Jeg har i flere omgange påtalt ødelæggelserne overfor bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen, men det er faldet for døve øre. Det er stærkt kritisabelt”, siger Erik Danneskiold-Samsøe og tilføjer:

“Vedligeholdelsen af hele voldgraven er blevet forsømt i mange år. Tidligere blev den løbende vedligeholdt; løse sten blev fuet fast, for eksempel om foråret efter vinterfrosten. Men både den forrige og den nuværende bestyrelse har fuldstændig forsømt dette vigtige arbejde. Derfor er skaderne nu blevet så store.”

Især i det sidste 1½ år Gisselfelds fredede voldgrav brudt mere og mere sammen. Snesevis af store kampesten er måned for måned drysset ud af voldgravsmuren rundt om den gamle borg fra 1575, fredet i klasse A som et af nationens mest unikke kulturhistoriske klenodier.

“En dag sidste år hørte min datter, Erica, fra sit værelse et kæmpe plask, da en hel bunke kampesten på een gang styrtede ned i voldgraven”, beretter Erik Danneskiold-Samsøe.

Et af slots-øens fire hjørnetræer, der vokser i en såkaldt rosette, har i længere tid været ved at styrte i voldgraven, fordi den fredede voldgravsmur her er brudt totalt sammen fra top til bund under vandoverfladen.

For at træet, der vokser øverst i rosetten ikke skal styrte i voldgraven og rive hele den kunstige halvø med sig i faldet, har man fra godskontorets side bundet en tyk kunststofrem rundt om træet og fæstnet den til en rød brandhane op mod slotsmuren.

Lang tids forsømmelser

Siden sidste år har Erik Danneskiold-Samsøe forgæves forsøgt at få godskontoret og bestyrelsen til at tage sig af de stadige mere omfattende ødelæggelser af voldgravens smukke, gamle kampestensmur. Men uden resultat.

“Ligesom i en række andre sammenhænge er mine mange mundtlige og skriftlige henvendelser blev ignoreret. Man har ganske vist sagt, at man ville gøre noget – men intet skete. Voldgravsmuren forfaldt bare mere og mere, f.eks. lige ved broen over til slottet, hvor et hul på nu 2 gange 3 meter har skæmmet slotsomgivelserne siden sidste forår. Det er helt uacceptabelt, også fordi hullerne er blevet større og større og sværere og sværere at reparere. Desuden er det forbundet med stadig større omkostninger at reparere skaderne og der er ingen grund til at belaste Gisselfelds økonomi ved at undlade vedligeholdelse i så lang tid”,  siger Erik Danneskiold-Samsøe, der overtog overdirektørposten på Gisselfeld efter sin far i 1975 og har beboet det historiske slot siden.

Greven  kritiserer også godsledelsen for at forsømme den indvendige vedligeholdelsen af slottets mange vinduer samt overdirektør-kirkegården i parken, der ifølge den suspenderede overdirektør er i en elendig forfatning.

“Min holdning er at tingene skal være i orden. Når der er regler, så skal de overholdes. Og det er de ikke blevet her – og det er helt uacceptabelt.”

I sommer mistede grev Danneskiold-Samsøe tålmodigheden med godsets bestyrelse nr.2, som med Civilretsdirektoratets velsignelse har frataget greven al indflydelse på den daglige drift, og Danneskiold-Samsøe tog selv kontakt til Kulturarvstyrelsen, for at få denne myndighed til at gribe ind.

Uheldigt og ulovligt reparationsarbejde

Torsdag d.23. september begyndte murerfirmaet Knud Andreassen Aps. langt om længe på at reparere den hullede voldgrav. Uden dog dermed at stille greven tilfreds. Han siger:

“Arbejdet er helt uprofessionelt og ikke i orden. På den første arbejdsdag fiskede medarbejdere fra Brødebækprojektet kampesten op af voldgraven med en fisketømmerflåde med påhængsmotor. Tømmerflåden sank imidlertid. Den 24. september brugte man hele dagen på at få bjerget den sunkne flåde og få den druknede påhængsmotoren af og op til tørring. Sammen med en medarbejder fra Brødebækprojektet gik en almindelig murer samt en Brødebæk-medarbejder den 27. september igang med at mure kampesten ind i det store hul ved broen.”

