt at ødelægge en grævlingegrav, hvis den rummer unger, og da grævlingen tidligst føder 2-3 uger efter Dyrehavens grævlingegrav blev destrueret, er det ikke sandsynligt, at der var unger i graven. I skrivelsen fra Politimesteren oplyses det endvidere, at skovfoged Jens Risom under forhøret hos politiet oplyste, at han havde sendt en hund ned i graven inden den blev opgravet med en rendegraver. Der var hverken ræv eller grævling i graven erklærede Jens Risom overfor politiet. Hertil bemærker zoolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen: “Den dér med at de har sendt en hund ned i graven, kan i hvert fald ikke bruges som argument. Vi har haft sagen inde over Danmarks Miljøundersøgelser, der oplyste, at grævlinger “sidder meget fast”, altså vanskeligt lader sig jage op af graven af en hund. Skovfogedens argument, om at en hund i graven skulle bevise at der dermed ikke var grævlinger i den, holder derfor ikke.”

Jeg ringede d.30/11-98 til Haslev Politi og spurgte politiassistent Roesgarth, der ledede efterforskningen af sagen, hvorfor politiet tilsyneladende ikke havde afhørt føreren af den rendegraver, der blev brugt ved den første ødelæggelse. Roesgarth oplyste mig, at politiet skam havde forhørt vedkommende, men han havde svaret benægtende, spurgt om han havde set døde eller levende grævlinger under graveriet.

Siden Politimesteren i Ringsted henlagde sagen udviklede sagen sig interessant.

Grævlingerne graver nyt bo

I begyndelsen af september besøgte jeg området for første gang siden ødelæggelsen i februar, og fandt, til min store glæde og overraskelse, hele tre nygravede grævlingeindgangshuller i, og lige ved, det område hvor den gamle grav lå. Med andre ord: Formentlig ikke een, eller to grævlinge, men – at dømme efter det store gravearbejde – snarere en hel klan af grævlinger havde sensationelt genetableret sig nøjagtig dér hvor deres gamle gravkompleks var. Den glædelige begivenhed beviste een gang for alle, at den gamle grav uden tvivl var beboet af grævlinger – i modsætning hvad Gisselfelds skovfoged, Jens Risom, og andre, påstod.

Den 17. oktober besøgte jeg den genetablerede grævlingegrav og fandt en død musvåge liggende lige udenfor et af de nye indgangshuller. Den døde rovfugl var helt urørt af grævlingerne og jeg fik mistanke om, at fredede dyr fortsat blev efterstræbt. Måske var musvågen forgiftet og smidt ved graven i håb om at grævlingerne ville æde den og selv dø eller blive syge. Imidlertid var den døde rovfugl (der var musvåge nummer to, som indenfor to måneder blev fundet død med kun 250 meters afstand til hinanden – samt et par hundrede meter fra en stor, nyetableret fasanopdrætningsvoliere) helt urørt af grævlingerne.

Jeg indsendte musvåge til undersøgelse på Statens Veterinære Serum- laboratorium, hvor den imidlertid var for henfalden til at man kunne obducere de indre organer for forgiftningstegn.

Imidlertid havde den anden musvåge fra dyrehaven havde tegn på forgiftning, og en tredje dødfunden musvåge fra området, fundet lidt senere, viste sig at være forgiftet af rotte/gnavergift.

Nye brutale rendegraver-angreb

Den 25. november 1998 gjorde Gisselfelds overdirektør, Erik greve Danneskiold-Samsøe, samt Lars Maach, en meget trist opdagelse. Under en gåtur i Dyrehaven opdagede de to, at den genetablerede grævlingegrav atter var blevet totalt ødelagt af hensynsløse mennesker.

Tre dage senere besøgte jeg sammen med Bo Tureby gravkomplekset og beså det triste syn. For anden gang indenfor blot ét år var den gamle boplads på det skammeligste blevet destrueret. Jorden et godt stykke rundt om hver af de tre, nye indgangshuller i hovedgraven var grundigt gennemgravet af baggrabben på en rendegraver. Der var tydelige, dybe mærker i den bløde skovbund efter de nedsænkelige støtteben på gummigeden. Denne gang var man oven i købet gået ekstra grundigt til værks: En beboet grævlingegrav inde i skoven 50 meter fra hovedgraven var også ødelagt af rendegraveren. Ved denne grav konstateredes – og fotograferedes – tydelige aftryk af grævlingepoter i oktober.

