Walther Nielsen, direktør “Kongsted Korn”, døde torsdag d.13 december 2001. Han blev 81 år, og var frisk som en havørn, indtil han i maj 2000 blev ramt af en hjerneblødning.

Walther Nielsen blev i især i lokalpressen kendt for sine mange læserbreve om den betændte ledelsesstrid på Gisselfeld. Over 30 læserbreve – eller måske rettere afsnit af “Gisselfeld-gyseren” – nåede Walther Nielsen at skrive på 1½ år fra 1999 til sidste sommer, hvor Gisselfeld-bestyrelsen fik sat en stopper for hans skarpe og humoristiske pen.

På sin vis var det Walther Nielsens modige læserbreve, der kostede ham livet. I sommeren 1999 blev han af Gisselfeldbestyrelsen trukket i retten, fordi han i et afsnit af “Gisselfeld-gyseren” blandt andet havde kaldt bestyrelsens hårde og giftige drift for “rovdrift”, samt hævdet, at bestyrelsesformand Johan Koed-Jørgensen havde indkasseret 1 million kroner for sin øverste driftsledelse af Gisselfeld.

Sandheden var, at driften kun biologisk set var yderst skadelig, men ikke skadelig økonomisk set. Desuden havde Koed-Jørgensen ikke fået udbetalt 1 million kr, men (med visse forbehold) kun krævet – ikke 1 million, men – 1,4 million kr, og af disse penge kun fået en del udbetalt.

Bestyrelsen kunne selvfølgelig ikke leve med Walther Nielsens fordrejning af fakta og mistænkeliggørelsen. Tænk på det ansvar og renommé bestyrelsen havde at stå vagt om!

Jeg overværede personligt retssagen – een blandt foreløbigt ca.10 i Gisselfeldstriden – der var en pinlig affære for både retssystem og bestyrelsesledelse. Der var noget smertefuldt symbolsk over 80-årige Walther Nielsens ensomme skikkelse dér i byretten overfor den seks eller syv mand store gruppe af hårde Gisselfeld-modstandere – alle under advokat Nemeths ledelse.

Overfor denne modstandsgruppe – der beviseligt talte usandt i retten – valgte dommeren at idømme Walther Nielsen rettens mildeste dom: en bøde på 1.000 kr.

Mildheden til trods, nagede dommen Walther Nielsens stolthed og retfærdighedssans, ligesom retsforløbet utvivlsomt var et meget hårdt pres.

“Jeg er ikke ude på at skade nogen,” fremhævede Walther Nielsen i retten; “min hensigt er at støtte grev Erik og oplyse offentligheden om hvad jeg hører og véd. Jeg gør det i sandhedens interesse. Og jeg skriver så Maren i kjæret kan forstå det.”

I et interview trykt i Næstved Tidende d.23. august 1999 udtalte Walther Nielsen: “Greven har fået mundkurv på indtil sagen er ovre, og jeg kan ved Gud ikke holde ud at være passiv tilskuer til den umenneskelige behandling grev Erik bliver udsat for. Først tager man formandsposten, herefter stillingen som overdirektør fra ham. Dernæst forsøger man med Kongens Foged at sætte ham på porten i det gods, som har været i familiens eje siden 1701. Man har lukket hans telefon og taget bilen fra ham; sidst men ikke mindst har man lukket hans lønkonto. Man har i det hele taget umyndiggjort og ydmyget det adelige menneske, og nogen må i sandhedens tjeneste sige fra.”

Walther Nielsens advokat, Lars Urup Johansen, sagde i byretssagen i Næstved d.17. april 2000: “Det forhold, at sagsøger selv har bragt Gisselfeld-striden på banen på et lavt følelsesmæssigt niveau diskvalificerer bestyrelsen i denne injuriesag.” Walther Nielsens advokat fremhævede, at de mange læserbreve havde haft en stor oplysningsværdi, om end Urup – som han tilføjede – ikke selv ville have formuleret sig helt på samme måde som sin klient.

Gisselfeld-bestyrelsens advokat, Karoly Nemeth, var på ingen måde enig med Urup og hans klient. Nemeth nedgjorde og mistænkeliggjorde Walther Nielsens engagement og beskrev ham hånende som “en blind slædehund, der trak grevens slæde”, drevet af snobbede motiver “i håbet om at komme nær en adelig person.”

Umiddelbart efter domsafsigelsen fik Walther Nielsen et slagtilfælde, der lammede ham i venstre side af kroppen og bandt ham til en kørestol resten af sit liv. Hjerneblødningen beskadigede også hans taleevne og hørelse. Trods en stædig og flot kamp for gennem genoptræning at rejse sig fra sygelejet, lykkedes det desværre ikke. Den ellers sjældent åndsfriske, altid livsglade, samfundsmæssigt engagerede og fysisk stærke mand sygnede langsomt hen, men selv i den tilstand lod Gisselfeldbestyrelsens førsteadvokat ham ikke i fred. I et sjældent modbydeligt brev til Walther Nielsen af 5. oktober 2000 lyder det således afslutningsvis fra advokat Karoly Nemeth: “P.S.: “Hvorfor skriver De ikke et læserbrev omkring den sygdom, der er overgået Dem?” (Se kopi nedenfor)

“Fortsættelse følger”, skrev Walther Nielsen altid som afslutning på sine læserbreve. Nu er det desværre slut; der kommer ikke flere slagkraftige sandheder fra den gamle modstands- og hædersmand.

Men også i sin himmel er jeg sikker på, at Walther Nielsen følger Gisselfeld-stridens langtrukne afslutning, mild og glad og altid sanddru, vel vidende at det gode altid sejrer til sidst, men ligeså vidende om, at sandhedens vej kan være lang og trang.

Æret være Walther Nielsens minde. (Fortsættelse følger!)

Journalist Jesper Petersen, Søtorup d.14. december 2001.

Kopi af brev af 5/10 2000 fra advokat Karoly Nemeth til Walther Nielsen:

Walther Nielsen; 2. maj 1920 – 13. december 2001