Om murearbejdet siger Erik Danneskiold-Samsøe: “Det er helt uacceptabelt at godskontoret anvender en almindelig murer og en medarbejder fra Brødebækprojektet. Der skal særligt kyndige folk til. Voldgraven er ligesom slottet et kulturminde, fredet i klasse A.”

I Kulturarvstyrelsen bekræfter Anders Fischer den 28. september, at greven har henvendt sig og bedt Kulturarvstyrelsen tage kontakt til godskontoret for at få arbejdet stoppet i fald det ikke er korrekt udført ifølge fredningsbestemmelserne.

“Vi har dog ikke nået det endnu, men vi vil ta’ en kontakt til godskontoret. Hvis der er noget om kritikken, så er det muligt, at der er brug for en håndværksmæssig, teknisk rådgivning for at sikre at reparations-arbejdet er lavet rigtigt”

Og Fischer bekræfter, at forkert udført arbejde overtræder de skrappe fredningsbestemmelser. Han siger:

“Man må ikke ændre på fortidsmindets tilstand. Og hvis man kommer til at gøre det ved brug af forkerte materialer, så er der et problem.”

Murer Jan Pedersen, der står for arbejdet sammen med folk tilknyttet Gisselfeld, siger at man udmærket véd hvad man har med at gøre og arbejder i forvejen med denne slag opgaver, f.eks. kirkerestaurering. Eksempelvis bruger man jura-kalk, helt efter forskrifterne. Jan Pedersen understreger, at det aller vigtigste er at få lukket de kæmpe store huller så ikke endnu mere af voldgraven bryder sammen. Jan Pedersen forventer, at man vil være færdig med reparationsarbejdet midt i oktober.

Murerfirmaets chef, Knud Andreassen påtager sig ansvaret for at arbejdet er udført for sent. “Det er min skyld, at det har taget for lang tid. Vi fik arbejdet tilbudt for et år siden, men har ikke haft tid før nu, fordi vi har for meget at lave i firmaet.”

Knud Andreasen oplyser samtidig, at det ganske omfattende arbejde ikke på forhånd er godkendt eller drøftet med Kulturarvstyrelsen.

Hertil siger Kulturarvstyrelsens direktør, Steen Hvass:

“Almindelige vedligeholde skal man ikke spørge om, det vil sige maling af vinduer i den samme farve, skifte tagsten, slå græsset, beskæring af beplantning og den slags, men hvis det går ud over det, det vi sige hvis man skifter murværk, bygger om, eller skal til at grave i et fredet fortidsminde, så skal der tilladelse herinde fra – også selv om det er ejeren, der gør det. Sådan er reglerne.”

Gisselfelds bestyrelsesformand, Anker Laden-Andersen vil ikke kommentere anklagerne om lovbrud og misligeholdelse, men afviser dog at Erik Danneskiold-Samsøe’s henvendelse til Kulturarvstyrelsen skulle være årsag til at reparationen af voldgraven langt om længe er begyndt.

Mandag d.4. oktober – 10 dage efter at reparationsarbejdet begyndte – afsluttedes tilmuringen af det store hul i voldgraven ved slotsbroen. Man gik med en rendegraver i gang med at fiske de mange sten fra den sammensunkne rosette op af voldgraven.

“Men 10-12 kampesten var til overs da hullet ved broen var lukket. Det tyder på at arbejdet er gjort forkert”, udtaler Erik Danneskiold-Samsøe samme dag.

Da Erik Danneskiold-Samsøe onsdag d.5/10 endnu ikke havde fået bekræftet at Anders Fischer havde henvendt sig til Gisselfeld godskontor, ringede greven til Kulturarvstyrelsens direktør, Steen Hvass, der personligt lovede at se på sagen.

“Jeg fortale direktøren at jeg 3 gange i de sidste 2½ måned har henvendt mig til Anders Fischer for at få Kulturarvstyrelsen til at gribe ind, men endnu er intet sket. Reparationen af voldgraven risikerer at blive afsluttet i strid med loven og til skade for kulturværdierne, og det er uacceptabelt”, fastslår Gisselfeld-greven.