Også den 28/11 fandt – og fotograferede – Bo Tureby og jeg grævlingespor i sneen omkring den gamle hovedgrav. Endvidere konstaterede vi, at en eller flere grævlinger tilsyneladende havde forsøgte at grave sig ned til deres gamle hule dér hvor det midterste af i alt tre indgangshuller i hovedgraven endnu indtil slutningen af oktober, eller november, befandt sig. Gravesporene efter den/de hjemløse og desperate grævling(er) var helt friske. Da jeg dagen før besøgte stedet var gravesporene der ikke. Dét tyder på, at grævlingegravene er blevet ødelagt efter at det satte ind med vedvarende frost omkring d.15/11. De grævlinger, der tilsyneladende overlevede den aller seneste destruktion af grævlingeklanens bo, har først omkring d.27/11 været i stand til at grave i jorden igen, efter nogle få dage med mildere vejr og temperaturer omkring frysepunktet.

Sagen på TV

Grævlingesagen optog de landsdækkende og lokale medier, dog forbigik Dagbladet, som en af de eneste lokalaviser, historien.

TVØst producerede i vinteren 1998/99 to oplysende og dramatiske indslag, hvor lokalbefolkningen ved selvsyn kunne studere den nye Gisselfeld-ledelses kyniske og dybt utroværdige ledelsesstil repræsenteret ved en truende og arrogant Jens Risom, der – i sikker forvisning om at han ikke blev filmet – for tændt kamera og åben mikrofon afslørede meget lidet flatterende sider af sin person. Bestyrelsesledelsens havde tydeligvis af taktiske grunde besluttet at afstå fra at lade sig interviewe af TVØst. Man håbede med dén strategi, at det ville blive så tilpas vanskeligt for dyrevennerne at dokumentere grævlinge-forfølgelsen, at kritikerne dermed ville ende med at fremstå som den utroværdige part i tv-seernes øjne. Det skulle vise sig at gå stik modsat.

TVØst første indslag blev bragt lige før jul 1998. Hoveddelen blev optaget i Gammel Dyrehave d.17 december.

Udsendelsens indledende speak lød: “DK s største rovdyr, grævlingen, er totalfredet. Ikke desto mindre er det fuldt lovligt at ødelægge dens grave. Og det er hvad de beskyldes for at have gjort i skovene ved Gisselfeld.”

Herefter berettede reporter Søren Langhorn om baggrunden for historien. Midt under tv-optagelserne i Dyrehaven dukkede pludselig Jens Risom op i sin mørkeblå Toyota LandCruiser. Skovfogeden var nogle timer tidligere af TVØst blevet spurgt om han vil lade sig interviewe i sagen, men Risom afviste tilbuddet, efter at have drøftet situationen med bestyrelsesledelsen.

Skovfogedens opdukken skyldtes ikke, at han havde ændret mening og nu gerne ville fortælle om sit syn på sagen. Han forsøgte derimod at forhindre tv-holdet i at få optaget billeder på åstedet, som man formentlig – med god grund – frygtede ville skade Gisselfelds omdømme og troværdighed.

Gisselfeld havde tydeligvis håbet på, at TVØst simpelthen ville opgive historien, fordi den ene – magtfulde part – havde afslået at deltage – men også på dette punkt gik det galt for Gisselfeld i grævlingesagen. Risom var så forhippet på at få bremset tv-optagelserne af den ødelagte grævlingegrav, at han brød loven og gentagne gange talte usandt – mod bedre vidende – for at nå sit mål.

Straks Risom stod ud af sin bil bad han kommanderende kameramanden om at slukke sit kamera, hvilket skete. Under den efterfølgende disput mellem Risom, tv-holdets journalist Søren Langhorn med flere, tændte kameramanden for sit kamera igen, hvilket Risom ikke opdagede. Ligeledes var Risom uvidende om, at min interviewmikrofon fortsat var tændt, således at hans nedgørende og grundløse udsmidelseskommandoer også blev optaget i den fineste lydkvalitet.

Bakket op af et ubehageligt kropssprog lød det således bøst – og meget tydeligt – fra Jens Risom: “Du har ingen tilladelse til at færdes her, du véd at overdirektøren er suspenderet fra driften; Jesper gå ud!”

Hvortil jeg svarede: “Hvis der er tvivl om færdselsretten, så må du ringe til overdirektøren eller til politiet.”

Via sin mobiltelefon tilkaldte Risom umiddelbart herefter politiet, der to mand høj, blandt andet stationsleder Berg, dukkede op umiddelbart efter.

Vi forklarede de to ordensmagtsrepræsentanter, at vor færdsel var helt igennem lovlig, hvilket politiet ikke umiddelbart godtog pga. Gisselfelds misvisende adgang forbudt-skiltning, men efterfølgende måtte både skovfoged Risom og politiet bøje sig for kendsgerningerne. 

