Søtorup Sø ved Haslev er ramt af omfattende fiskedød. Tusindvis af fisk, måske snarere titusindvis, er siden weekenden 16-17. september døde.
Gedder, sandarter, aborrer, skaller, brasener m.m. ligger livløse langs søen bredder. Særligt mange spegesildsstore skaller. Samt også mange ganske små fisk.
I sivkanten rundt om søen kan man flere steder se meget store gedder eller sandarter flyde med oppustet bug.
En lokal fortæller, at han den 17. eller 18. så mængder af især små fisk gispende efter vejret i vandoverfladen ved søens gamle badested.
Denne teksts forfatter undrede sig på en gåtur langs søen nordbred 18. september over et usædvanligt søbillede i form af flere hundrede hætte- og stormmåger, der ivrigt fouragerede langs søens bredder både svømmende og flaksende lavt over vandet.
Som man ser måger gøre især i blæsevejr i havstokken. Og sådan opfører mågerne sig normalt ikke i Søtorupsøen.
Værste fiskedød nogensinde
Først da jeg dagen efter kom hen til det gamle badested og fandt henved 100 større og mindre fisk skyllet op på stranden, forstod jeg hvad mågernes foretog sig. De åd døde fisk. Masser af dem. De flere hundrede hætte- og stormmåger åd de små fisk. Det færre antal store måger, større fisk.
Jeg har i de 27 år jeg har boet med udsigt over søen og næsten dagligt registreret fugleliv og naturens gang flere gange set fiskedød forårsaget af iltsvind, men aldrig så omfattende.
De lokale havørne opdagede også hurtigt den let tilgængelige føde og sås suse ned over søfladen og gribe døde fisk med kløerne efter forgodtbefindende og flyve bort for at æde det nemme måltid, væk fra mobbende måger, utilfredse med ørnenes intimiderende selskab.
Også et stærkt forøget antal skarver og hejrer har i uge 38 proppet sig med døde og døende, lettilgængelige fisk.
Om morgen og op af formiddagen sås en del sølvmåger og enkelte svartbage, de største af vore mågearter, som er i stand til at spise ganske store fisk, men hurtigere end de små måger fik fyldt maven.
20. september begyndte de 500-1.000 fiskespisende fugles ædegilde at ebbe ud. Flere tusind af de døde fisk endte – heldigvis – som fuglemad.
Fiskedøden skyldes utvivlsomt alt for mange næringsstoffer, bl.a. fra de 150 hektar godsmarker rundt søen, hvis drænvand er den højt beliggende sø’s eneste tilløb. Kombineret med en generelt varm sommer samt rekordvarm september.
Ca. 200 ton kunstgødning spredes årligt på de 150 hektar, hvoraf en stor del er endt i søen via markernes drænsystem og en snes større drænkanaler med
direkte udløb i søen.
Gisselfeld uddybede i 2013 de fleste, eller alle, drænkanaler ved deres udløb i søen med forøget forurening til følge.
Tidligere på året uddybedes 25 meter drænkanal ved dennes udløb i søens nordvestdel. Og sidste år totaldrænede godset Søtorups gamle gadekær med øget udsivning af forurenet drænvand til følge.
Formentlig er der aktuelt sket en såkaldt bundvending i Søtorupsøen, hvor store mængder metan, svovlbrinte og andre gasser pludselig bobler op fra søens bundlag. Op i de øvre vandlag, hvorved mængden af ilt her drastisk er blevet reduceret. Iltindholdet i søens øvre vandlag i forvejen under pres af algevækst og meget høje sommer- og septembertemperaturer.
Natten til mandag 18. september måltes den varmeste gennemsnitlige nattemperatur i september nogensinde. Sommerlige 15,1˚ C.
Formentlig stadig større mængde dynd er ikke mindst i de seneste årtier vokset opad fra søens 23 meter dybe bund. Fritidsdykkere, der for år tilbage dykkede i søen, fortalte, at dagslyset hurtigt forsvandt efter neddykningen, og at man flere meter over bunden langsomt blev omsluttet af mere og mere kompakt og iskoldt mudder – i bælgragende mørke!
Bregentved viser vejen
I 1996 introducerede en ny Gisselfeldledelse en meget intensiv og ensidig landbrugsdrift i godsets over 1.000 hektar landbrugsjorder. Med udsivning af forøgede mængde næringssalte til vandmiljøet til følge.
Søtorup Sø har i mange år lidt under kraftig algeopblomstring i sommerhalvåret.
Faxe Kommune og Miljøministeriet er talrige gange blevet orienteret om Søtorupsøen deroute fra unik klarvandet badesø til stinkende algesump, men har intet gjort for at stoppe ødelæggelsen af søen.
