17 pattedyr-arter og 30 forskellige ynglefuglearter er konstateret i Toruphus’ 0,5 hektar store have. Deriblandt Nordeuropas mindste pattedyr. I og ved Torup Sø er over 150 forskellige fuglearter set i de sidste ni år

af Lars Maach

”Hvis Karen Blixen havde boet i mit hus ville min have, der er væsentligt mere fuglerig end Rungstedlunds, have været et totalfredet fuglereservat. Og godskontoret ville i den situation næppe turde ødelægge naturværdierne – men af helt andre grunde end hensyn til naturen.”

Ordene er Jesper Petersens og hvis man aner en vis bittersød foragt, er det ikke tilfældigt. Ledelsen på godskontoret er ifølge Jesper Petersen, der bebor den ene halvdel af Toruphus, en trussel mod Gisselfelds natur.

Efter at godskontoret i syv år har ført opslidende retssager mod lejeren, journalisten og ornitologen i Toruphus (alle i øvrigt tabt), samt systematisk forsømt vedligeholdelse af Toruphus, udlægger Jesper Petersen også godskontorets seneste træfældningsprojekt som chikane og personlig mobning.

Naturrig bondehave

Få haver er så fuglerige som Toruphus’. Haven er en gammel bondehave med mange træer og en meget varieret beplantning. Sammen med en naturvenlig pleje af haven skaber det ideelle leveforhold for vilde dyr, fugle, planter og insekter.

Og med en unik beliggenhed ved nordbredden af Sydøstsjællands største sø, Torup Sø, er Toruphus’ omgivelser noget helt specielt, der ikke kan sammenlignes med en byhave i et parcelhuskvarter.

Toruphus ligger midt i et internationalt fugleområde, et såkaldt EU-fuglebeskyttelsesområde, hvor Danmark har forpligtet sig til at tage særligt hensyn til det rige fugleliv.

Fuglene i Søtorup er noget ornitolog Jesper Petersen kender bedre end nogen anden. I marts 1996 flyttede han ind i Gisselfeld-huset Toruphus sammen med sin daværende samlever og deres fælles barn, men bor nu i huset alene sammen med sin søn.

I de sidste ni år i træk har han minutiøst registreret fugle- og dyrelivet i området. Samtidig har han gjort sig en masse anstrengelser for at gøre haven endnu bedre for fugle-, dyr, vilde planter og insekter. Samt for hans søn og ham selv, der alle år siden 1996 har dyrket en stor køkkenhaven.

”Da køkkenhaven var størst, dyrkede vi grøntsager i ca.500 m2, en del beliggende hos vores nabo, der venligst har udlånt jorden, da han ikke selv har de lyster. Det forsynede os blandt andet med ca.100 kilo kartofler; nok til familien stort set hele året”, fortæller Jesper Petersen.

Landskabsarkitekt: Fæld ikke træerne

I januar udfærdigede landskabsarkitekt Birgitte Løkke en rapport om Toruphus have, der samlet er knapt en halv hektar stor. Løkke fremhæver i sin udtalelse, at haven er en gammel bondehave, indrettet til at tilfredsstille en række behov med udgangspunkt i livet på landet førhen. Et klogt plantet hegn af bornholmsk røn på 2 gange 75 meter – syv meter højt – beskytter haven mod blæsten i det åbne landskab fra de dominerende vindretninger øst og vest.

Rønnehegnet, som godskontoret i efteråret barberede ned til 1 meters højde rundt om alle de andre Gisselfeldhuse på Søtorupvej, beskytter grøntsager i køkkenhaven mod den til tider barske blæst i det åbne landskab og giver i det hele taget læ til alle havens mange levende væsner, fra mennesker til en lang række fuglearter, sommerfugle og Nordeuropas mindste pattedyr, der lever i Toruphus’ have.

”På grund af godskontorets misligeholdelse af Toruphus var vi for et år siden nødt til at indbringe Gisselfeld for Huslejenævnet”, fortæller Jesper Petersen og fortsætter: ”Efter at have slået sig noget i tøjeret måtte godskontoret krybe til korset og møde op til nævnsbesigtigelse den 11. august. Den lejemæssige side af sagen endte med, at Gisselfeld modvilligt accepterede, at udføre hovedparten af det arbejde godset havde forsømt i årevis.