Efter Gisselfelds politianmeldelsen fra 17. december 1998 var erklæret stendød af politiet, ringede jeg til stationsleder, Berg, og spurgte ham om politiet ikke følte sig misbrugt af Gisselfeld. Hertil svarede Berg, at hvis politiet modtog en anmeldelse, så rykkede man selvfølgelig ud; man kunne jo ikke på forhånd vurdere om anmeldelsen var grundløs.

Den ulovlige skiltning omkring Gammel Dyrehave og andre af Gisselfelds jorde var i øvrigt blevet taget op af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité helt tilbage i 1997. I november rettede foreningen således skriftligt henvendelse til godset og gjorde opmærksom på i alt 8 ulovlige adgang forbudt-skilte og bad venligst om at Gisselfeld fjernede disse skilte. De fire af disse stod ved vejene ind til Gammel Dyrehave. Lokalkomitéformand siden 1999, Palle Ystrøm, tilføjede d.4. februar 1999, da Gisselfeld endnu ikke havde fjernet skiltene: “Gisselfeld gør det her bevidst, fordi man ønsker de pågældende områder lukket for færdsel. For et år siden holdt vi møde med Gisselfeld (Jens Risom var med. Red.), hvor bl.a. den ulovlige skiltning blev drøftet. Gisselfeld grinede fjoget og sagde: “I kan jo bare betragte jer som vedkommende (jævnfør tekst om forbud mod uvedkommende færdsel på nogle af skiltene). Og man tilføjede, at hvis vi – DN – ville gå derude, så var det i orden. Men det er bestemt ikke OK, for færdselsretten gælder alle, ikke bare os i DNs lokalkomité.”

Dyrevenner: Gisselfeld moralsk set under lavmålet

TV-Øst-indslaget den 20. december bragte også et interview med formanden for Dyrenes Beskyttelse, der var gået ind i grævlingesagen fra Gammel Dyrehave.

“Er det et hul i lovgivningen, at fredede dyrs boliger og reder ikke er omfattet af loven?”, spurgte studievært, Else Pape, indledningsvis Niels Bach Svenningsen, der svarede:

“Ja, det må man sige. Fredede dyr i DK; deres bolig er egentlig ikke fredet, så det der foregår på Gisselfeld er egentlig lovligt nok.”

Studievært: “Gælder det også ørne og storke?”

NBS: “Ja, det gør det faktisk; det er sørgeligt, men sandt. Lovgivningen er tilpasset på en sådan måde, at man tænker: dét gør man ikke – moralsk er det jo meget “lousy “(elendigt, dårligt. Red.), at man ødelægger de grævlingegrave dér, men tilsyneladende bliver man nødt til at tilpasse loven efter dét man oplever i øjeblikket.”

Studievært: “Ifølge dyreværnsloven må man ikke udsætte dyrene for unødig lidelse; kommer eksemplet her ikke ind under den paragraf, når man ødelægger deres bolig?”

NBS: “Jo, det gør det egentlig. Der står i dyreværnsloven, at man ikke må udsætte dyrene for unødig lidelse – og stress. Og det gør man jo blandt andet med den grævlingefamilie her, den klan; man stresser dem også ved at jage dem ud af deres bolig.

Studievært: “Men alligevel har politiet ikke anset det her for en overskridelse af loven?”

NBS: “Det har politiet ikke, for lovgivningen er altså i øjeblikket ikke til at man kan anklage Gisselfeld for, at der er sket noget ulovligt.”

Studievært: “Nej, og er det så ikke også i orden at Gisselfeld ødelægger de grævlingebo?”

NBS: “Nej, det er det ikke. Sådan et grævlingebo er op til flere hundrede år gammelt. Inden grævlingeklanen har etableret sig igen, og dyrene atter føder sine unger på normal vis m.m., kan der gå helt op til 9 år. Dét, der er sket, vil gå meget ud over bestanden, så det der er sket er bestemt et tab for grævlingene.”

Studievært: “Gør Gisselfeld ikke det her fordi grævlingene skader vildtet?”

NBS: “Grævlingen er ganske vist Danmarks største rovdyr, men det er også det mindst skadelig rovdyr. Dens føde består af regnorme og biller for 60-80 procents vedkommende. Også fordi den ser så dårligt, er grævlingen meget, meget uskadelig”

Studievært: “Så der er faktisk ingen grund til at ødelægge dens bolig. Men hvad vil I så gøre for at få ændret denne lovgivning, for at stoppe det her fremover?”

