Gisselfelds forhenværende bestyrelsesledelse har meget på samvittigheden. Blandt andet ødelæggelsen af en af Sydsjællands største og mest fuglerige søer, den over 1 km lange Gødstrup Sø. Nu har den nye bestyrelse imidlertid ændret kurs og støtter Storstrøms amts naturgenopretningsprojekt for den fuglerige sø.
De næsten årligt tilbagevendende massakrer på fugleunger og fisk i Gødstrup Sø i Sydsjælland ser nu ud til at blive stoppet én gang for alle.
Gisselfeld har i flere år blokeret for en gammel naturgenopretningsplan for Gødstrup Sø, men nu har det store sydsjællandske gods skiftet ledelse – og holdning til naturen.
Gisselfelds nye bestyrelsesformand, Anker Laden-Andersen meddeler, at Gisselfeld tidligere på året har “rettet henvendelse til Storstrøms Amt med henblik på definering af en overordnet miljøpolitik for Gisselfeld Kloster. Som et led i samarbejdet, der er indledt med Storstrøms Amt, har bestyrelsen meddelt, at Gisselfeld Kloster støtter gennemførelsen af projektet Gødstrup Enghave/Porsmosen.”
Gisselfelds positive kovending vækker stor jubel i naturbeskyttelseskredse.
Og efter igen og igen at have udskudt et konkret udspil til de øvrige 12 lodsejere sammensluttet i Gødstrup og Ravnstrup Pumpelaug, udsendte Storstrøms amt i fredags langt om længe enkelthederne i det såkaldte VMP2-projekt, der via vandmiljøplanens økonomiske støtte til vandmiljøforbedringer skal genoprette den 50 hektar store sø permanent.
Dermed ser det ud til at naturen vinder kampen om Gødstrup Sø. Forud er gået i alt 8 afvandinger siden 1978 midt i fuglenes ynglesæson med døden til følge for i tusindvis af fugleunger samt titusindvis af fisk.
Alene fuglearten gråstrubet lappedykker, der årligt har yngler med 15-30 par i Gødstrup Sø (hvorved søen er en af artens vigtigste ynglepladser i Danmark) har fået dræbt sammenlagt omkring 300 unger de i alt otte gange Gødstrup Sø er genopstået og efterfølgende blevet pumpet tør for vand i maj eller juni.
Trods det epokegørende gennembrud for Gødstrup Sø og dens meget rige fugleliv må også dette års store ynglebestand af lappedykkere, ænder, blishøns m.m. desværre se magtesløs til mens vandet netop i disse dage en sidste gang forsvinder under dem og deres ikke flyvefærdige unger.
Selvom juni har været meget nedbørrig, er søens størrelse dag for dag formindsket siden afvandingspumpen blev startet i midten af april. I den sidste månedstid har den oprindeligt 50 hektar og op til 3 meter dybe sø været opdelt i 6-7 mindre og meget lavvandede bassiner. Her svømmer og kravler de fugleunger, der endnu ikke er bukket under i den døende sø.
Den 2. juni optaltes i alt 86 lappedykkere i søen. Deraf 11 unger af gråstrubet lappedykker fordelt på 8 kuld. En måned senere sås kun 2 gråstrubet lappedykker-unger – de andre er formentlig i mellemtiden gået til.
To lokale ornitologer, Jesper Petersen og Bo Tureby, gør i disse dage et sidste forsøg på at afbøde den meningsløse og tragiske fuglemassakre.
“Efter at Gisselfeld d.29. juni meddelte, at man nu har tilsluttet sig amtets VMP2-projekt har vi henvendt os til pumpelaugsformand Peter Kristiansen med en opfordring til hurtigst muligt at stoppe bortpumpningen af vand. I første omgang eventuelt bare i en månedstid. Derved kan man i 11. time nå at redde de endnu levende ikke flyvefærdige vandfugleunger samt søens mange fisk. Nu hvor Gødstrupsøens fremtid formentlig er sikret er det dobbelt meningsløst at fortsætte pumperiet og dræbe flere fugleunger”, lyder det fra Jesper Petersen og Bo Tureby.
Tidligere på året – hhv. d. 10. maj og igen d.3. juni – anmeldte de to ornitologer søens ejere for at overtræde § 4 i bekendtgørelse om jagttid på visse pattedyr og fugle, der siger, at “reder og ynglesteder med æg eller yngel må ikke ødelægges.”