Til trods for at søen som hhv. Habitat-, Natura 200 samt EU-fugleområde nyder højeste internationale naturbeskyttelsesgrad. Og til trods for at professor Kaj Sand-Jensen i 2017 analyserede vandprøver taget over en årrække i søen og konkluderede, at Gisselfelds landbrugsdrift samt guano var forklaringen på søens elendige miljøstand.
”Et område vi skal passe på, da det tjener yngle- og rasteområde for fugle. Desuden rummer søerne Kransnålalger”, skriver Naturfredningsforeningen indledningsvis på sin hjemmeside om de store søer i EU-fugleområde F101. Læs mere via link her:
https://faxe.dn.dk/naturen-i-faxe-kommune/natura-2000-omraader/soeer-ved-bregentved-og-gisselfeld/
Nabogodset Bregentved gjorde for over 10 år siden sin landbrugsdrift mere miljø- og klimavenlig ved at ophøre med at pløje samt begrænsede brug af – især udsivning af – tilførte gødningsstoffer. Til glæde for bl.a. Søtorupsøens tvillingesø, Ulse Sø, der førhen også var plaget af algeblomst og fiskedød, men i mange år har haft forbedret vandkvalitet. Også lige nu. Samt hele sommeren.
Se video af algesuppe august 2020 via link her: https://www.youtube.com/watch?v=bz_T0G2G7ts
Læs 6½ år gammel myndighedsappel om indgreb overfor Gisselfelds forurenende industrilandbrug: https://holmegaardmose.dk/?p=1475
Læs også:
https://faxenetavis.dk/professor-soetorup-soe-forurenes-fugle-gisselfelds-landbrug/
https://faxenetavis.dk/to-forskellige-forklaringer-kan-ikke-begge-vaere-sande/
Jesper Petersen, Toruphus 21. september 2023
……………….
Noter om algevækst/søvand ved Søtorup Sø’s gamle badested og andre steder på nordbred i år:
I solrige marts sås den første markant algevækst, hvor søbund, sten m.m. i nogle dage var dækket af fremvoksede ret mørkegrønne alger.
Søvand stort set klart efter min to ugerstur til Spanien 18-28. april og de følgende tre uger frem. Herefter algevækst.
Søvandet 29.maj: Flydende grønne algeklumper under vandoverfladen i anmarch. Og generelt en tilslimning af søvandet. Ligner starten på seriøse algeproblemer. Vokset frem i den seneste uge.
Ny udvikling, 2. august: ”Alt” søvand grønt og uklart af kornede bittesmå alger. I flere dage ingen lystfiskere set i sø. Fugleliv stabilt som følge af fred for forstyrrelser derfra.
Søvandet klaret en del, ser jeg 14. august. Måske pga. heldagsregn lørdag 12. august?
20. august: vand alget til igen. Sigt 30-50 cm. Fordi vindretningen er skiftet fra øst til sydvest?
21. august er vandet endnu mere grønt af finkornede grønalger end i går. Sigt ca.25 cm.
22. august SS-vand (v. Gl. Badested, som de øvrige obs overfor) klaret siden igår. Nu sigt ½-3/4 meter. Vind fortsat vestlig.
23. august: Går langs NE-bredzone med malingsgrønt vand og opskyl. Sigt i vand her ca.5 cm.! Vind fortsat i W-SW. Lummert. Lidt over 20˚ C.
27/8 er hele vandspejlet – som det har været hele august (m.m.?) – v. Gl. Badested atter meget grønt. Sigt ½-3/4 meter. I går noget klarere/ret klart. Pudsige skift, der ses. Vindretning 27/8 W-SW. 26/8. husker jeg ikke.
31. august: SS-vand ganske grønt. Sigt ca.½ m. Opslæmmede algerande ved bredder, f.eks. de to badestedsstrande. Især den lille vestligste var lokumsagtig. Forværret af sydlig vind vist i går.
3. sept. 23: søvandet v. Gl. Badested væsentligt klarere end de seneste dage, sigt nu over 1 m. Men stadig grønligt, grumset, melet af finkornede ”svæve”-alger. Måske fordi vinden i går var NW-lig og dermed blæste delvis fra land ved N-søbredden.
5. september: Det ser ud som om en tankvognfuld irgrøn maling er hældt ud ved Det gamle Badested. (se fotos). Søvandet er irgrønt fra top til bund 20 meter eller mere ud fra bredden. Sigt ca. ½ cm!
20 & 21. september. Vandet ved Gl. Badested overraskende ret klart. Sigt et godt stykke over 1 m.
Jesper Petersen, 21. september
ps: læs omtale af sagen 3. november 2023 på dr.dk