NBS: “Vi vil fra Dyrenes Beskyttelse prøve om vi kan få ændret loven, så også fredede dyrs boliger er fredede. Tillader man i visse tilfælde en boligødelæggelse, så skal det i hvert fald være med Skov- og Naturstyrelsens tilladelse.”

Atter smides dyrevenner og tv ud af skoven

TVØst’s 2. indslag om Gisselfelds grævlingeforfølgelse blev bragt d.10. februar 1999. Det havde tv-stationens interesse, at 10 lokale dyrevenner siden december havde fundet sammen om at overvåge grævlingeklanens for 3. gang genetablerede bo – sket i de aller sidste uger af 1998.

I TVØst’s indledende speak d.10/2-99 lød det: “I skovene ved Gisselfeld har grævlingen nærmest opnået fredløs status. Grævlingens bo bliver gang på gang ødelagt og det har nu fået en flok dyrevenner til at gå på barrikaderne. De vil hjælpe Danmarks største rovdyr.”

En af naturvennerne forklarede efterfølgende: “Vi gør det, at vi dagligt holder opsyn med hvad der sker herude ved grævlingegraven for at forhindre, at der sker større overgreb.”

Og TVØst Søren Langhorn tilføjede: “Og overgreb har der været. Indenfor den sidste årstid er tre grævlingegrave destrueret med en rendegraver.”

Også 2. gang TVØst filmede i Dyrehaven troppede Jens Risom op i sin store firhjulstrækker midt i optagelserne ved grævlingegraven og forsøgte at true tv-holdet til at forlade skoven. “I har ikke ret til at færdes i Dyrehaven, hvilket I jo også godt véd”, postulerede Jens Risom overfor grævlingegruppens repræsentanter. Dét blev pure afvist af grævlingegruppen, der fremhævede at Vestsjællands amt allerede sidste år havde påbudt Gisselfeld at fjerne de ulovlige adgang forbudt-skilte, der var opstillet ved alle veje ind til Gammel Dyrehave. “Dét er jo en helt anden sag”, svarede Risom og påstod – i uoverensstemmelse med sandheden – at amtets påbud afventede en afgørelse i Naturklagenævnet før det var afgjort om skiltene skulle fjernes.

Skovfoged Risom troede tilsyneladende da også selv så lidt på sin lemfældige omgang med (de juridiske) fakta, at Gisselfeld i dagene omkring TVØst’s indslag i februar 1999 begyndte at fjerne de 4 ulovlige adgang forbudt-skilte, der var opsat ved alle indfaldsveje ind til Gammel Dyrehave.
TV-Øst begrænsede sig til at vise et klip af den vrede og truende skovfoged, der fra sin luxuriøse Toyota LandCruiser bøst kommanderede:

“Vil du be’ ham om at slukke NU”

Efterfulgt af tv-journalist Søren Langhorns speak: “Og så fik vi ellers besked på at forsvinde, ellers ville politiet blive tilkaldt. Men i den sag er skovfogeden på vildspor, dét viser dokumentet her fra Vestsjællands amt. Ifølge amtet er skiltningen med adgang forbudt ulovlig og dén melding fik Gisselfeld allerede dagen før juleaften. (23. dec. 1998. Red.)

Studievært Michael Breum tilføjede: “Skovfoged Jens Risom afslog tilbuddet om interview, så vi har desværre ingen kommentarer fra Gisselfeld”

Og med disse alarmerende – og for Gisselfeld dybt kompromitterende – ord og billeder sluttede TVØst’s dækning af sagen.

For Gisselfeld incl. skovfoged, Jens Risom, sluttede grævlingesagen ikke her. Sagen skabte et permanent troværdighedsproblem for Jens Risom, der 10 dage efter TVØst’s sidste tv-indslag, blev forfremmet til godsforvalter af bestyrelsen. På baggrund af oplysninger fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Haslev står det klart, at Gisselfelds skovfoged og godsforvalter, Jens Risom, helt grundløst – og mod bedre vidende – ved mindst to veldokumenterede lejligheder postulerer at der er færdselsforbud i Gl. Dyrehave, samt foretager politianmeldelse, eller truede med det. Og tankevækkende, at Gisselfeld-bestyrelsen, der ynder at prale med sin høje grad af ansvarlighed, 10 dage efter Risoms anden ulovlige opførsel i Gl. Dyrehave i vinteren 1998/99 forfremmer skovfogeden til Gisselfelds øvserste daglige leder, når bestyrelsen ikke selv er på godset.