Storstrøms amt og Politimesteren i Næstved afviste i første omgang at forholde sig til anmeldelsen, men efter at Skov- og Naturstyrelsen for en uge siden udtalte, at lovbekendtgørelsen muligvis er overtrådt, skiftede politimesteren i Næstved i mandags pludselig holdning og indledte langt om længe en politimæssig efterforskning. Desværre for sent for en stor del af for eksempel de sjældne lappedykkere, der siden midten af juni er gået til i Gødstrupsøens vigende vande.
Storstrøms amts adfærd i sagen er i øvrigt endnu mere betænkelig end politiets. Ifølge et internt notat i amtets Natur- og Plankontor rådførte man sig allerede for otte år siden med Skov- og Naturstyrelsen om de omfattende fugledrab. Notatet lyder således: “8/6-94: Talt med Birgit Honoré i Vildtforvaltningskontoret. Hun mener, at formuleringen i vildtforvaltningsloven om at man ikke bevidst må ødelægge fugleæg og -reder også holder her, og at vildtforvaltningskonsulent, Finn Jensen, kan gå ud og sige det er ulovligt” (at afvande søen. Red.)
Trods det juridisk råd fra Miljøministeriet håndhævede Storstrøms amt det imidlertid aldrig. Hvorfor, spørger naturvenner i dag undrende. For hvis Storstrøms amt
havde fulgt Birgit Honoré’s lovfortolkning kunne 5 af de i alt 8 sø-ødelæggelser formentlig have været forhindret og tusindvis af fugleunger reddet. Der i blandt adskillige unger af sjældne og truede, såkaldte rødlistede arter, såsom knarand, atlingand, skeand, krikand, gråstrubet og sorthalset lappedykker. Eksempelvis er sidstnævnte art mere sjælden end hvid stork i Vesteuropa. I alt seks par sorthalsede lappedykkere mistede deres yngel i år i Gødstrup Sø da vandet forsvandt under deres reder i sidste måned.
Gødstrup Sø blev afvandet og kultiveret for 50 år siden, men bruges ikke længere til landbrugsformål. De fleste af søens lodsejere har i mange år modtaget EUs miljøvenlige braklægningsstøtte for ikke at dyrke jorden.
Fig. 1: Ynglefugle i Gødstrup Sø 2002:
Toppet Lappedykker………..3 par (ingen overlevende unger)
Gråstrubet Lappedykker…20-30 par (ingen overlevende unger)
Sorthalset Lappedykker…….6 par (ingen overlevende unger)
Lille Lappedykker………3-10 par (ingen overlevende unger)
Knopsvane………………0-1 par (ingen overlevende unger)
Grågås……………….ca.15 par (alle unger flyvefærdige)
Gravand………………..2-5 par (alle unger flyvefærdige)
Gråand……………….ca.25 par (enkelte overlevende unger)
Krikand……………….5-10 par (næppe overlevende unger)
Atlingand………………..3 par (ingen overlevende unger)
Knarand………………..1-2 par (ingen overlevende unger)
Pibeand………………..0-1 par (ingen overlevende unger)
Skeand………………..ca.5 par (ingen overlevende unger)
Taffeland………………2-5 par (næppe overlevende unger)
Troldand……………….0-5 par (ingen overlevende unger)
Rørhøg…………………..1 par (ynglesucces)
Blishøne……………..ca.70 par (mange unger døde)
Rørhøne………………10-20 par (mange unger nok døde)
Strandskade…………….0-1 par (se tekst nedenfor)
Vibe…………………ca.15 par ( ” ” ” )
Lille Præstekrave……….0-1 par ( ” ” ” )
Dobbeltbekkasin…………0-2 par ( ” ” ” )
Svaleklire……………..2-4 par ( ” ” ” )
Rødben………………..ca.5 par ( ” ” ” )
Brushane……………….0-5 par ( ” ” ” )
De 7 ovennævnte vadefuglearter har ikke på sammen måde som de øvrige vandfugle været negativt påvirket af afvandingen af søen, men den øgede tilstedeværelse af prederende fugle og dyr (pga. afvandingen) såsom ræv, mink, krage, sølvmåge, hejre m.m. har dog også ædt af disse fuglearters unger.
En enkelt tidligt ynglende art som grågås, samt delvis også enkelte andearter, nåede at få alle unger på vingerne før vandet blev suget ud af Gødstrup Sø.
