Den første jagtsæson med en permanent Gødstrup Sø blev yderst problematisk for søens rige fugleliv. Jagttrykket var fra sæsonens start i september 2004 og frem ekstremt hårdt, og den cirka 50 hektar store søs værdi som rasteplads for vandfugle udenfor ynglesæsonen blev stærkt forringet

Fra et ornitologisk synspunkt nåede næsten alt dermed at gå galt i Gødstrupsøens første leveår som såkaldt VMP II-projekt.

På grund af blandt andet ukloge terrænændringer og omfattende træfældninger (7 hektar i selve søbassinet samt 10 hektar op til søens nordøstdel) blev årets første ynglesæson en katastrofe for mange ynglefugle, der ikke kunne finde ordentlige redesteder og var ubeskyttede for hård vind og høje bølger. Eksempelvis mistede det største antal lappedykkere nogensinde i søens historie – op til 67 par – deres yngel i 2004.

Da jagten gik ind den 1. september startede endnu en menneskeskabt katastrofe.

Alt sammen i øvrigt forudsagt af flere kritikere af amtets VMP II- og ”våde enge”-projekt – dét politiske og økonomiske redskab, som under Storstrøms amts ledelse er anvendt for at stoppe de tragiske og ulovlige sommerafvandinger, der nåede at finde sted over 25 år, fra 1978 til og med 2003.

Flere hundrede grågæs forsvandt på grund af jagt fra søen i løbet af september 2004. Også større flokke af andre fugle, der fouragerede talrigt i søen i sensommeren, såsom krikand, atlingand, gråand m.fl., forsvandt umiddelbart efter jagtens start og blev efterfølgende kun set i mindre antal.

En gruppe ornitologer satte sig før jagtsæsonens start for at registrere jagtens omfang i søens første leveår som permanent sø. Resultatet er dybt bekymrende.

En lokal ornitolog, der ønsker at være anonym, siger:

”Jægerne har været meget emsige. Det har været helt absurd. Nogen gange har der været jagt fire dage om ugen. Til sidst var sådan, at allerede når ænderne så en bil ved de sidste huse på vejen ned til søen, så tog de benene på nakken, lettede og forsvandt fra søen.”

Ornitologernes jagtregistreringer bekræfter udtalelsen. I oktober registreredes således jagt næsten hver anden dag. I alt registreredes jagt i Gødstrup Sø mindst 13 dage i oktober, men jagen har sandsynligvis været endnu hårdere, idet de jagtregistrerende ornitologer kun var ved søen morgen og aften i knapt tre ud af fire dage i oktober.

En gammel havørn fandt en pause i skyderierne onsdag den 20. oktober om formiddagen og satte sig i træ i den gamle naturskov, der støder op til søen mod sydvest – et potentielt havørneynglested – men senere på dagen bragede skuddene atter løs over Gødstrupsøen og fuglene måtte igen flygte.

Søndag den 24. oktober var en af de hårdeste jagtdage ved søen.

”Der var klapjagt på Gisselfelds del hele dagen. Fasanjagt ind mod søens sydvestdel. Samt andejagt i søen om aftenen. Det var som en krig – jagt overalt og hele dagen”, fortæller en lokal ornitolog.

Gisselfeld har mest grundigt af alle jordejerene forberedt sig til det ornitologer frygter er blevet et skydeparadis for jægere – og ikke den femstjernet fuglelokalitet til glæde for fugle som ornitologer håbede på.

Gisselfeld har således opsat dusinvis af numrerede jernskilte med 50 meters mellemrum langs søens over 1 km. lange vestbred, der støder op til Gisselfelds jorde (se foto).

Jernpælene med store nummererede skilte er formentlig til brug i godsets opprioriterede kommercielle jagtaktivitet. Det er med disse skilte nemt og effektivt at få placeret betalende jægere uden lokalkendskab langs søbredderne igennem jagtsæsonen fra 1. september og fem måneder frem.

Godsforvalter Jens Risom vil ikke oplyse hvad de mange numrerede metalskilte skal bruges til.

I Gisselfelds årsregnskab for 2002 kan man læse, at godsbestyrelsen for to år siden besluttede, at kommerciel jagt fremover prioriteres som en af godsets aller vigtigste indtægtskilder.

For fuglene i blandt andet Gødstrup Sø en rigtig dårlig nyhed.

(18. april 2005, skrevet af journalist Jesper Petersen)