Et år før Risoms magtmisbrug og grundløse politianmeldelser i Gl. Dyrehave, deltog han på Gisselfelds vegne i et møde mellem godset og Danmarks Naturfrednings lokalkomité i Haslev. DNs daværende formand, Asger Søgaard Jørgensen, var med til dette møde, ikke den nuværende, Palle Ystrøm, men sidstnævnte fortæller, at Gisselfelds driftsledelse på mødet afslørede, at man var fuldt bevidst om at “adgang forbudt”-skiltene ind til Gl. Dyrehave var ulovlige. “I (DN) kan jo bare betragte jer som vedkommende”, sagde man bl.a. og grinede fjoget, fortæller Palle Ystrøm.

Men DN i Haslev ville ikke acceptere Risom og Co.’s bananrepublik-metoder og bad efterfølgende Vestsjællands amts gribe ind. Hvilket skete i form af brev af 23. december 1998, hvori amtet beder Gisselfeld om at fjerne de ulovlige skilte – “omgående”, som det hedder. Knapt to måneder senere er dette dog ikke sket, og Risom fortsætter d.10 februar overfor TVØst og grævlingegruppen sin ulovlige håndhævelse af det ikke eksisterende færdselsforbud.

Gisselfeld: “Færdsel kan vise sig ulykkelig for vildtet”

DN i Haslev skrev et læserbrev i Dagbladet d.23. april 1999, hvori man skar de juridiske fakta ud i pap. Dagbladets lokalredaktør, Susanne Søhuus, holdt mikrofon for Jens Risom, der spalte op og spalte ned forsøgte at lægge røgslør ud over Gisselfelds ulovlige skiltning omkring Gammel Dyrehave. Det lød bl.a.:

I øvrigt lægger skovfoged Jens Risom ikke skjul på, at han ikke håber, der nu bliver en hel invasion (af skovgæster. Red.) i den lille Gl. Dyrehave, selv om de tre skilte er fjernet.

“Dyrehaven er et lille sårbart område. Det gør selvfølgelig ikke noget, hvis enkelte fredelige mennesker går en tur og opfører sig som man bør gøre, når man er gæst – men hvis store flokke invaderer den lille dyrehave, kan vildtet blive jaget hen i et hjørne, og hvis der så kommer flokke af mennesker fra den anden side, ja så kan det blive en ulykkelig situation”, siger Risom.

Og skovfogeden minder om, at der også er jagtlejere i Gl. Dyrehave, jagten er en af flere indtægtskilder til den erhvervsdrivende virksomhed Gisselfeld, og hvis vildtet bliver skræmt af skovtursgæster, og man ikke kan få den lejeindtægt, der er kalkuleret med, ja så kan Gisselfeld jo ikke få kompensation fra andre sider.

(Vi la’r Risoms tankevækkende ord stå et øjeblik).

Det Dyreetiske Råd behandlede grævlingesagen på et møde d.9. juni 1999. Også dyreværnsorganisationen “Dyrefondet”, beskæftigede sig med sagen. Desuden arbejdede Dyrenes Beskyttelse med grævlingesagen i flere år. Blandt andet blev den taget op af foreningens faunaudvalg, ligesom man forsøgte at få en dialog med Gisselfeld. “Hvad er det for noget; det er jo utilstedeligt”, udbrød faunaudvalgsmedlem Claus Vestergaard, da vi i februar 1999 drøftede Gisselfeld havde behandlet grævlingerne i Gl. Dyrehave.

Efter oprindeligt at have arbejdet på at få gennemført en lovstramning, opgav Dyrenes Beskyttelse imidlertid ved årsskiftet 1999/2000 at arbejde på at få loven skærpet mht. beskyttelse af vilde dyrs bo.

Efter folketingsvalget og regeringsskiftet i november 2001 øgedes frygten for en fremtidig generel forværring af forholdene for den vilde natur og dens beboere.

“Jeg læste i et jagtblad forleden, at jægerne nu vejrer morgenluft og bl.a. håber på at få genindført jagt på grævling”, lød det således fra Michael Carlsen, Dyrenes Beskyttelse, i januar 2002.

Grævlingegruppen fortsatte med at overvåge Gammel Dyrehaves grævlingegrav i flere år efter 1999. Gruppens arbejde, samt pressens bevågenhed, var en væsentlig grund til at de hårdt prøvede grævlinger fik fred for flere hensynsløse rendegraver-overgreb.

I sommeren 2001 havde grævlingerne til fulde genetableret sig på stort set samme sted som de var blevet fordrevet fra fire år tidligere: I alt mindst tre indgangshuller var udgravet og i brug (to af dem klogt placeret under store trærødder) og under jorden var hullerne formentlig alle forbundet i et ganske omfattende gangsystem.

(skrevet af Journalist, Jesper Petersen, februar 2002)