Nedenstående historie er fra 17 april 2002:
Enestående fuglesø ødelægges
Talrige lovbrud bag afvanding af 1 km lang sø. Naturfredningsforening raser og truer med fredningssag.
Af Jesper Petersen
En af Sjællands mest fuglerige søer er netop i disse dage ved at blive ødelagt.
Den 50 hektar store Gødstrup Sø nordøst for Næstved huser en sensationel stor bestand af vandfugle, hvis yngel nu trues af total udslettelse. Blandt de ynglende fugle er flere truede arter, opført på Danmarks såkaldte røde liste. Alene af den gråstrubede lappedykker yngler op mod 30 par – 1-2 procent af Danmarks samlede bestand.
Både Danmarks Naturfredningsforening, Gisselfelds stridende overdirektør samt lokale fuglevenner raser over den truende naturmassakre.
Eksperter vurderer, at afvandingen af søen er en overtrædelse af flere lovparagraffer.
For eksempel er Gødstrup Sø beliggende i et såkaldt EF-fuglebeskyttelsesområde, hvor Danmark siden 1983 har forpligtet sig til at passe særligt godt på netop fuglelivet.
Den ornitologiske tragedie, der oven i købet truer med at ske for 8. gang siden 1978, begyndte i år i slutningen af sidste måned, hvor Gisselfeld – der ejer en mindre del af søen – ulovligt lod genopgrave en kanal, hvorved bortledningen af søens 500 millioner liter livgivende vand kunne påbegyndes. På trods af at kanalen, der dræner søen, er erklæret ulovlig af Storstrøms amt for flere år siden, afviser amtet på 8. år at gribe ind og sætte en stopper for de lovløse og naturødelæggende tilstande.
Dét har fået Gisselfelds suspenderede og miljøbevidste overdirektør, Erik Danneskiold-Samsøe til at reagere. Grevens advokat, Chr. Harlang siger: “Det er dybt uacceptabelt, at myndighederne endnu engang lukker øjnene for lovbrud og rovdrift på naturen. Jeg vil på overdirektør Danneskiold-Samsøe’s vegne skrive til Storstrøms amt, Miljøministeren samt Civilretsdirektoratet med en anmodning om at myndighederne hurtigst muligt griber ind og sætter en stopper for de lovløse Wild West-tilstande, der også i dette bedrøvelige naturforvaltningseksempel hersker på Gisselfeld.”
Frivillig ordning afvist
Storstrøms amts Natur- og Plankontor har siden midten af 1990’erne arbejdet på at få Gødstrupsøen permanent genetableret. I 1995/96 var amtet og søens 13 lodsejere formelt nået til enighed, men i 1996 tog en ny bestyrelse magten på Gisselfeld, hvorefter det indflydelsesrige gods pludselig skiftede holdning og vendte tommelfingrene nedad til de fremskredne planer om at give en af Sjællands mest fuglerige søer lov til at leve til glæde for natur og naturinteresserede. Da søen af sig selv igen genopstod i efteråret 1998 og i foråret 1999 blev påbegyndt afvandet pressede Naturfredningsforeningens lokale folk på for at få hovedkontoret til at sætte en permanent stopper for den tilbagevendende naturmassakre ved at rejse en fredningssag og frede søen. Men DNs hovedkontor var imod, fordi den netop vedtagne Vandmiljøplan 2 åbnede mulighed for økonomisk særligt favorable naturgenopretningsaftaler. Amtets Natur- og Plankontor i Nykøbing F. investerede nye kræfter og penge i at nå en frivillig ordning. Men arbejdet trak ud og blev endnu engang overhalet af naturen, der for 7. gang genskabte søen i december 1999.
DN fortsatte med at tro på amtets optimistiske udmeldinger om at man var meget tæt på at nå en frivillig aftale og bad sine lokale folk om i tavshed at forbigå den tragiske 7. fuglemassakre i foråret 2000, der var fuldbyrdet i maj og juni.
“En skandale”
Ornitolog Bo Tureby, der har fulgt Gødstrup Søs trængsler siden 1978, ville dog ikke holde mund og udtalte under afvandingen af søen i maj 2000: “At en af Sydsjællands mest fuglerige lokaliteter på denne måde ødelægges er kort og godt en skandale, især fordi det gentager sig år efter år. Og alle ved, at den jord, der bliver tørlagt ikke bliver anvendt til noget. Jeg finder det beskæmmende, at hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Dansk Ornitologisk Forening tager affære, eller at amtet er sig sit ansvar bevidst.”
