Levon Isajan og hans 16-årige søn havde håbet på en dejlig cykel- og naturoplevelse med en tur i Hesedeskoven i sensommeren 2015. Men sådan gik det ikke. Gisselfelds godsforvalter, Jens Risom, kom på tværs.
”Jeg have et stykke tid lovet min søn en hyggelig cykeltur sammen. Så en dag sidst på sommeren tog vi bilen ud til Hesedeskoven”, fortæller armenieren Levon Isajan, der flyttede til Danmark i 1994, hvor han har boet siden. I en årrække drev han en bagerbutik i Jernbanegade i Haslev.
Levon fortsætter:
”Lidt efter Villa Gallina parkerer vi bilen og cykler afsted på en skovvej. Det var blevet lidt sent på dagen, klokken var omkring syv, men det var stadig dejligt vejr, så dejligt at man ikke havde lyst til at dagen skulle slutte.”
Da vi var kommet et godt stykke ind i skoven, vi har bl.a. passeret tre huse midt inde i skoven, opstår der et problem med min søns cykel. Gearet virker ikke rigtigt og kæden hopper af. Men jeg får med besvær repareret gearet og også kæden sat på igen. Men det tager noget tid, og jeg får godt med olie på fingrene.”
”Så vi vender snuden ”hjemad”, mod vores bil. Da vi atter passerer et af de tre huse åbner en person et vindue i huset og råber ”Stop! Du må ikke cykle her!”
”Det kan vi ikke forstå, så vi cykler bare videre. Til vor overraskede kommer manden fra huset et øjeblik senere efter os i sin store, sorte Landrover. I høj hastighed kører han meget tæt på mig. Jeg be’r min søn om at stoppe, og stopper selv.”
”Manden i landroveren tager en kraftig lygte frem og skinner mig direkte i øjnene. Lyset er så stærkt, at jeg må flytte hovedet.”
”Først taler han engelsk til mig. Men jeg svarer på dansk.”
”Han er særdeles ubehagelig. Taler til os som om vi har begået indbrud og får os til at føle os som forbrydere.
Taler både nedladende til mig, og meget aggressivt. Samtidig bliver han ved med at lyse mig i hovedet med sin lygte. Til sidst tager jeg min cykellygte og lyser ham i hovedet for at få ham til at stoppe med at behandle mig som en kriminel.
Selvom han nemt kunne se, at vi ikke er kriminelle bliver han ved med at være nedladende, aggressiv og anklagende.
Jeg er glad for at han ikke havde taget sit gevær med (Risom er passioneret (trofæ)jæger), for så tror jeg at han havde skudt os.”
”Hvor kommer du fra?”, spørger han bl.a.
Jeg kommer fra Armenien, svarer jeg.
”Du må ikke cykle her klokken ni, det er privat vej”, siger han.
Levon forklarer, at de er blevet forsinket på deres cykeltur i skoven på grund af et uheld med sønnens cykel, som det havde taget noget tid at reparere og viser sine olieindsmurte hænder.
”Når man har et problem, så er ens medmennesker jo normalt forstående og behjælpelige. Men ikke manden her. Han er bare vred og ubehagelig”, forklarer Levon.
”Jeg er træt af at fange fisketyve!”, vrisser Risom og truer med at ringe til politiet.
”Men vi har ikke taget fisk eller noget som helst”, forklarer en uforstående Levon. ”Min søn og jeg har bare cyklet en tur sammen i skoven og nu skal bare tilbage til vores parkerede bil.”
Risom vil vide hvor bilen er.
”Jeg kan vise dig det”, svarer Levon, ”jeg kender ikke navnet på stedet”
Til sidst lader Risom de to cyklister gå.
”Jeg var ked af, at min søn skulle have denne ubehagelig oplevelse. Og i det hele taget ked af at vores dejlige cykeltur fik denne uønskede og ubehagelige afslutning”, lyder det afslutningsvis fra Levon.
”Usympatisk, uforskammet og provokerende”, betegnede Gisselfeld 10. overdirektør, Erik greve Danneskiold-Samsøe, Jens Risom.
Greven ansatte ham selv i 1982, men fortrød det siden bitterligt, da Jens Risom allierede sig med grevens fjender i den forbitrede ledelsesstrid på godset, som strakte sig fra 1996 og 15 år frem.
Risom præsterede efterfølgende et usædvanligt karriereavancement, fra skovfoged til Gisselfelds godsforvalter og administrerende direktør, med flere klækkelige lønforhøjelser til følge.
Tyv tror hver mand stjæler, som man siger.
Læs også artiklerne:
Forfølgelse af fredede grævlinger
Og Søforklaringer