På mødet den 11. august, der foregik i alt andet end en behagelig atmosfære, bekendtgjorde godsforvalter Jens Risom, at de høje, levende læhegn rund om haven skulle skæres ned til 1 meters højde, ligesom det en månedstid senere skete i de to nabohaver. Risom forklarede, at baggrunden var, at man ønskede at gøre Gisselfelds huse mere synlige, en politik, der stemmer overens med bestyrelsesledelsen opprioritering af Gisselfeld som en turistattraktion, men ikke en hensynsfuld politik overfor lejere og natur i og omkring Gisselfelds huse.

Risom meddelte også på mødet i august, at det største træ i min havedel – en stor, smuk løn vest for Toruphus – skulle fældes.

”Hvad så med de træer derovre?”, spurgte en af nævnsmedlemmerne bestyrtet og pegede på to knap 20 meter høje, ca. 70-årige lindetræer  ”De skal også væk”, svarede Risom. ”Det er sgu’ da synd!”, udbrød Huslejenævnsmedlemmet chokeret.”

Til kamp mod træfældninger

Men godskontorets ødelæggelsesplaner stoppede ikke ved Toruphushavens aller største træer. Også et mindre æbletræ, et lille blommetræ samt en større fyr og en birk skulle væk, meddelte Risom. Han ville ikke svare på hvorfor godskontoret pludselig havde skiftet mening med hensyn til naboens fire meter høje æbletræ, podet med fire forskellige slags æbler og foræret som 50-års fødselsdagsgave til naboen i 1992, som godskontoret førhen ingen modvilje har haft mod. For mig blot endnu et bevis på, at en væsentlig del af godskontorets træfældningsprojekt var ”et tak for sidst”, fordi jeg havde tilladt mig at indbringe Gisselfeld for Huslejenævnet samt på grund af mine kritiske skriverier om ledelsesstriden i min egenskab af journalist og en masse andet, bestyrelsesledelsen har god grund til at ønske ikke diskuteres af andre end dem selv. Man ville vise mig hvad der sker, hvis man går imod dem.”

Men Jesper Petersen bøjede sig ikke for godskontorets herremandsmetoder, da noget af hans aller kæreste – hans dyrerige have – blev truet af godsledelse. Han kastede sig ud i en energisk kamp for at redde de ca.130 træer, som godskontoret ønsker at fælde eller beskære, så kraftigt, at de med en landskabsarkitekts ord aldrig igen bliver til træer, eller for den sags skyld en hæk, som godskontoret ønsker.

Siden efteråret Jesper Petersen med næb og kløer kæmpet for at forhindre, at Toruphus’ have ender lige som friserede postkorthaver ligesom nabohaverne, med stærkt begrænset værdi for husenes beboere; både mennesker, fugle og dyr.

Hans sag styrkes af, at Gisselfelds overdirektør, Erik Danneskiold-Samsøe, er enig med ham, samt af den specielle omstændighed, at Søtorup ligger midt i EU-fuglebeskyttelsesområde nr.101. 

Specielt fugleområde

Området er blevet EU-fugleområde specielt af hensyn til ynglende rørhøge og op til 2.000 grågæs, der holder til på marken lige udenfor Toruphus vinduer. Jesper Petersen ved af erfaring og nærmeste daglige gåsetællinger siden marts 1996 at gæssene står lig op og ned af haven og at det tætte rønnebærhegn rundt om haven beskytter gæssene mod at blive forstyrret af beboernes aktivitet i haven. Også den anden fugleart som Danmark specifikt har lovet at passe på, rørhøgen, er afhængig af de tætte, levende hegn rundt om haven. Jesper Petersen forklarer:

”Rørhøgens foretrukne yngleplads i Torup Sø befinder sig 125 meter fra min hoveddør. At denne smukke og sjældne rovfugl kan yngle så tæt på mennesker skyldes den fine træomkransning af haven, der afskærmer den fra omgivelserne. Derved kan vi færdes i haven uset af rørhøgene og grågæssene, der ellers i mange tilfælde ville blive forstyrret af os.”

Jesper Petersen tilføjer:

”Det ville være tragikomisk hvis vi, der bor her, og som er særligt glade for det internationalt betydningsfulde fugleliv samt den unikke natur, skulle påtvinges godskontorets naturødelæggelser. Og jeg tror ikke den holder i byretten. Derfor har jeg også meddelt bestyrelsesledelsen at vi her i Toruphus ønsker en tilbagemelding om at man respekterer vores ønsker, ellers ønsker vi sagen prøvet ved domstolene.” 

EU-beskyttet natur

Jesper Petersen har grundigt beskrevet sagen for både Skov- og Naturstyrelsen, Dansk Ornitologisk Forening, Naturfredningsforeningen samt Vestsjællands amt.