Bo Tureby har netop skrevet til fugleforeningens formand i Storstrøms amt med en appel om at forhindre at søen tømmes for vand igen i år.
I dag kan Storstrøms amt se tilbage på tre års frugtesløse forhandlinger med Gisselfeld om at indgå en frivillig naturbeskyttelsesaftale. Igen og igen har Gisselfeld afslået amtets tilbud om penge og samarbejde.
Senest i december sidste år sagde Gisselfeld atter nej til amtets naturvenlige planer for Gødstrup Sø i EF-fuglelokalitet nr.91. 21. december lød det således det fra amtets særlige mand på sagen, Børge Jensen: “Gisselfeld siger nej til at deltage på nuværende tidspunkt. Problemet er kompensationens størrelse; Gisselfeld vil have flere penge.”
DN: hårrejsende
Imidlertid har den aktuelle udsigt til endnu en tragisk afvanding midt i fuglenes ynglesæson fået naturfredningsforeningen til at miste tålmodigheden. Fredningsleder Jesper Refn siger: “Det her er simpelthen for galt. Vor tålmodighed er for længst brugt op; nu vil vi ikke vente længere. Amtet har gentagne gange lovet os, at nu ville man indgå aftale med lodsejerne. Dét, jeg hører nu er hårrejsende, og hvis der ikke hurtigst muligt bliver indgået en fornuftig aftale, så vil jeg indstille til forretningsudvalget, at DN rejser en fredningssag.”
Spørgsmålet er så, om naturfredningsforeningen vil kunne afværge årets truende fuglemassakre nr.8 i Sydsjælland. Med mindre Gisselfelds og pumpelaugets afvanding stoppes hurtigst muligt, vil Gødstrup Sø være tømt for vand senest i næste måned.
BAGGRUNDS-ARTIKEL SOM DET SÅ UD I JANUAR I ÅR:
Senest er Gødstrup Sø blevet tømt for vand mit i fuglenes ynglesæson i 1999 og 2000. Og i alt tre gange siden 1997 har Gisselfelds bestyrelsesledelse vendt tommelfingeren nedad til Storstrøms amts naturbeskyttelsesforslag angående Gødstrup Sø. Dermed har Gisselfeld forhindret den permanente genetableringen af en af Danmarks aller fineste fuglesøer.
Mens Gisselfeldbestyrelsens næstformand K.G.H. Hillingsø, godsforvalter Jens Risom m.fl. under stor mediebevågenhed først i maj 1999 førte sig førte sig frem som lystfiskende naturelskere (da Gisselfeld for første gang afviklede de uofficielle danmarksmesterskaber i karpefiskeri), var Gisselfeld med den anden hånd godt i gang med at dræbe store mængder fisk samt ynglen fra flere hundrede ynglende vandfugle i Gødstrup Sø. Og selv om Gisselfeld endda brød loven i sin iver efter at tømme vandet ud af den biologisk set enestående sø 7 km vest for slottet (Gisselfeld gravede ulovligt en afvandingskanal, der gjorde det muligt at tømme søen langt hurtigere end ved hjælp af den lovlige pumpestation ved søen) forbigik pressen tragedien i tavshed.
Først da den menneskeskabte naturkatastrofe gentog sig året efter gav pressen begivenheden opmærksomhed. Dagbladet Aktuelt skrev en helsides artikel om “Søen der bliver ved med at dø”, ligesom Næstved Tidende og Regionalradioen i Næstved grundigt omtalte Gødstrup Sø’s triste død.
Alle 12 medlemmer i Gødstrup Sø’s pumpelaug var ellers helt tilbage i 1996 formelt set blevet enige med Storstrøms amt om at genskabe den store, fuglerige sø ved at slukke afvandingspumperne, men den nye ledelse på Gisselfeld – der ejer en lille snip af søen – sagde i 1997 pludselig nej til søplanerne og skrinlagde derved på ubestemt tid et af Sjællands aller mest betydningsfulde naturgenopretningsprojekter.