Kulturarvstyrelse stoppede ombygning

Det er langt fra første gang at godskontor og bestyrelse er på kollisionskurs lovgivning og unikke kulturhistoriske værdier. Sidste sommer gik man således i gang med at ombygge 1. salen over de herskabelige hestestalde i Grev Knuths Fløj – eller Grev Knuths Hus – på slots-øen lige øst for slottet. Flere vægge blev revet ned og diverse inventar blev smidt ud. Blandt andet den 9. overdirektørs store brevdueslag, opført i begyndelsen af 1970’erne til en pris af 100.000 kr, fortæller Erik Danneskiold-Samsøe.

“I juli sidste år kørte de godsets store gummiged ind i slotsgården og stak den store grabbe ind igennem et hul de havde lavet i muren på 1. sal, hvorefter håndværkere begyndte at fylde den store grabbe med murbrokker og andet fra de vægge m.m. man havde revet ned.”

“Da håndværkerne havde arbejdet i nogle dage i Grev Knuths Fløj gik jeg en dag efter fyraften op og kiggede på det. Jeg opdagede til min forfærdelse, at el-ledningerne hang med blottede kobbertråde ned fra væggene. Og strømmen var ikke afbrudt. Man kunne i værste fald have brændt slotte af”, fortæller EDS mens hans ryster på hovedet.

Godsledelsens ombygningsarbejde i den historiske slotsfløj fra slutningen af 1600-tallet skete fordi man havde udlejet den eksklusive adresse lige ved siden af Gisselfeld Slot til en københavnsk virksomhed.

Ifølge EDS blev planerne om ombygning og udlejning af 1. salen på Grev Knuths Fløj stoppet udelukkende fordi han rettede henvendelse til Kulturarvstyrelsen, som greb ind ved at meddele godskontoret, at styrelsen anså bygningen for kulturhistorisk så værdifuld, at den skulle fredes, hvad den – i modsætning til slot og voldgrav på slots-øen – på daværende tidspunkt ikke var.

Ifølge Dagbladet har godsledelsen ikke opgivet planerne om at udleje Grev Knuths Fløj, selvom arbejdet med at modernisere den 300 år gamle bygning har været indstillet i længere tid.

“Det er den udvendige fredning, der har den store betydning – altså ikke noget med store termoruder m.m. – men en ombygning indvendig skal selvfølgelig ske i samråd med os” udtalte Elisabeth Buchwald fra Kulturarvstyrelsen ifølge Dagbladet i foråret.

Erik Danneskiold-Samsøe tilføjer, at også en ny toiletbygning ulovligt er blevet opført op ad ridehuset dette forår.

“Man har klistret en helt ny bygning på en historisk bygning fra 1688. Man blæser på de kulturhistoriske værdier samt Kulturarvstyrelsen og lovgivningen. Toiletbygningen burde have været lavet indvendigt et sted, der var masser af muligheder for at gøre det på en pæn og diskret måde, fremfor det udskud man nu har skabt”, siger Erik Danneskiold-Samsøe.

Øget brug af park og slot

Den nye Gisselfeld-ledelse har i de senere år kraftigt udvidet den forretningsmæssige anvendelse af slots-ø og park. Store Lars Lilholt-sommerkoncerter, julemarkeder med op til 20.000 gæster, karpefiske-konkurrencer, teambuilding og vikingekriger-kurser, Sankt Hans Fester, racerløb på firhjultrukne motorcykler m.m. Alt sammen med til at øge presset på slottet, parken og slots-søerne.

Parken samt Gårdsøen og Bredesø har talrige gange i de senere år dannet Tivoli-agtige forlystelses-rammer for hundredevis af team building-kursister, der i dusinvis af kanoer har sejlet slots-søerne tynde. Om natten har de sovet i en mindre armada af opsigtsvækkende orange redningsgummiflåder ankret op i Bredesø lige syd for slottet.

Et større antal teambuliding-kursisten indtog sidst slotsparken og dens søer i to gange fire dage i sidste måned.

Skaderne på voldgraven er ifølge Erik Danneskiold-Samsøe sket blandt andet i forbindelse med sejlads, samt udspring og svømning i Gårdsøen. “Jeg har fra mine vinduer set kursister i redningsveste springe i vandet fra voldgravsmuren. Den slags er med til at forårsage slid og skader.”

(S L U T)

(12 oktober 2004)