Myndighederne har endnu ikke endelig forholdt sig til sagens kerne: Om Gisselfeld som ejer må ødelægge det levende hegn rundt om Toruphus med en dokumenteret værdi-reduktion til følge for bl.a. de to fuglearter som Danmark har forpligtet sig til at tage særlig hensyn til i EU-fuglebeskyttelsesområde nr.101.

Men sagen begrænser sig for Jesper Petersen ikke til dette. Også det, at lejerne er imod godskontorets træfældningsplaner, og at værdien af det Gisselfeld har udlejet ville blive reduceret ifald godskontoret gennemførte de træfældninger, er argument nok for at godskontoret burde skrinlægge sit træfældningsprojekt.

Jesper Petersen fremviser en håndfuld notesbøger, hvor Toruphushavens fugle- og dyreliv er nedskrevet, tegnet og fotograferet næsten dag for dag i 9 år. I alt 17 pattedyr-arter har han registeret i haven. Blandt andet Nordeuropas mindste pattedyr, dværgspidsmusen, der kun vejer 2,5 gram og er på størrelse med en tommetot (se foto). Hele fem arter af mus lever i haven, deriblandt den sjældne og karakteristiske brandmus.

”Jeg regnede mig frem til at der i haven er plads til 400 mus. Det forklarer, at her også er plads til både Danmarks mindste rovdyr, bruden samt dens lidt større slægtning, hermelin. Det forklarer også hvorfor her er både natugle ynglende i en stor kasse jeg har sat op i et af de store lindetræer, godskontoret ønsker at fælde, samt at rovfugle, som tårnfalk og musvåge, kan ses i haven. Tidligere på måneden sad hele tre musvåger i et fyrretræ i baghaven”, fortæller Jesper Petersen. 

Havørn i haven

Men den største ornitologiske oplevelse i haven indtraf den 14. marts i år, da en ung havørn landede i toppen af en birk i baghaven, blot 15 meter fra stuevinduet. I sin kikkert var Jesper Petersen i bogstaveligste face to face med en ørn.

”Jeg kiggede lige ind i dens åbne ansigt med det faste blik. Jeg var heldig, at den ikke så mig. Jeg sad helt stille, mens ørnen prøvede at finde ud af om der var noget farligt dér inde i huset. Jeg kunne som på 1,5 meters afstand uden kikkert studere ørnen. Bl.a. noterede jeg mig den lysebrune iris og den mørkere pupil. Jeg kunne også tydeligt se en tynd hvid øjenbrynsstribe, der løb lige igennem det karakteristiske ørneøjenbryn, der er med til at give fuglen det bryske udseende. Ørnen sad i træet i 20 minutter før den fløj, og det var ikke mig der forstyrrede den.

Det var en lifetime fugleoplevelse, der aldrig var indtruffet hvis det var lykkedes Gisselfeld at barbere min have fri for træer. Et par dage efter mødte jeg i øvrigt en mand på cykel på Søtorupvej. Han stoppede, da han så jeg havde en kikkert om halsen, og spurgte om der var fiskeørne her i området. Det viste sig, at han var kommet cyklende på Søtorupvej den 14. marts netop da ørnen lettede fra birken i min have. Ørnen var strøget ud over Torup Sø, kunne manden fortælle.” (se foto)

Alle fugle i og omkring Toruphus fugle er år for år registeret af Jesper Petersen. Derfor vides det, at 30 forskellige arter har ynglet i haven siden 1996. Blandt andet ikke helt almindelige havefuglearter som gøg, gulbug, kærsanger og tornsanger.

”Første år vi boede her sang en skovhornugle hver nat i en uges tid fra et af de store lindetræer – ikke mange haveejere kan prale af at have haft en sådan fugl med yngleadfærd i sin have”, indskyder Jesper Petersen og fremhæver endnu en særegen fugl, der træffes i hans have:

”Nattergalen, der yngler langs Torupsøens bredder, synger af og til i haven. En meget fascinerende oplevelse at have sådan en fugl en halv snes meter fra sit soveværelse, bl.a. fordi sangen fra den sagnomspundne sangfugl når op på 70 decibel!”

Optælles alle de fugle, der har gjort ophold i Toruphushavens 4.500 m2 med varierende bevoksning, bliver listen lang. Og optælles alle de fugle, Jesper Petersen har registeret flyve over haven, samt de fugle, der holder til i Torup Sø, ved siden af huset, kommer listen op på over 150 forskellige fuglearter.