Storstrøms amt drøftede internt “sømassakren” med Skov- og Naturstyrelsens vildtforvaltningskontor, og af amtets sagsmateriale fremgår det, at Birgit Honoré fra Skov- og Naturstyrelsens Vildtforvaltningskontor – på amtets forespørgsel – udtalte, at ødelæggelsen af de mange fuglereder, samt drabene på de mange fugleunger, var en overtrædelse af den del af vildtforvaltningsloven, der forbyder bevidst ødelæggelse af fugleæg og -reder. Områdets vildtforvaltningskonsulent kunne, ifølge Birgit Honoré, “gå ud og sige, at afvandingen af søen er ulovlig”.
Men det skete dog ikke. Trods juridisk rygdækning i Miljøministeriet og i vildtforvaltningsloven, samt den skærpende omstændighed, at Gødstrup Sø oven i købet er beliggende i et EF-fuglebeskyttelsesområde, hvor Danmark på EU-niveau har forpligtet sig til at tage særligt hensyn til fuglelivet, brugte Storstrøms amt ikke den indhentede juridiske rådgivning fra Skov- og Naturstyrelsen, men tillod både i 1999 og 2000 Gødstrupsøens 13 lodsejere at ødelægge den unikke sø og dens meget rige fugleliv.
Dansk Ornitologisk Forening har for flere år siden ytret tvivl om hvorvidt det er lovligt at afvande den store og fuglerige sø alene som følge af områdets særlige status af EF-fuglebeskyttelses-lokalitet, og Danmarks forpligtelser overfor fuglelivet her, men fugleforeningen har ikke taget skridt til at få Danmarks omfattende drab på sjældne og fredede fugles yngel i Gødstrupsøen stoppet via EU.
Ledende medarbejdere på Danmarks Naturfredningsforenings hovedkontor i København erklærede internt i 1999, at man ville rejse fredningssag hvis Gødstrup Sø atter genopstod i 2000 og fugle- og sømassakre truede med at gentage sig. DN så dog helst en frivillig naturgenopretningsaftale gennemført via amtet, hvilket Storstrøms amts Natur- og Plankontor i flere år har arbejdet på at få op at stå.
Gødstrup Sø genopstod atter i 2000 – men da det kom til stykket ville, eller turde, hverken DN, DOF eller Storstrøms amt forhindre en gentagelse af naturtragedien. Gisselfeld og de øvrige lodsejere gjorde som året før – pumpede hensynsløst vandet væk under hundredevis af ynglende vandfugle samt deres små unger eller reder med æg.
I 2001 blev Storstrøms amt færdig med en med længsel ventet såkaldt VMP2-forundersøgelse, og aller sidst på året blev Gisselfeld præsenteret for det gennemarbejde projektforslag (forundersøgelsen har kostet skatteborgerne omkring en kvart million kr). Men Gisselfelds bestyrelsesledelse sagde for tredje gang siden 1997 nej til en permanent beskyttelse af Gødstrupsøen.
“Problemet var kompensationens størrelse”, fortæller Børge Jensen fra Storstrøms amts Natur- og Plankontor. Alle amtets naturbeskyttelsesforslag baserer sig på frivillighed, og så længe Gisselfeld går imod etableringen af Gødstrup Sø, er det usandsynligt, at søen for lov til at eksistere til glæde for fugle, fisk og naturinteresserede mennesker.
Formentlig er det frygt for den politiske, økonomiske og juridiske magt som Gisselfeld har – samt landets politiske klima i almindelighed, ikke mindst siden regeringsskiftet i november 2001 – der gør, at Danmarks Naturfredningsforening afstår fra at bruger sin juridiske magt til at redde Gødstrup Sø fra flere tragedier ved at rejse en fredningssag og på den måde beskytte natur, fisk og fugleliv.
Ud over DN kan kun stat, amt og kommune rejse fredningssager, men her er man endnu mere politisk og økonomisk forsigtig end DN, så muligheden for et beskyttelsesinitiativ fra denne kant af er endnu mindre end en naturbeskyttende fredningssag via DN.
Genopstår Gødstrup Sø endnu engang af sig selv i løbet af vinteren 2001/2002, eller f.eks. som følge af en nedbørrig vinter og/eller et vådt forår, vil amtet ikke kunne forhindre endnu en massakre på ynglen fra i hundredevis af vandfugle i maj eller juni 2002, lyder det pessimistisk fra Storstrøms amts Natur- og Plankontor. Amtet forsøger dog fortsat at redde søen på lidt længere sigt, tilføjer man.
Dét er velkendte ord, for sådan har man sagt i en årrække i Storstrøms amt.